Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Michael Carlsen
    Foto: Michael Carlsen
  • Fotograf: Jesper Reibel
    Foto: Jesper Reibel
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken

Atlas

: Syvplettet Mariehøne overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde 6-8 mm. Er som andre arter af mariehøns en hvælvet, næsten halvkugleformet bille. Dækvingerne er røde med 7 sorte pletter, hovedet er sort med 2 hvide pletter. Han og hun er ens. Den almindeligste danske mariehøne.

Syvplettet mariehøne er aktiv om dagen. Det er et dyr, som er meget synligt, og som man lægger meget mærke til. Det er samtidig et af de første insekter, vi ser om foråret.

Mariehønsenes stærke farve signalerer, at dyrene er ildesmagende og giftige for bl.a. fugle. En truet mariehøne vil ofte spille død samtidig med, at den udskiller en ætsende, giftig blodvæske. Dette kemiske forsvar (et eksempel på refleksblødning) beskytter bl.a. mariehønen mod angreb fra myrer. Væsken blev engang brugt som smertestillende middel ved bl.a. tandpine. Til skræk og advarsel er næsten alle arter (både hos larver og imagines) udstyret med dyreverdenens klassiske advarselsfarver: rød-sort eller gul-sort. Det vides, at f.eks. visse fugle kun skal forsøge én gang, så lader de dem være.

Syvplettet Mariehøne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Belinda Andersen

Variation

: Pletterne kan variere lidt i størrelsen, ellers er den ret stabil i udseendet.

Forveksling

: Kan især forveksles med den langt sjældnere Myremariehøne (Coccinella magnifica), som også har 7 pletter. Disse er dog lidt større, og det kan være svært at afgøre dem på pletterne. På undersiden har Myremariehønen 2 hvide pletter på hver side af bugen langs kanten, Syvplettet har kun én plet i hver side. De kan være svære at se, da benene ofte er i vejen når man vender dem om. Myremariehønen er knyttet til Rød skovmyre, og findes ofte i nærheden af tuerne.

Udbredelse

: Arten er udbredt og almindelig overalt i Danmark. Den forekommer i Norge, Sverige og Finland, og findes tillige i det øvrige Europa.
Syvplettet Mariehøne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan træffes næsten hele året. Bestandene svinger stærkt i takt med mængden af bladlus. I store luseår kan der ske en masseopformering. Hvis antallet af byttedyr pludselig falder i løbet af sommeren, drager mariehønsene på vandring. Mange når derved ud til kysten, hvor de kan optræde så uhyre talrigt, at de kan være til stor gene. Udmattede lander de på stranden eller ude på vandet, hvorefter de skyller op på stranden, stadig i live og kan være til stor gene, f.eks. for solbadende strandgæster. Ved sådanne lejligheder kan der i opskyl på stranden være ligefrem aflejringer af mariehøns. Fænomenet optræder dog ikke hvert år.

Tidsmæssig fordeling

af Syvplettet Mariehøne baseret på Naturbasens observationer:
Syvplettet Mariehøne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Syvplettet Mariehøne - månedlig fordeling

Biologi

: Æggene lægges sædvanligvis i grupper på undersiden af blade eller i barksprækker, gerne i bladlusekolonier. Æggene er gule, og de klækkes efter få dage og ud kommer larverne, der forsætter i forældrenes fodspor med at æde bladlus, skjoldlus, bladlopper og andre smådyr, der almindeligvis opfattes som skadedyr hvorfor mariehøns da også opfattes som nyttedyr. Blandt larverne findes en vis grad af kannibalisme, hvilket formentlig øger arternes chance for overlevelse, når der er mangel på de primære byttedyr.

Arten blev tidligt anset for at være udelukkende et rovdyr, der især æder bladlus. Nyere undersøgelser har dog vist, at den også tager andre små insekter. Desuden er den også planteæder og fortærer i perioder store mængder af pollen og svampesporer.

Larvens farve er matsort til mørkviolet med sorte og rødgule pletter, 10-12 mm lang. Puppen har samme farver.

Larvernes udvikling varer normalt en måneds tid, men der er en vis variation, afhængigt af økologiske faktorer. I sensommeren forpupper larverne sig. Inde i puppen sker den fuldstændige forvandling fra larve til bille. Ca. 1 uge senere bryder en ny mariehøne frem. Som nyklækket er den gul og uden pletter. I løbet af tre timer får den de sorte pletter

www.fugleognatur.dk/gallery...

og først senere skifter den farve til rød.

Før vinteren, når fedtdepoterne er fyldt grundigt op, kan omkring 40 af dyrenes tørstofvægt bestå af oplagret fedt.

Generationen er etårig, og de overvintrer som voksne - i f.eks. barkrevner og sprækker. Arten er tidligt fremme næste forår, og man kan af og til finde mariehønen allerede i februar, hvis det er lunt og solrigt. Parringen finder dog som regel først sted i maj eller juni.

Syvplettet mariehøne har ikke mange fjender, men der er dog nogle snyltehvepse der kan finde på at angribe den. Blandt dem er Mariehønesnyltehveps den mest kendte, da den gør mariehønen til en Zombiebodyguard for sin larve www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Levested

: Findes i hele landet i næsten alle naturtyper - lever således på marker, enge, i skovbryn, levende hegn og markskel. Den er også almindelig i haver og parker, og den vil kunne træffes alle steder, hvor der vokser planter, der huser bladlus.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Insekter i Danmark og Europa v/Chinery, Gads forlag 1975.

Danmarks insekter v/P.F.Møller, Politikens forlag 1999.

Smådyr på træk (Natur og museum nr. 2, 2002) v/Morten D.D.Hansen.

De senest indberettede arter i Naturbasen: