Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Anne Blotting
    Foto: Anne Blotting

Kendetegn

: Havørn har en længde på 66-94 cm. og et vingefang på hele 178-245 cm. Det er Nordeuropas største rovfugl, som i flugten bedst kendes på STORE BREDE VINGER, KORT HALE- og HOVEDPROFIL og ET STORT ØRNENÆB. Hunnen er normalt ca. 1/3 større end hannen. Næbbet er STORT, GULT og ligner en "Boltsaks."

Flyver ofte med spredte håndsvingfjer så vingekanten bliver rektangulær. Havørn kaldes derfor for en "flyvende dør".

ADULT: Krop og vinger er spraglet i brune farver. Hoved, brystkasse, forryg og skuldre er beigefarvet. Øjet er gult, men kan ved skråt lysindfald virke mørkt. Næbbet er gult, og halen er hvid med eller uden sorte aftegninger. Nogle voksne individer vil altid have en mørk aftegning eller kant, imens andre vil have helt hvid hale. Nogle 2Ker kan sagtens have mere hvidt på halen end en 3Ker -det skal også noteres, at halespidsen med tiden sagtens kan få pletter og lignende på sig ved færdsel på jorden eller i mudder eksempelvis. Den voksne fjerdragt ses fra omkring det 4.- 7. år.

JUV: I flugten virker de unge fugle langvingede og med væsentlig længere hale end de voksne fugle pga. ny fjerdragt. Dette viser sig også synligt ved ungfuglenes skarpt v-formede fjerspidser og S-formede vingebagkant i flugten. Helhedsindtrykket er mørkbrun og spraglet i lysebrune farver på brystkassen og med lyse fjerkanter på u...  Vis mere
Havørn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Faurbye

Variation

: Der er otte havørnearter verden over, fx Hvidhovedet Havørn i Nordamerika, som er besmilet som USAs Nationalfugl. Eller Stellers Eagle som er den største med et vingefang på over 3 meter og et bizart stort næb.

Forveksling

: På meget lange afstande kan den minde om flere slags ørne/gribbe, men ved nærmere studie, kan disse straks udelukkes. Enten pga. for lang hale, for lille næb, hvide vingepletter, for lange vinger, for korte vinger, vinge- og halestriber. Kort sagt: Havørnen er MEGET karakteristisk og uden sammenligning på "tæt hold" - (ca. indenfor 500 meter med det blotte øje og 1 km med en 8x42 kikkert.)

Udbredelse

: Er meget udbredt i Grønland, i Europa og videre mod øst igennem Rusland og hele vejen til Stillehavet.

Hovedudbredelsesområdet i Europa må tilskrives Norges kyst, hvor ca. 2000 par (omkring 30 af den europæiske bestand) yngler. Yderligere 1200-1300 par fordeler sig på landene omkring Østersøen. Endvidere nævnes Grønland med omkring 160 par.

Herhjemme var der i midten af 1800-tallet en mindre bestand. Men grundet miljøgifte og egentlig forfølgelse blev de europæiske Havørne stort set udryddet i 1900-tallet. Heldigvis er arten siden sidst i 90-erne genindvandret og har været i en forrygende fremgang herhjemme og i Europa siden

24 Havørneunger kom på vingerne i 2006.

16 territoriehævdende par sås i Danmark i 2007, hvoraf de 11 fik succes. Ikke mindre end 3 par af disse fik hele 3 unger på vingerne. Enkelte par i Sønderjylland, på Fyn, mens Langeland (5 par) og Sjælland (7 par) tegner sig for de fleste par.

I 2016 anslås der at yngle imellem 60 og 70 par i landet.

I 2021 ynglede der 152 par Havørne i Danmark som fik 153 unger på vingerne.

Havørn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Herhjemme ses både ynglefugle og ungfugle året rundt. Antallet af vinter- og trækgæster er steget voldsomt siden genindvandringen 1995.

Tidsmæssig fordeling

af Havørn baseret på Naturbasens observationer:
Havørn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Havørn - månedlig fordeling

Biologi

: Havørnen bygger en kæmperede. Oftest en høj og bred rede med tydelig krans af indflettede kraftige grene. Reden placeres i en stor grenkløft i løvtræer eller langs en stamme i et fyrretræ eller grantræ. I områder, hvor ørnen er enehersker på toppen af fødekæden, "bygger" den rede på jorden eller i en lav busk. Reden er delt i to sektioner: en sove/hvileplads til æg, unger og rugende fugl og "spisebordet", som jeg kalder det. Her samles alle knogler og madrester. Ungerne lærer hurtigt at sortere i det og lægger pænt knogler osv. tilside, når de har spist.

Redelokaliteten ligger oftest i nærheden af gode jagtområder, dvs. kystnært, ved fjorde, større søer eller brede åløb. Tendensen er dog, at kystlokaliteterne bliver overtaget først, hvorefter de "sekundære" indlandssøer og store åløb må huse de sidst tilkomne par. Vi må dog beregne en del kamp om de gode pladser i efterårs-, vinter- og forårsmånederne, efterhånden som landet bliver fyldt op med yngledygtige par.

Kønsmoden som 3-6 årig. Dette har vist sig at variere utrolig meget. Meget unge hunner er set yngle første gang her i landet. Således var Solkær-parrets hun kun 3K, da hun lagde sit første æg. Normaltvis dannes parrene som 3-5 årige, men dette er endnu ikke helt opklaret, da ørnene er meget sociale, og det kan være svært at afgøre, om der er tale om et par elle...  Vis mere

Levested

: Havørnen yngler i Danmark i både løv- eller nåletræer i nærheden af fjorde og lavvandede kyster, hvor der er rigeligt med føde i form af vandfugle og fisk. Arten kan også yngle ved større vådområder og søer.

Om vinteren ses havørnene ved kysterne og de større søer, hvor de raster og søger føde.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Fuglene opgiver ofte deres yngleforsøg ved selv lidt meget lidt forstyrrelse.

Bevaringstiltag

: For at sikre ynglefuglene og deres afkom er det vigtigt at begrænse menneskelig forstyrrelse og aktivitet i en radius på omkring 500 meter fra redetræet i perioden februar-august.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Rovfuglene i Europa v/Génsbøl. Gyldendal 2004.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gad 1998.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2004.

Dansk Ornitologisk Forening

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Trane
Trane
Grus grus
Blå
Blå Kærhøg
Circus cyaneus
Snerlefjermøl
Snerlefjermøl
Emmelina monodactyla
Agatugle
Agatugle
Phlogophora meticulosa
Top-Star
Top-Star
Carex paniculata
Indigofinke
Indigofinke
Passerina cyanea
Stor
Stor Rovedderkop
Dolomedes fimbriatus
Gyrinus
Gyrinus sp.
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Musvit
Musvit
Parus major
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Skovhornugle
Skovhornugle
Asio otus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Kernebider
Kernebider
Coccothraustes coccothraus...
Bogfinke/Kvækerfinke
Bogfinke/Kvækerfinke
Fringilla coelebs/montifri...
Stær
Stær
Sturnus vulgaris
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Gulbug
Gulbug
Hippolais icterina
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Sumpmejse
Sumpmejse
Poecile palustris
Skarv
Skarv
Phalacrocorax carbo
Ophyiulus
Ophyiulus pilosus
Krondyr
Krondyr
Cervus elaphus