Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Arne Kiis
    Foto: Arne Kiis
  • Fotograf: Morten DD Hansen
    Foto: Morten DD Hansen
  • Fotograf: Mathias Holm
    Foto: Mathias Holm

Kendetegn

: Rødbrun hvepsebi er en mellemstor hvepsebi med en kropslængde på 8-10 mm. Som navnet antyder, mangler de tydelige gule tegninger, som man ser hos mange andre hvepsebier. Hoved og forkrop er sorte, mens bagkroppen er rød. Tergit 1 er sort. Hos hannen ses et par gule sidepletter på 2. og/eller evt. 3. tergit. Antennerne er sorte, mens sidste led er rødgult. Benene er røde med sorte inderlår. Behåringen er generelt lys og fremstår ofte lidt filtet.
Rødbrun Hvepsebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: else dilbjerg

Variation

: Ingen væsentlig variation.

Forveksling

: Forvekslingsmuligheder i felten er på flyvetidspunktet den meget sjældne Nomada fuscicornis, som dog er væsentligt mindre, samt den lige så sjældne Nomada integra, hvis antenner dog er rødbrune på undersiden, og som har to tydelige pletter på scutellum.

Udbredelse

: Rødbrun hvepsebi findes i de tørreste og mest blomsterrige egne af landet, dvs. på Djursland, i Midtjylland samt i Vestjylland. På Mols er den ganske talrig på egnede lokaliteter. Den er til gengæld ikke kendt fra øerne. I Sverige findes den i steppelandskaberne i den sydøstlige del, hvor den er rødlistet som sårbar. Den er ikke kendt fra Norge. Fra resten af Europa er den kendt fra Spanien og østpå til Ural.
Rødbrun Hvepsebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses samtidigt med værten, dvs. fra begyndelsen af juni til slutningen af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Rødbrun Hvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
Rødbrun Hvepsebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rødbrun Hvepsebi - månedlig fordeling

Biologi

: Rødbrun hvepsebi snylter på stor strithårsbi (Panurgus banksianus) og ses ofte patruljere lavt, nærmest krybende, over strithårsbi-kolonierne. Selv ses den suge nektar i gule kurvblomster samt ikke mindst i blåmunke.

Levested

: Rødbrun hvepsebi findes på tørre, sandede arealer, hvor stor strithårsbi er udbredt, det vil primært sige områder med en rigelig blomstring af gule kurvblomster.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Artdatabanken, 2017. Nomada similis - Ölandsgökbi. artfakta.artdatabanken.se...101406

Falk, S & R Lewington: 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Publishing

Peeters et al. 2012: De Nederlandse Bijen - www.bestuivers.nl...Bijen_v_Nederland.pdf

Rasmussen, C., HT Schmidt & HB Madsen, 2016. Distribution, phenology and host plants of Danish bees, Hymenoptera, Apoidea. Zootaxa 4212, 1-100

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Forårsvægbi
Forårsvægbi
Anthophora plumipes
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Blågrøn
Blågrøn Gaffelløv
Metzgeria fruticulosa
Trapez-Svirreflue
Trapez-Svirreflue
Meliscaeva auricollis
Elachiptera
Elachiptera cornuta
Andricus
Andricus quercusca...
Havørn
Havørn
Haliaeetus albicilla
Sitka-Gran
Sitka-Gran
Picea sitchensis
Fiskeørn
Fiskeørn
Pandion haliaetus
Gedeblad-Ugle
Gedeblad-Ugle
Xylocampa areola
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Rovbille
Rovbille ubest.
Staphylinidae indet.
Rovbille
Rovbille ubest.
Staphylinidae indet.
Lille
Lille Stråsækbærer
Psyche casta
Skovfirben
Skovfirben
Zootoca vivipara
Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Hugorm
Hugorm
Vipera berus
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Småbladet
Småbladet Milturt
Chrysosplenium oppositifol...
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Stær
Stær
Sturnus vulgaris
Sandgraveedderkop
Sandgraveedderkop
Arctosa cinerea
Tusindfryd
Tusindfryd
Bellis perennis
Bedeguargalhveps
Bedeguargalhveps
Diplolepis rosae
Følfod
Følfod
Tussilago farfara
Ozyptila
Ozyptila sp.