Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Werner Meng
    Foto: Werner Meng
  • Fotograf: Kristian Raaschou
    Foto: Kristian Raaschou
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen

Atlas

: Grøn Sandspringer overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Kropslængde 12-19 mm. Hovedet er karakteristisk med et par halvstore, udstående kugleformede øjne, og mindst lige så bredt som brystet. Hovedets farve er grønt med blå nuancer iblandet. Munddelende (labrum) er hvidgule. Kindbakkerne (mandiblerne) er kraftige og overlappende. Antennerne er kobberfarvede med 11 led, som ses hos begge køn. Benene er lange og kobberfarvede med korte, hvide hår.

Dækvingerne samt brystet er grønt med en metallisk glans. Rundt i kanten af dækvingerne er disse kobberfarvede. På hver dækvinge ses 5 hvidgule pletter: 4 langs kanten og 1 midt på, som ofte kan være omgivet af en brun farve.

Grøn Sandspringer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Thomsen

Variation

: Kropsfarven kan variere fra helt lysegrøn til mørkegrøn.

Forveksling

: Kan forveksles med andre sandspringer- arter. Grøn sandspringer adskiller sig fra de andre 3 sandspringere ved, at grundfarven er grøn. Dækvingepletterne er en del mindre end på de 3 andre arter, fundet i Danmark (Brun sandspringer, Klitsandspringer og Stor sandspringer).

Udbredelse

: Arten er almindeligt forekommende i Danmark.
Grøn Sandspringer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses fra april til juli.

Tidsmæssig fordeling

af Grøn Sandspringer baseret på Naturbasens observationer:
Grøn Sandspringer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grøn Sandspringer - månedlig fordeling

Biologi

: Grøn sandspringer er en dagaktiv art, dvs. aktiv om dagen og inaktiv om natten, hvor den overnatter i sin hule. Arten lever for det meste ved jorden men kan, hvis den forstyrres, flyve over små afstande, hvor den udsender en summende lyd.

Grøn sandspringer er meget varmekrævende og ses derfor ofte siddende på overfladen af varm, sandet jord, hvorfra den optager varmen. Varmen gør, at den bliver aktiv og klar til at jage føde. De lange ben gør arten adræt og sammenholdt med de udstående kugleformede øjne, er den født jæger. Den kommer frem over landskabet i høj fart, hvor den fanger små invertebrater vha. af sine kindbakker. Grøn sandspringer æder vha. pre-oral fordøjelse (enzymer nedbryder byttedyret udenfor maven). Føden optages herefter ved, at det opsuges, til der kun er byttedyrets skelet (kutikula) tilbage.

Arten lever alene,indtil parringen går i gang. Parringen forgår om sommeren, hvor hannen bestiger hunnen, og efterfølgende bliver siddende på ryggen for en tid, så andre hanner ikke kan parre sig med hende. Hunnen graver efterfølgende et hul, lægger et æg i hullet vha. sin læggebrod (ovipositor) og dækker hullet til med jord. Hun lægger mellem 30 og 600 æg. Efter at æggene er klækket, graver larverne en tunnel ned i jorden og sætter sig fast i sidevæggen vha. en pig, de har på ryggen.

Larven er, ligesom de voksne biller, udstyret med et par kraftige kindbakker (mandibler), som bruges i jagten på føde. Når de skal spise stikker de hovedet ud af tunnelen og griber fat i et byttedyr, som trækkes ned i tunnelen, hvor det fordøjes. Larverne forbliver i deres tunnel vinteren over, og i juli forpupper de sig, og efterfølgende klækkes de som voksne biller.

Den glubske larve kan dog selv blive offer for Sandspringssnyltehveps ( www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse ), som er en sjælden bonusart der er værd at holde øje med.

Levested

: Grøn sandspringer er for det meste fundet ved jorden i habitater med meget lidt vegetation. De er nemmest at finde på varme sandede jorde, som man finder i klitter, heder og på skovstier.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
www.arkive.org...video-09

bioref.lastdragon.org...Cicindela_campestris

www.buglife.org.uk...green-tiger-beetle

Pearson, David L. 1988: Biology of tiger beetles, Ann. Rev. Entomol., (33) 123-47.

Linderoth, Carl H., The Carabidae (coleoptera) of Fennoscandia and Denmark., Fauna Entomologica Scandinavica vol 15, part 1 pp: 34-35

De senest indberettede arter i Naturbasen: