Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Atlas

: Sort Pragttorbist overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Sort pragttorbist bliver en smule større end sin nære slægtning grøn pragttorbist, og opnår en kropslængde på 16-22 mm. Grundfarven er dybsort og ret skinnende, men dækvingerne kan have tendens til mørkebrun marmorering hos nogle individer, og der er et antal ovale og irregulære, flødefarvede pletter på dækvingerne, typisk 3-5 på hver, men antallet kan variere.

Adam (1994) påpegede, at slægten Gnorimus i virkeligheden var et junior synonym af Aleurostictus, og at sidstnævnte således var det gældende. Dette skyldes, at Gnorimus (Le Peletier de Saint-Fargeau & Serville) blev navngivet i 1828, mens Aleurostictus allerede var blevet anvendt for disse dyr af Kirby året før. I så fald skulle Danmarks to arter, grøn og sort pragttorbist ikke hedde henholdsvis Gnorimus nobilis og G. variabilis men henholdsvis Aleurostictus nobilis og A. variabilis. Imidlertid forelagde et team af forskere (Krell et al., 2006) sagen for den Internationale Kommission for Zoologisk Nomenklatur (dyrs videnskabelige navngivning), Sag nummer 3349, og fik medhold i, at Gnorimus var et så veletableret navn, at det officielt skulle erstatte Aleurostictus. I samme artikel bad forskerne kommissionen om tilladelse til, at det ligeledes stort set ukendte Gymnodus (Kirby 1827) også skulle slettes til fordel for det kendte og veletablerede Osmoderma (Le Pel...  Vis mere
Sort Pragttorbist
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Arten varierer morfologisk generelt ikke meget, men der stor individuel variation i antal, form og størrelse af dækvingernes pletter, og nogle gange kan de næsten mangle helt. En sjælden variation er, at pletterne flyder sammen, og nærmest danner en stor, udflydende smudsigt-hvid eller gullig plamage på hver dækvinge. Sådanne eksemplarer har typisk også markante udflydende pletter langs forbrystets bagrand.

Forveksling

: Den brede krop og sorte farve med hvide prikker på dækvingerne gør, at sort pragttorbist ikke bør kunne forveksles med nogen anden dansk bille, selvom dens noget større slægtning eremitten kan ligne overfladisk. Eremitten er dog ensfarvet mørkebrun til sortbrun uden prikker på dækvingerne, og dens forbryst er mere rhombeformet og ikke trekantet som hos pragttorbisterne.

Udbredelse

: Sort pragttorbist er vidt udbredt i Europa og østpå til Lilleasien, men den regnes som lokal og temmelig sjælden de fleste steder. Mange steder er arten gået voldsomt tilbage i løbet af det 20. århundrede. Sort pragttorbist er afhængig af gamle, stadigt levende løvtræer med formuldningskamre, men den slags træer er ikke af stor forstlig værdi, og er derfor i vid udstrækning blevet fjernet fra skovene. I Sverige regnes sort pragttorbist for stærkt truet, og den kendes fra Skåne, Bohuslän, Södermanland og Västmanland, men er fåtallig, og synes at være i stadig tilbagegang. I England er der spredte fund af arten rundt om i den sydlige del af landet fra ældre tid, f.eks. Sussex og Greater London, men i dag findes arten kun i Windsor Forest og Windsor Great Park områderne. Den regnes for stærkt truet og i fare for, helt at forsvinde indenfor overskuelig fremtid. Også i Danmark er arten meget sjælden, og har gennemgået en voldsom bestandsnedgang i løbet af det 20. århundrede. Den danske rødliste regner arten for kritisk truet og i fare for, helt at forsvinde. Den er officielt kendt fra 17 danske lokaliteter, men efter 1960 er den kun fundet fire steder, hvoraf to (Kerteminde og Romsø i henholdsvis 1960 og 1977) er lige ved siden af hinanden, og endelig kendes den fra Kastrup Dyrehave (1980) i Næstved Kommune. De eneste lokaliteter, ...  Vis mere
Sort Pragttorbist - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sort pragttorbist er fremme fra midt i juni til slutningen af august, men den synes at være mest hyppig fra først i juli til midt i august.

Tidsmæssig fordeling

af Sort Pragttorbist baseret på Naturbasens observationer:
Sort Pragttorbist - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sort Pragttorbist - månedlig fordeling

Biologi

: Som sine slægtninge grøn pragttorbist og eremit er sort pragttorbist en saproxylisk billeart, hvilket betyder, at den har behov for trøsket ved til larvernes udvikling. Arten er ligesom grøn pragttorbist tæt knyttet til rødmuldskamre i ældre løvtræer, der opstår ved, at vednedbrydende svampe udhuler kamre inde i træstammen eller større grene, hvor billerne lægger deres æg, og larveudviklingen foregår. Larver er imidlertid også fundet i smuld mellem tyk bark og ved på gamle, døde stammer De voksne biller kan findes disse steder i juni måned, men senere, typisk først i juli til midten af august, begynder de at vise sig mere udenfor, og flyve omkring for, at lede efter nye områder at slå sig ned. Billerne er dog ret stedbundne, og arten vurderes til, at have en ret ringe spredningsevne. De er meget varmeelskende, og synes ikke at være i stand til at kunne flyve, hvis temperaturen falder til meget under 20 grader. Sort pragttorbist kan findes i en række forskellige løvtræer som ask, avnbøg, bøg, elm, kastanje eller rødel, men arten synes at have forkærlighed for eg, og i en række europæiske lande findes den ofte sammen med Eremitten. Sort pragttorbist er betydelig mindre blomstersøgende end Grøn pragttorbist, og findes typisk inde i yngletræets hulheder eller på udsivende træsaft. Den kan også søge til sukkerlokning.

Sort pragtt...  Vis mere

Levested

: Arten er knyttet til ældre løvskovsområder, gamle parker og alleer med ældre, levende løvtræer med rødmuldskamre, og den synes at være stærkest knyttet til områder med eg.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Allen, A. (1960): The history and present day status of Gnorimus variabilis L. (Col., Scarabaeidae) in Britain. Entomologists Record and Journal of Variation 72: 129-132.

Baraud, J. (1992): Faune de France. Colepteres Scarabaeoidea dEurope.

Ehnström, B. (2001): Leaving dead wood for insects in boreal forests - suggestions for the future. Scandinavian Journal of Forest Research 3: 91-98.

Eliasson, C.U. (2000): Är svart guldbagge, Gnorimus variabilis (Coleoptera: Scarabaeidae), ursprunglig vid sin nordgräns. Entomologisk Tidskrift 121: 173-179.

Gärdenfors, U., Aagaard, K. Biström, O. & Holmer, M. (2002): Hundraelva nordiska evertebrater. Handledning för övervakning av rödlistade småkryp. Nordiska Ministerrådet och Art. Databanken, Uppsala.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Koch, K. (1991): Die Käfer Mitteleuropas. Ökologie. Volume 2. Krefeld, Goecke & Evers.

Konschegg, V. (1930): Über die Zucht von Gnorimus variabilis L. (Col.). Wiener Entomol. Zt. 47: 58-59.

Krell, F.-T., Ballerio, A., Smith, A.B.T. & Audisio, P. (2006): Gnorimus Le Peletier de Saint-Fargeau & Serville, 1828 and Osmoderma Le Peletier ...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen: