Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Inger Lund
    Foto: Inger Lund
  • Fotograf: Karen Stevnbak Andersen
    Foto: Karen Stevnbak Andersen

Kendetegn

: Slægten kendes på den meget smalle kropsform, med pollenbørster der sidder på bugen, samt 2 cubitalceller. Minder meget om hulbier (Heriades), men hulbier har en tydelig kant på forreste del af første bagkropsled. Det ses ikke hos saksebierne.

Alle tre danske arter er sorte med sparsom behåring. To af arterne har lyse hårbånd på bagkroppen. Hanner af saksebier kan på dage med dårligt vejr blive i samme blomst flere dage.

Chelostoma rapunculi er en stor saksebi. Hunnerne er 8-10 mm, kroppen er sort med enkelte lys hårbånd på bagkroppen, i øvrigt meget sparsomt behåret. Pollenbørsten er gullig.

Hannerne har cirka samme størrelse som hunner. Hannerne er lidt mere behårede og med 3. kvadratiske udvækster på det sidste bagkropsled.

Stor Saksebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tania Jensen

Variation

: Ingen nævneværdig variation

Forveksling

: De tre arter af saksebier kan let forveksles.

For hunner gælder det at:

C. campanularum ikke har lyse bånd af hår på bagkroppen. Den adskilles dermed let fra de to øvrige arter, der begge har hvide hårbånd. C. campanularum er også mindre end de andre arter.

C. florisomme har en udvækst på det øverste del af clypeus. Dette ses ikke hos C. rapunculi. C. florisomme har meget lange mandibler (nok derfor slægten kaldes saksebier). Pollenbørsterne er hvidlige.

C. rapunculi har hårbånd på bagkroppen. Er i øvrigt mindre behåret end C. florisomne. Pollenbørsterne er gullige.

Hannerne bestemmes udfra udformningen af sidste (syvende) bagkropsled:

C. campanularum har to små spidser på sidste bagkropsled. C. campanularum-hanner er mindre end de andre arter og har ingen hårbånd på 4. bugled.

C. florisomme har 2 kvadratiske udvækster på sidste bagkropsled. C. florisomme-hanner har et lyst hårbånd på 4. bugled.

C. rapunculi har 3 kvadratiske udvækster på sidste bagkropsled.

Udbredelse

: Kendt fra alle distrikter undtagen Bornholm. En art der har øget sin udbredelse kraftigt siden 1970´erne.
Stor Saksebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyver fra midten af april indtil september.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Saksebi baseret på Naturbasens observationer:
Stor Saksebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Saksebi - månedlig fordeling

Biologi

: Oligolektisk, finder kun føde på blomster af klokkeblomstslægten (Campanula). Reden laves i huller i træer, dødt ved eller andet plantermateriale. Arten laver ofte reder sammen og kan ses i stort antal i stråtage i områder med mange klokkeblomster. Parasiteres af panserbien Stelis minuta.

Levested

: Findes mange steder hvor der er klokkeblomster. Findes også tit i haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78 (2): 73-99.

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Skovspurv
Skovspurv
Passer montanus
Solsort
Solsort
Turdus merula
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Gråkrage
Gråkrage
Corvus cornix
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Hare
Hare
Lepus europaeus
Korttået
Korttået Træløber
Certhia brachydactyla
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Jernspurv
Jernspurv
Prunella modularis
Krikand
Krikand
Anas crecca