Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Stinne Lundgård Lande
    Foto: Stinne Lundgård Lande
  • Fotograf: Max Woweries
    Foto: Max Woweries
  • Fotograf: Max Woweries
    Foto: Max Woweries

Kendetegn

: Store (hanner 10-30mm, hunner 15-40mm) flyvende insekter, med gule til rødlige markeringer og lange gule til rødligt gule antenner (hos nogle hanner hvide). På hunnen er øvre del (tergum) af bagkroppens (abdomen) 1. 2. og 7.-10. segment hovedsageligt rødligt gule. Brystet (thorax) er sort. Hunnen har desuden en lang læggebrod (ovipositor) og en tilspidsning af det sidste bagkropssegment (cornus). Hverken læggebrodden eller cornus kan hvepsen bruge til at stikke andet end træ med, der er derfor ingen grund til at frygte hvepsen. Hannens farvning er næsten omvendt i forhold til hunnen. Det vil sige at de midterste bagkropssegmenter er rødligt gule på hannen i stedet for sorte, og de forreste og bageste er sorte i stedet for gule. På både hanner og hunner er det 7. og 8. tergum rødligt gul. Under flyvning producerer kæmpe-træhvepsen en dyb og tydelig brummen. Larverne er store og hvide med brune hoveder og bliver op til 40 mm lange.
Kæmpetræhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Sonniks

Variation

: Graden af gul varierer hos arten fra lyst gul til rødbrun. Forskellige dele af kroppen på det samme individ kan have forskellige nuancer af de gule og rødbrune farver.

Forveksling

: Gulhovedet træhveps (Urocerus augur) adskilles fra den langt mere almindelige Kæmpetræhveps (Urocerus gigas) ved, for hunners vedkomne, at thorax er brun, sort tibia 3 og mere gul på overside af hovedet som kun efterlader en smal passage af sort. Gulhovedet træhveps hanner er på samme måde mere gul på hovedet og har mørkere bagkropsspids end Kæmpetræhveps.

Udbredelse

: Arten er udbredt i hele Danmark, hvor der findes nåletræer. Den er desuden udbredt på det meste af den nordlige halvkugle og observeret enkelte steder i Sydamerika og Oceanien.
Kæmpetræhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det voksne insekt flyver på solrige dage og ses hyppigst fra juni til august.

Tidsmæssig fordeling

af Kæmpetræhveps baseret på Naturbasens observationer:
Kæmpetræhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kæmpetræhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Hunnen af kæmpe-træhveps lægger æg i hele sit voksenstadium. De æg der lægges inden hunnen parres bliver alle til hanner, som ved alle årevinger (Hymenoptera). Æggene lægges i forskellige nåletræer, hvor hunnen borer et enkelt hul med sin læggebrod, og lægger flere æg i samme hul. Mellem hvert æg placerer hun en slim der indeholder den mikroskopiske svamp Amylostereum chailettii, denne slim udskilles fra parrede specialiserede svampe-kirtler, kaldet mycangia. Kæmpe-træhvepsens larve er fuldstændig afhængig af Amylostereum chailettii, den har nemlig ikke de nødvendige enzymer der kræves til gøre næringen fra ved tilgængelig. Svampen selv er dog ikke afhængig af kæmpe-træhveps til spredning. Larverne lever af at gnave i det svampeinficerede ved, og svampen fungerer altså som en form for ekstraoral fordøjelse. Larvestadiet varer som regel 3 år, men forlænges hvis der er suboptimale betingelser. Man har observeret træhvepse pludseligt bryde ud af stolper i 6 år gamle konstruktioner. I løbet af de larvestadiet producerer larverne, der klækkede i samme hul 7mm brede gange, der går i forskellige retninger op og ned i træet. Larverne forpupper sig i veddet tæt på barken om foråret, og forvandler sig her til voksenstadiet (imago). Når det voksne individ er færdigudviklet og er brudt ud af sit puppe omkring juni, står det overfor den udfordri...  Vis mere

Levested

: Lever i nåleskove, hvor larvens værtstræer findes (blandt andre rød-gran, Picea abies).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Schiff N, Goulet H, Smith D, Boudreault C, Wilson A and Scheffler BE (2012) Siricidae (Hymenoptera: Symphyta: Siricoidea) of the Western Hemisphere. Canadian Journal of Arthropod Identification. 21: 1-305. doi.org/10.3752/cjai.2012.21
Långström B, Heliövaara K, Moraal LG, TurČni M, Viitasaari M, and Ylioja T (2004) Non-Coleopteran Insects. In: Bark and wood boring insects in living trees in Europe, a Synthesis. pp: 501-538
Vasiliauskas R, Stenlid J and Thomsen IM (1998) Clonality and genetic variation in Amylostereum areolatum and A-chailletii from northern Europe. New Phytologist. 139: 751-758. doi.org...j.1469-8137.1998.00240.x
Spradbery JP (1977) The oviposition biology of siricid woodwasps in Europe. Ecological Entomology. 2: 225-230. doi.org...j.1365-2311.1977.tb00885.x
Hanson HS (1939) Ecological Notes on the Sirex Wood Wasps and their Parasites. Bulletin of Entomological Research. 30: 27–65. doi.org...S0007485300004399
...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Toplet
Toplet Forårsugle
Anorthoa munda
Sumpmejse
Sumpmejse
Poecile palustris
Slank
Slank Græstæge
Stenodema laevigata
Grøn
Grøn Mikrocikade
Empoasca vitis
Skinnende
Skinnende Bladlust...
Anthocoris nemorum
Almindelig
Almindelig Løvtæge
Elasmostethus interstinctus
Rødmende
Rødmende Læderpore...
Trametes confragosa
Randbæltet
Randbæltet Hovpore...
Fomitopsis pinicola
Skinnende
Skinnende Støvpude
Reticularia lycoperdon
Pile-Havemåler
Pile-Havemåler
Eulithis testata
Snerlefjermøl
Snerlefjermøl
Emmelina monodactyla
Kaprifoliefjermøl
Kaprifoliefjermøl
Alucita hexadactyla
Eng-Nellikerod
Eng-Nellikerod
Geum rivale
Agerhumle
Agerhumle
Bombus pascuorum
Bredbladet
Bredbladet Mærke, ...
Sium latifolium f. submersum
Stor
Stor Cigargalle-Fr...
Lipara lucens
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Det
Det Hvide C
Polygonia c-album
Skovblåfugl
Skovblåfugl
Celastrina argiolus
Grønåret
Grønåret Kålsommer...
Pieris napi
Grønåret
Grønåret Kålsommer...
Pieris napi
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Sitkabladlus
Sitkabladlus
Elatobium abietinum
Apion
Apion simile