Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud Ellegaard
    Foto: Knud Ellegaard
  • Fotograf: Michael Arleth
    Foto: Michael Arleth
  • Fotograf: Liza Gaardsted Krogh
    Foto: Liza Gaardsted Krogh

Kendetegn

: Skovgedehams hører til slægten af bredkindede gedehamse (Dolichovespula), som kan kendes fra de kortkindede gedehamse ved, at afstanden mellem det nederste af facetøjnene og kæberne er længere end tykkelsen af første antenneled. Der findes seks arter af bredkindede gedehamse i Danmark.

Skovgedehamsen kan derudover genkendes på sit helt gule mundskjold med en lille sort plet i midten og en gul linje på øjenindbugtningen (ocular sinus), der går fra mundskjoldet til toppen af facetøjnene. Arten har også tydeligt længere hår på hoved og kinder end de andre arter af bredkindede gedehamse. Brystet (thorax) har en gul linje fra baghovedet til vingerne, der bliver bredere ned mod vingen, to trekantede gule pletter under vingerne og to enkelte gule pletter bag vingerne. Der er ingen pletter på bagkroppen.

Skovgedehams
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Arleth

Variation

: Der er meget lidt variation i ansigtstegningerne på skovgedehamse. Tykkelsen af de gule striber på bagkroppen varierer mellem dronninger, droner og hanner, hvor dronninger har meget brede striber og hannerne har meget smalle striber.

Forveksling

: Arten ligner meget skovsnyltegedehamsen (Dolichovespula omissa), men kan kendes ved at have en stikkende brod, og at snyltegedehamse har en ekstra tand på indersiden af kloen.

Udbredelse

: Skovgedehams er meget almindelig overalt i Danmark.
Skovgedehams - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Dronningerne kan ses fra tidlig maj til midten af juni. Arbejderne bliver udklækket ca. 3 uger efter, at boet er startet, og de kan ses indtil slutningen af september. Hannerne vil komme frem i midten af juli og kan ses til slutningen af september.

Tidsmæssig fordeling

af Skovgedehams baseret på Naturbasens observationer:
Skovgedehams - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovgedehams - månedlig fordeling

Biologi

: Skovgedehamsen er eusocial, det vil sige at den lever i store kolonier som vi kender det fra honning- og humlebierne. Eusociale grupper består ofte af en eller få dyr, der får unger, som hele gruppen hjælpes ad med at opfostre. Hos skovgedehamsen er der en dronning, som der vil lægge alle æg, og arbejdere som bliver klækket af disse æg. Arbejderne er ikke sterile, men de bliver holdt fra selv at lægge æg af de andre arbejdere.

I maj/juni vågner de overvintrende dronninger op fra deres vinterhi og laver et nyt bo hurtigst muligt. Boet er lavet af gennemtygget træ og bark, som laves til papir og formet som en kuppel. Dronningen vil nu lægge æg, som bliver til arbejdere, og i takt med at kolonien vokser, vil kuplen blive bygget større. Kuplen vil bestå af små celler, hvor æggene bliver lagt og larverne udvikles. Dronningen vil selv opfostre de første arbejdere, hvorefter de overtager alt arbejde og fødeindsamling, mens hun fokuserer på at lægge æg. Et bo vil i gennemsnit have omkring 400 arbejdere. Midt på sommeren vil dronningen begynde at lægge æg med hanner og nye dronninger. I løbet af september vil alle de nye dronninger og hannerne have forladt boet og den gamle koloni vil dø.

Skovgedehamse-larver er kødædere og fodres af de voksne med små insekter som fx fluer, myg eller stankelben. Voksne skovgedehamse spiser ne...  Vis mere

Levested

: Skovgedehamsen lever oftest i beboede områder især nær huse med haver. De bor kun sjældent i træer eller buske, men foretrækker steder med en vis overdækning. Det kan for eksempel være tagudhæng, lofter, udhuse, fuglekasser eller hulrum i gamle mure. De kan også findes i små, overfladiske huller i jorden. Væk fra menneskelig bebyggelse vil de ofte bygge boet fra overhængende banker
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Archer, M. E. (2006) Taxonomi, distribution and nesting biologi of species of the genus Dolichovespula (Hymenoptera, Vespidae). Entomological Science 9:281-293

doi-org.ez.statsbiblioteket.dk:12048...j.1479-8298.2006.00174.x

Bees, Wasps and Ants Recording Society (BWARS) (www.bwars.com...dolichovespula-sylvestris) (sidst tilgået 21/08/2018)

Brian, M. V., Brian A. D. (1952) The wasp, Vespula sylvestris scopoli: Feeding, foraging and colony development. The Royal Entomological Society, vol 103

doi-org.ez.statsbiblioteket.dk:12048...j.1365-2311.1952.tb02261.x

Jakubska, A., Przado, D., Steininger, M., Aniol-kwiatkowska, J., Kadej, M. (2005) Why do pollinators become sluggish? Nectar chemical constituents from Epipactis Helleborine (L.) Crantz (Orchidaceae) Applied Ecology and Environmental Research 3(2):29-38

National Biodiversity Data Centre (...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Spættet
Spættet Bredpande
Pyrgus malvae
Mirabel
Mirabel
Prunus cerasifera
Vår-Gæslingeblomst
Vår-Gæslingeblomst
Draba verna
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Andrion
Andrion regenstein...
Toogtyveplettet
Toogtyveplettet Ma...
Psyllobora vigintiduopunct...
Randskive
Randskive
Pezicula ocellata
Rødbrun
Rødbrun Birkebladb...
Lochmaea caprea
Birkefrøtæge
Birkefrøtæge
Kleidocerys resedae
Grøn
Grøn Sandspringer
Cicindela campestris
Almindelig
Almindelig Snepryd
Scilla forbesii
Mahonie
Mahonie
Mahonia aquifolium
Bleg
Bleg Barkbille
Hylurgops palliatus
Sort
Sort Jordbi
Andrena nigrospina
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Gråspurv
Gråspurv
Passer domesticus
Gulbenet
Gulbenet Kvikløber
Paranchus albipes
Zyginidia
Zyginidia sp.
Lixus
Lixus iridis
Aleochara
Aleochara grisea
Russisk
Russisk Skilla
Scilla siberica
Ægte
Ægte Påskelilje
Narcissus pseudonarcissus
Hæk-Berberis
Hæk-Berberis
Berberis thunbergii
Syvplettet
Syvplettet Mariehøne
Coccinella septempunctata
Vortet
Vortet Væggelav
Xanthoria calcicola