Chrysis iris

Se alle 

 ID-billeder

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. A Hedychridium sp, B Omalus puncticollis, C Omalus aenus, D Pseudomalus violaceus, E Philoctetes truncates, F Spinolia unicolor, G Chrysis Iris, H Trichrysis cyanea. A,B,C,E,F,H - copyright Alexander Berg. D,G Copyright Pekka Malinen.

Kendetegn

: En 7-13 mm lang, helblå eller blågrøn, smal guldhveps. Hunnen har ofte grøngyldne refleksioner på forkroppen (mesoscutum, mesoscutellum og pronotum). Hvert bagkropsled, set oppefra, (T1, T2 og T3), er lysere blå bagudtil, det vil sige at T1 bliver lysere på vej mod T2 og så fremdeles. Se Figur 1G.

Variation

: Både størrelse og grønblå refleksioner kan variere lidt fra individ til individ.

Forveksling

: Herhjemme kan arten nemmest forveksles med den mere almindelige Vedguldhveps, Trichrysis cyanea, som i modsætning til de øvrige helblå guldhvepse også er smal og altså ikke har så rund en rumpe som de andre forvekslingsmuligheder (Se Figur 1A-F). Vedguldhvepsen kan nemt kendes ved at dens bagende ender i tre kanter (Figur 1H).

I midten af 1800-tallet fandt man i Sverige et eksemplar af den sydeuropæiske guldhveps Chrysis indigotea. Denne ligner Chrysis iris en hel del, men kan adskilles ved at C. indigotea har en mere udpræget punktering på mesoscutum og at midterdelen af mesoscutum er tydeligt mørkere end sidedelene. C. Indigotea har desuden en bredere brod, mindre sorte pletter på undersiden af bagdelen (S2) og bagendens (T3s) tænder er længere og skarpere. www.artsdatabanken.no...200976

Udbredelse

: Europa.

Hvornår ses den?

: Sent maj til sent august.

Biologi

: I huller i træ opsøger hunnen af Chrysis iris det forråd som gedehamsene Symmorphus allobrogus, S. crassicornis og S. murarius, har indsamlet til deres larver. Her lægger guldhvepsen nemlig sit afkom som er kleptoparasit. Det vil sige at guldhvepsens larve "stjæler" forrådet fra værtshvepsens larve. Når næste sæson begynder dukker der dermed en ny guldhveps frem.

Levested

: Hvepsen foretrækker fuld sol og dermed skovgrænser, lysninger og haver med solbeskinnet dødt træ. De voksne guldhvepse er fundet på facaden af træskure, stabler af træ, pæle, osv. Især poppel-, pile- og birketræ er steder hvor arten kan finde på at lede efter huller.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Artsdatabanken.no www.artsdatabanken.no...200978

An illustrated key to the Cuckoo wasps (Hymenoptera, Chrysididae) of the Nordic and the Baltic countries zookeys.pensoft.net/articles.php

De senest indberettede arter i Naturbasen: