Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anni Nielsen
    Foto: Anni Nielsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Seksplettet Blomsterbuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 7,5-12 mm. Kendelig ved den slanke, sorte krop med 3 gule pletter på hvert dækvinge.

Ben og følehorn er sorte, sidstnævnte hos hannen ca. så lange som kroppen, hos hunnen lidt kortere. Pronotum er lidt længere end bredt med lang og opstående grålig behåring. Punkturen er fint og tæt, lidt foran bagranden med en tværfure. Dækvingerne er nogenlunde blanke, og tæt og ret kraftigt punkterede. Behåringen er mørkebrun og ret kort.

Seksplettet Blomsterbuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Dækvingernes pletter kan variere i form. Ind i mellem ses eksemplarer hvor dækvingernes to bagerste pletter er sammeflydende. Sjældent kan pletterne helt mangle

Forveksling

: Seksbåndet blomsterbuk (Judolia sexmaculata) kan minde lidt om i farvetegningen, men her er dækvingernes aftegninger meget bredere og fremstår som bånd, der hver går fra dækvingernes siderand til sømmen.

Firebåndet blomsterbuk (Leptura quadrifasciata) adskilles let ved at have 4 gule bånd på hvert dækvinge.

Eksemplarer med manglende pletter kan ligne Sort blomsterbuk (Stictoleptura scutellata) og Sort spidsbuk (Leptura aethiops). Førstnævnte adskilles let ved kraftig punktur på dækvingerne, der gradvist bliver finere bagud. Den er i øvrigt betydeligt større (14-20 mm). Sort spidsbuk adskilles let ved smalle og kraftigt tilspidsede dækvinger.

Udbredelse

: Arten er fundet i Jylland på nær Nordjylland, samt på Bornholm. En sjælden art der primært er kendt fra østjyske egeskove.
Seksplettet Blomsterbuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juni-juli

Tidsmæssig fordeling

af Seksplettet Blomsterbuk baseret på Naturbasens observationer:
Seksplettet Blomsterbuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Seksplettet Blomsterbuk - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i trøsket ved af døde egegrene. Det voksne dyr er pollensøgende og kan blandt andet findes på blomster af skærmplanter. Artens livscyklus er 2-3 år.

Levested

: Gammel egeskov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 73 Biller XXII. Træbukke. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

cerambyx.uochb.cz:

www.cerambyx.uochb.cz/anoplodera_sexguttata.php

De senest indberettede arter i Naturbasen: