Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klavs Nielsen
    Foto: Klavs Nielsen
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Elisabeth Siegel
    Foto: Elisabeth Siegel

Kendetegn

: En ret stor hvepsebi, uden røde tegninger på bagkrop og scutellum. Hunnerne er 10-13 mm med gule striber eller pletter på bagkroppen. 2. til 5. Bagkropsled med store gule pletter der ofte er adskilt på midten, eller berører lidt uden at danne klare bånd. 1. bagkropsled ofte kun med små gule pletter på siden. Ansigtet er sort med rødt på mandibler, labrum og nederste del af clypeus. Antennerne er helt røde. Benene er også røde, men lårene er delvis sorte. Hunner har to gule pletter på scutellum. Vingeskælene er enten helt røde eller røde med gult. Hannerne ligner hunnerne men er mindre (8-12 mm). Hannerne har røde vingeskæl, røde antenner med sort på scapus og oversiden af de første antenneled. Hannerne mangler ofte gule pletter på scutellum.
Majhvepsebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Variation

: De gule tegninger på bagkroppen kan variere. De gule pletter på 3. bagkropsled kan flyde sammen til et egentligt bånd.

Forveksling

: Hører til gruppen af hvepsebier der ikke har nogle røde tegninger på bagkroppen og scutellum.

Hunnerne kan ligne Nomada goodeniana og N. succincta. Begge disse arter har dog fuldstændigt gult bånd på andet bagkropsled og meget større gule pletter på 1. bagkropsled. (ofte et helt bånd). N. marshamella altid et brudt bånd på 2. bagkropsled.

Hunnerne kan også forveksles med N. flavopicta og N. rufipes, men hos begge arter er antenne med udbredt sort. Hos N. marshamella hunner er antennen næsten hel orange.

Endelig er hunnerne hos N. fulvicornis en forveklsingsmulighed. Hos N. fulvicornis er der ofte svage røde tegninger omkring de gule pletter på første bagkropsled. Mangler disse røde tegninger kan N. fulvicornis kendes på at have et 3. antenneled der er kortere end 4. og 5. antenneled. Hos N. marshamella er 3. antenneled ligeså langt som 4. og 5. antenneled.

Hannerne kan forveksles med nogenlunde samme arter som hunnerne. Hos hanner af N. goodeniana og N. succincta er der også et helt bånd på 2. bagkropsled, hvor det er brudt hos N. marshamella hanner.

Hos N. flavoptica- og N. rufipes-hanner er 9. til 12. antenneled kvadratiske. Hos N. marshamella er de led længere end de er brede.

Hos N. fulvicornis er 3. antenneled kortere end det er bredt. Hos N. marshamella hanner er det længere end bredt.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle distrikter og er ret udbredt. Der er dog ikke mange fund i det vestjyske.
Majhvepsebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten har en ret kort flyvetid fra april til juni.

Tidsmæssig fordeling

af Majhvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
Majhvepsebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Majhvepsebi - månedlig fordeling

Biologi

: Har Andrena carantonica som vært. Enkelte steder i litteraturen nævnes også A. nigroaenea, men i Danmark må man formode at A. carantonica er den foretrukne. Arten søger føde på en lang række forskellige blomster.

Levested

: Findes i mange forskellige biotoper. Forekommer også i urbane miljøer med bestande af værtsarten.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.

Smit, J. 2018. Identification key to the Europoean species of the bee genus Nomada Scopoli, 1770 (Hymenoptera: Apidae), including 23 new species. Zeitschrift für Entomologie Entomofauna. Monographie 3: 1-253

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: