Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Dam
    Foto: Jørgen Dam
  • Fotograf: Jørn Ivar Qvonje
    Foto: Jørn Ivar Qvonje
  • Fotograf: Knut Feilberg
    Foto: Knut Feilberg

Atlas

: Mistelten overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stedsegrøn, halvsnyltende busk, 30-100 cm, med 4-7 cm lange, læderagtige og tungeformede blade, der er helrandede og linjestrengede. Bladene sidder på leddelte, gaffelgrenede grene. Tvebo.

De meget små, enkønnede blomster er gulgrønne, radiærsymmetriske og 4-tallige. De sidder i 3-blomstrede, endestillede kvaste (triader). Hanblomsternes støvdragere åbner sig med porer. Hunblomsterne er oversædige.

Frugten er en bæragtig stenfrugt. Først grønlig, men som moden hvid, knap en cm stor. Stenen er omkring 0,5 cm stor. Frugtkødet er meget klæbrigt.

Mistelten
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Dam

Forveksling

: Mistelten kan ikke forveksles med andre planter i Danmark. Derimod kan man nemt komme til at overse en mistelten i den tro, der er tale om en krage- eller rågerede, eller en såkaldt heksekost, www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

På afstand kan mistelten dog kendes på sin kuglerunde, luftige form. Heksekoste og reder af kragefugle synes mere kompakte, strittende og uregelmæssige. I god belysning vil man på afstand også kunne se misteltens grønne farve, hvilket kan knibe på en gråvejrsdag.

Udbredelse

: Danmark ligger på nordgrænsen af denne varmekrævende arts udbredelsesområde, og som vildtvoksende er mistelten meget sjælden i Danmark (et enkelt sted på Sydsjælland, ref. 1).

Mistelten har siden midten af 1800-tallet været heftigt udsået af mennesker, men naturalisering i kulturlandskabet ved fuglespredning fra sådanne udsåede eksemplarer synes at være foregået inden for de seneste 30 år. Dette er især påfaldende i det storkøbenhavnske område (ref. 4), hvor den nu er ret almindelig. Mistelten har desuden talrige, også formodede spontane, forekomster på de sydlige dele af øerne, medens arten findes mere spredt i den øvrige del af landet (ref. 3).

Mistelten - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses året rundt, men opdages nemmest i vinterhalvåret, hvor løvtræerne står bladløse.

Tidsmæssig fordeling

af Mistelten baseret på Naturbasens observationer:
Mistelten - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mistelten - månedlig fordeling

Biologi

: Mistelten blomstrer i april-maj (-juni). Den har insektbestøvning, og frugterne spredes af fugle. Herhjemme er det især Silkehale og Misteldrossel, i mindre grad Munk, der står for spredningen.

Levested

: Mistelten snylter på forskellige løvtræer. I det københavnske område findes den navnlig fuglespredt på Poppel (Populus), Birk (Betula), Robinie (Robinia), Tjørn (Crataegus), Spids-Løn (Acer platanoides) og Hvid-Pil (Salix alba), ref. 3.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
1.Frederiksen, Rasmussen & Seberg (red.) 2012. Dansk flora. Gyldendal, København.

2.Hartvig, P. 2015. Atlas Flora Danica. Gyldendal, København.

3.Mossberg & Stenberg 2003, i dansk oversættelse ved Jon Feilberg 2014. Den nye nordiske flora. Gyldendal, København.

4.Sørensen, U. G. 2013. Fuglespredning af Mistelten (Viscum album) i København. URT (4), side 135-143.

De senest indberettede arter i Naturbasen: