Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Stor skallesluger har en længde på 58-66 cm og et vingefang 82-95 cm. Det er en stor skallesluger med aflang krop og stort hoved. Arten har et langt tyndt rødt næb med en nedadgående krog i spidsen. Hos begge køn har de hvide partier et lakserosa anstrøg. Hannen har sort grøntglinsende hoved og sort ryg. Hunnen har brunt hoved med en lidt hængende fjertop, hvid hage og en grålig krop. Begge køn har en skarp adskilt grænse mellem det mørke hoved og den hvide hals.
Stor Skallesluger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Ritslev

Forveksling

: Stor skallesluger kan forveksles med toppet skallesluger som er slankere med mindre hoved og tyndere næb med lille krog. Toppet skallesluger har desuden som navnet siger en betydelig større og mere strittende top. Hannen hos Toppet skallesluger har brunt bryst og sorte brystsider med hvide pletter. Hunnen hos Toppet skallesluger har en mindre skarp grænse mellem hoved og hals. I flugten har toppet skallesluger mindre hvidt på vingen. Toppet skallesluger ses desuden fortrinsvis til havs, hvor den afløser stor skallesluger.

Udbredelse

: Stor skallesluger er udbredt i Skandinavien, Rusland, Island og Storbritannien. En lille bestand findes desuden i Alperne. Den yngler også ved Østersøens kyster.
Stor Skallesluger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Stor skallesluger er en sjælden ynglefugl i Danmark, men en meget almindelig vintergæst. Den ankommer i november og trækker atter mod yngleområderne om foråret.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Skallesluger baseret på Naturbasens observationer:
Stor Skallesluger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Skallesluger - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler allerede fra marts måned i hule træer eller redekasser. Ungerne hopper selv de flere meter ned fra reden og bliver herefter ledt til det nærmeste vand af hunnen, som bliver hos ungerne de følgende måneder under fældningen. Hannerne fælder i store flokke på op til 40.000 individer ved bl.a. Norges kyster. Kan jage i flok ved at danne kæder der indkredser fiskene. Skulle have en forkærlighed for ål.

Levested

: Stor skallesluger yngler i gamle skove med hule træer nær fiskerigt vand. De ca. 50 danske par yngler primært i redekasser. Ofte ved dybe søer eller ved elve. I Danmark er stor skallesluger udbredt ved søer og fjorde i hele landet i vinterhalvåret.

Trusler

: Ynglefugle: for få naturlige redehuller. Trækfugle: forstyrrelser fra sejlads og fiskeri ol. på de vigtigste fourageringsarealer i vinterperioden.

Bevaringstiltag

: Stor skallesluger kan i yngleperioden tilgodeses ved opsætning af redekasser og ved på sigt at sikre naturlig urørt skov omkring ynglesøerne. I vinterhalvåret tilgodeses arten ved at sikre uforstyrrede raste- og fødesøgningsomåder.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Gråspurv
Gråspurv
Passer domesticus
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Sorthvid
Sorthvid Jordbi
Andrena cineraria
Sorthvid
Sorthvid Jordbi
Andrena cineraria
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Coeliodes
Coeliodes rana
Sump-Torngræshoppe
Sump-Torngræshoppe
Tetrix subulata
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Rødben
Rødben
Tringa totanus
Lille
Lille Kålsommerfugl
Pieris rapae
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Bjergand
Bjergand
Aythya marila