Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Michael Carlsen
    Foto: Michael Carlsen
  • Fotograf: Michael Carlsen
    Foto: Michael Carlsen
  • Fotograf: Nicolai  Rytter Schmidt
    Foto: Nicolai Rytter Schmidt

Kendetegn

: En meget almindelig bladskærerbi. Hunnerne er 11-12 mm med lys brun behåring på forkroppen. Behåringen på bagkroppen er også lysbrun, med lyse hår langs kanten af bagkropsleddene. De lyse hår på bagkroppen er adskilt på midten og danner ikke tydelige bånd. Hunnerne har orange hår på pollenbørsten, men med sorte hår på de to yderste bugled. Hunnerne har tiltrykte sorte hår på det sidste bagkropsled.

Hannerne er lidt mindre 10-11 mm og har ikke modificerede forben. De er i øvrigt lig hunnerne, men uden den orange pollenbørste på bugen. Hannerne har ofte rødlige fodled. Der er ikke en torn på den forreste coxa.

Flerfarvet Bladskærerbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Carlsen

Variation

: Stor størrelsesvariation hos begge køn. Bemærk i øvrigt at pollen kan farve hårene på pollenbørsterne og det er den underliggende farve der anvendes til artsbestemmelse.

Forveksling

: Hunnerne kan forveksles med flere arter af bladskærerbier med orange pollenbørste. Hunnerne af M. versicolor kendes fra de to andre meget almindelige arter M. willughbiella og M. centuncularis ved at have tiltrykte sorte hår på det sidste bagkropsled. M. willughbiella og M. centuncularis har begge oprette hår på bagerste bagkropsled. Hunnerne kan også forveksles med Megachile lapponica. M. lapponica har tæt punktering på clypeus, mens M. versicolor har mere sparsom punktering. M. lapponica har også komplette bånd af lyst hår på bagkroppen, hvor M. versicolor-hunnerne har brudte bånd.

Hannerne kan meget nemt forveksles med hannerne af M. centuncularis og det er svært at adskille de to arter uden belæg. De to arter kan adskilles på punkteringen af kanten på 4. bugled. Hos M. centuncularis er den mat, mens den er skinnede hos M. versicolor. Hannerne af M. versicolor har desuden røde fodled, hvor de hos M. centuncularis er mørkere.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle distrikter og er udbredt i hele landet.
Flerfarvet Bladskærerbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hannerne ses fra midten af maj til slutningen af august.

Hunnerne kommer frem i juni og flyver ind til september. Der er dog observationer af hunner allerede fra midten af april.

Tidsmæssig fordeling

af Flerfarvet Bladskærerbi baseret på Naturbasens observationer:
Flerfarvet Bladskærerbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Flerfarvet Bladskærerbi - månedlig fordeling

Biologi

: Føden findes i en lang række forskellige blomster, men arten har en forkærlighed for kurvblomster. Reden laves i huller i træer eller plantestængler. Parasiteres af keglebien Coelioxys inermis.

Levested

: Findes i alle typer af blomsterrige habitater. Kan også træffes i haver og parker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78 (2): 73-99.

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: