Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Niels Jørgen Rosenkrants
    Foto: Niels Jørgen Rosenkrants
  • Fotograf: Bjørn  Grøn
    Foto: Bjørn Grøn
  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm

Kendetegn

: En lille jordbi. Hunnerne er 7-9 mm med udbredt hvid behåring. Halen er mere brunlig. Oversiden af forkroppen med brune hår. Pollenbørsten er tofarvet med en rødlig behåring på ydersiden med flankering af hvide hår på siderne. 2. og 3. bagkropsled er røde.

Hannerne er 7-9 mm. Behåring er sporadisk og overvejende hvid. Clypeus og det nederste af ansigtet er hvidligt. 2. og 3. bagkropsled er røde.

Blodjordbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bjørn Grøn

Variation

: Ingen nævneværdig variation

Forveksling

: Kan ved første øjekast ligne en blodbi (slægten Sphecodes). Hos A. labiata-hunnen ses ret brede fovea langs øjenranden, der er ikke fovea hos nogle af arter af blodbier. Hannen har hvid clypeus, hvilket heller ikke ses hos nogen blodbi.

Hunnerne kan med den røde bagkrop, den mørke hale og størrelsen ikke forveksles med andre jordbier. Både A. hattorfiana og den sjældne A. schencki er større end A. labiata. A. marginata har orange bagkrop på alle led, på nær det første led.

Hannerne af Andrena hattorfiana og A. schencki er også større end A. labiata hanner. Andrena marginata hanner har sparsom punktering på 2. bagkropsled, mens A. labiata har tæt punktering på 2. bagkropsled.

Udbredelse

: Kendt fra alle distrikter undtagen Nordvestjylland.
Blodjordbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Begge køn flyver fra starten af maj og indtil midten af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Blodjordbi baseret på Naturbasens observationer:
Blodjordbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blodjordbi - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er polylektisk og finder føde på mange forskellige blomsterplanter. Reden er en gang som bien selv graver i sandet jord. Den optræder fra tid til anden i kolonier. Parasiteres af hvepsebien Nomada guttulata.

Levested

: Findes på mange forskellige blomsterrige biotoper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2010. Apidae 6. Andrena, Melitturga, Panurginus, Panurgus (Vol. 26). CSCF & Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 316 pp.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Schmid-Egger, C. & E. Scheuchl, 1997. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Bd. III Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Andrenidae. Velden (Selbstverlag): 1-180

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: