Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars Thomas
    Foto: Lars Thomas
  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen
  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Figur 10-17 i nøglen Revision of the Western Palearctic Meteorini (Hymenoptera, Braconidae), with a molecular characterization of hidden Fennoscandian species diversity. Uploadet med tilladelse af Julia Stigenberg.

Svær at bestemme!

Se felthåndbogen

Kendetegn

: Zele chlorophthalmus er med sine omtrent 10mm en mellemstor, orange/rødlig snyltehveps fra overfamilien Braconidae. Hunnen, som er den man oftest møder, har flotte blå eller grønblå øjne og en synlig læggebrod der er næsten lige så lang som bagkroppen - længere end de andre større Zele-arters brod.
Zele chlorophthalmus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Thomas

Variation

: Arten kan variere lidt i størrelse og farve. Området mellem for og bagkrop kan være mere mørk.

Forveksling

: Mange nataktive snyltehvepse er orange og kommer til lys ligesom Zele chlorophthalmus. Desuden skal arten næsten altid indfanges for at få specifikke nærbilleder af kendetegn. Det kræver lidt træning men det kan godt lade sig gøre at kende forskel.

1) Zele, og til dels søsterslægten Meteorus, skiller sig ud ved at have meget flotte grønne/blå øjne. Øjnene formørkes dog hvis hvepsen dør. ! Bemærk at den nyopdagede nataktive Rogas luteus også er orange med smukke blå øjne !

2)man må se om det er en Zele eller Meteorus man har fundet ved at kontrollere bagvingemønstret (se Figur 1 billede 10).

3)Hvis forvingens cu-a er som vist på Figur 1 billede 13a er det Z. chlorophthalmus. Hvis vingen derimod er som 13b vil det være godt at undersøge de andre Zele-arter i felthåndbogen.

Udbredelse

: Både i det østlige og vestlige palæoarktiske område, men er også registreret på Madagaskar og i Indien.
Zele chlorophthalmus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Typisk fra juni til august

Tidsmæssig fordeling

af Zele chlorophthalmus baseret på Naturbasens observationer:
Zele chlorophthalmus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Zele chlorophthalmus - månedlig fordeling

Biologi

: Zele-hvepsene er tusmørke og nataktive, hvilket gør at man hyppigst møder slægten ved lyslokning. Hunnen af Z. deceptor leder efter værtslarver fra mindst 8 forskellige Lepidoptera familier, navnligt Depressariidae, Geometridae, Lasiocampidae, Lymantriidae, Noctuidae, Pyralidae, Tortricidae og Zygaenidae. Når de finder en egnet ung værtslarve, injicerer de deres afkom ved at bøje bagenden ind under forkroppen og stikke deres læggebrod ind i værten foran sig. Snyltehvepselarven er færdigudviklet inden værtslarven har nået puppestadiet. Zele sp. er enlige parasitoider idet ét værtsdyr er vært for én ny hveps. Det mest almindelige er at de har to generationer på et år, hvoraf 2. generation overvintrer i en oval filtret puppe inde i sin værts puppekammer. Zele chlorophthalmus har nogle steder været brugt som biologisk bekæmpelse af Majshalvmøl (Ostrinia nubilalis).

Levested

: Gerne i nærheden af skove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Revision of the Western Palearctic Meteorini (Hymenoptera, Braconidae), with a molecular characterization of hidden Fennoscandian species diversity af Julia Stigenberg www.researchgate.net...234071564_Revision_of_the_Western_Palearctic_Meteorini_Hymenoptera_Braconidae_with_a_molecular_characterization_of_hidden_Fennoscandian_species_diversity

De senest indberettede arter i Naturbasen: