:Tidselbuk er en smuk, mellemstor træbuk, der opnår en kropslængde på 10-20 mm. Kroppen er slank og parallelsidet, og hovedet er ret stort og kraftigt. Kroppens grundfarve er sort, men dyret er dækket af en tyk, gullig, grågul til grålig filtbehåring, der danner en midterstribe øverst på hovedet, og striber ned langs midten og siderne af forbrystet, samt et spraglet marmoreringsmønster på dækvingerne. Antennerne har 12 led, er meget lange, tynde og elegante, og hvert led er tofarvet, og gråligt inderst og mørkfarvet eller sort yderst. Det påfaldende kraftige første antenneled er dog ensfarvet mørkt eller sort. Forbrystet er tydeligt længere end bredt, og noget smallere end dækvingerne. Det mangler de torne, der ellers er så almindeligt hos mange andre træbukke. Dækvingerne er lange, parallelsidede og slanke, og kun let hvælvede, og øverst danner de en slags skulder, der er knapt en halv gang bredere end forbrystet. Dækvingernes overside er smukt marmoreret i sorte og gullige nuancer på grund af det tykke lag af filthår. Benene er ret korte og moderat kraftige, og dækkede af en grålig filtbehåring. Lårbenene er let opsvulmede, og mangler torne, og skinnebenene har kun to korte apikaltorne. Forbenenes skinneben har en karakteristisk fure langs indersiden. Fødderne er ret lange og brede, og bagbenenes fødder er omtrent ligeså lange som skinnebenene. Arten er kun lettere kønsdimorf, og hannerne er generelt mindre og slankere end hunnerne, og deres antenner er betydeligt længere end kroppen med et særligt kraftigt og langt første antenneled, der typisk når ned til midt op pronotum, hvis antennerne bøjes bagud, mens hunnernes antenner er omtrent ligeså lange som kroppen eller lidt kortere.
:Tidselbukken varierer temmelig meget i størrelse, og store hunner kan være næsten dobbelt så lange som små hanner. Derudover er den nogen variation i filtbehåringens farve. Nogle eksemplarer har tydelige gullige striber på hoved og forbryst, og en vidt udbredt gullig marmorering på dækvingerne. Andre har mere grågule eller endda grålige striber og marmorering, mens nogle eksemplarer er langt mørkere, og kun har svagt udviklede eller nærmest fraværende striber på hoved og forbryst, og langt mindre marmorering på dækvingerne. Disse mørke eksemplarer har hyppigst grålig marmorering.
Forveksling
:Tidselbukken er en smuk, meget karakteristisk træbuk, der ikke kan forveksles med andre danske arter undtaget aspebukken, som til gengæld ligner ganske meget både af størrelse og udseende. Der er dog en række forskelle på dem, så med lidt øvelse vil man hurtigt kunne kende forskel. Den første er habitaten, for tidselbukken findes typisk i åbne områder, på enge, overdrev, langs åer eller søer og lignende, hvor den typisk sidder på stængler eller blomster af sine værtsplanter, og her forekommer aspebukken ganske enkelt ikke under normale omstændigheder. Tidselbukkens forbryst er lidt mere langstrakt end aspebukkens, der kun er en smule længere end bredt. Tidselbuk og aspebuk har begge dækvinger med gullig eller grålig marmorering på mørk baggrund, men aspebukken har desuden store tydelige lyse pletter på dækvingerne, hvilket tidselbuk mangler. Tidselbuk er en smule mere slank og elegant bygget end aspebuk med længere antenner, og især første antenneled er en god karakter til adskillelse, for første antenneled hos tidselbuk er påfaldende langt og kraftigt, og når hos hanner typisk ned til midt på forbrystet, mens det er betydeligt kortere hos aspebuk.
Udbredelse
:Tidselbuk er udbredt over praktisk talt hele Europa, og dens udbredelse strækker sig langt ind i Asien. I de fleste lande er arten vidt udbredt og relativt almindelig, og har ikke undergået den nedgang i bestandsstørrelser, der er sket for de arter, der lever i trøskede træer. I Danmark kendes tidselbukken fra praktisk talt hele landet, og den er ret almindelig. Underligt nok synes den at være mere sparsom i Nordøstsjælland, der ellers er kendt for, at have en rig billefauna og god repræsentation af samlere, men om tidselbukkens mere sparsomme optræden i denne landsdel er reel eller et udtryk for, at arten blot er overset, er endnu ikke afklaret. Den danske rødliste betegner arten som almindelig og udbredt, ikke truet, og vurderer, at dens bestandsudvikling har været stabil, og ikke forekommer, at være i nedgang.
Hvornår ses den?
:Tidselbukkens hovedflyvetid ligger i juni måned, men den kan ses fra sidste halvdel af maj til et stykke ind i juli. Meget sene eksemplarer træffes mindre hyppigt sidst i juli til først i august.
Tidsmæssig fordeling
af Tidselbuk baseret på Naturbasens observationer:
:Tidselbukken har en usædvanlig økologi, for i modsætning til de fleste andre træbukke er dens ynglebiologi ikke knyttet til træer men til urter. Tidselbukken er, som navnet antyder, knyttet til forskellige arter tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.), men den yngler også i en række andre store planter med stive, oprette stængler af passende størrelse, f.eks. hjortetrøst (Eupatorium cannabinum), almindelig bjørneklo (Heracleum sphondylium) eller stor nælde (Urtica dioica), sjældnere i vand-brandbæger (Senecio aquaticus), grå-bynke (Artemisia vulgaris) eller almindelig hulsvøb (Chaerophyllum temulum). De voksne dyr sidder på værtsplanterne eller på blomster, og arten er dagaktiv. Efter parringen bider hunnen en lille rende i stænglen, og lægger et æg, og undersøgelser fra England har vist, at hunner tit gnaver to render og dermed lægger to æg pr. plantestængel. Larven lever inde i plantestænglen, især den nedre del og let ud i rodzonen, som den med sit gnaveri gradvist udhuler. Tidselbukkens larve lever dermed af en noget mere næringsrig og let fordøjelig kost end de fleste træbukkelarver, der jo skal æde store mængder ofte trøsket, næringsfattigt og svært fordøjeligt træ. Larven er temmelig usædvanlig for træbukkelarver ved, at den kan bevæge sig forbløffende hurtigt op og ned i gnavegangen, ved at stemme kroppen mod stænglen, og bruge nogle særlige små udvækster på rygsiden som klatrevorter. Den ligner heller ikke en typisk træbukkelarve, for selvom den har den typiske kropsform med tydeligt inddelte kropssegmenter, er den mere tynd og aflang med kraftige gangvorter langs rygsiden, og et stort, mørkfarvet hoved. Udviklingen er meget hurtig, og den lille larve, der klækker fra ægget i juni måned, er allerede udvokset og omkring 15-20 mm lang om efteråret. Larven overvintrer nederst i stænglen indtil det følgende forår, hvor den udgnaver et puppekammer, efter den har lukket af for gennemgang til stænglen ovenfor. Nogle gang afbider larven den øverste del af den visne stængel, før den lukker af for adgangen, og gnaver sit puppekammer. Puppetiden varer typisk omkring tre til fire uger, og puppen er også usædvanlig ved at den, ligesom larven, kan bevæge sig op og ned i det aflange puppekammer. De nyklækkede bille forbliver et par dage i puppehulen, og gnaver derefter et rundt flyvehul, og forlader den visne stængel.
Levested
:Tidselbukken findes på enge, overdrev, skovenge, og åbne områder langs veje, vandløb og søer, på strandenge og marsker, og også i gamle, vildtvoksende haver.
Bense, U. (1995): Longhorn beetles: illustrated key to the Cerambycidae and Vesperidae of Europe. Weikersheim, Germany; Margraf Verlag.
Freese, G. (1992): Biology, ecology and parasitoids of Agapanthia villosoviridescens DeGeer 1775 (Coleoptera, Cerambycidae) and important stem-borer of thistles. Zool. Anz. 229: 42-53.
Hansen, G. (1978): Tømmemænd og blomsterbørn - en bog om træbukke. Skarv.
Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.
Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.
Hemminga, M.A. & van Soelen, J. (1988): Estuarine gradients and the growth and development of Agapanthia villosoviridescens, (Coleoptera), a stem-borer of the salt marsh halophyte Aster tripolium. Oecologia 77: 307-312.
Hemminga, M.A., van oelen, J. & Koutstaal. (1990): Tidal Dispersal of Salt Marsh Insect Larvae within the Westerschelde Estuary. Holarctic Ecol. 13: 308-315.
Horion, A. (1974): Faunistik der Mitteleuropäischen Käfer, Band XII: Cerambycidae. Überlingen, Bodensee.
Koch, K. (1991): Die Käfer Mitteleuropas. Ökologie. Volume 2. Krefeld, Goecke & Evers.
Lyneborg, L. (1976): Biller i farver. Politikens Forlag.
Thomsen, P.F. (2007): Træbukke. Natur og Museum 3: 1-35.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Figur
Redigering af artsbeskrivelse
Historik
Redigeret tekst
Artsscore
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
