Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Kendetegn

: 9-12 mm. Brun, tæthåret bi med tydelige, skarpt afsatte beige bagkropsbånd. Hunnerne har varmt brun behåring på forkroppen, mens hannerne ofte er mere blegbrune. Bagest på forreste bagkropsled er hunnen tydeligt rødbrun.
Lyngsilkebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gisela Nagel

Variation

: Arten varierer kun lidt.

Forveksling

: Arten kan forveksles med Colletes hederae, og sikker identifikation kræver desværre dyr under lup! Forskelle i levested bør dog være tilstrækkeligt til ID.

Udbredelse

: Hedesilkebi findes i alle landsdele, men primært på større heder. I Midt- og Vestjylland er den vidt udbredt. I Europa findes den overalt østpå til Ural.
Lyngsilkebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hannerne dukker op fra midt i juli, mens hunnerne for alvor ses fra begyndelsen af august. Arten ses i august til slutningen af september.

Tidsmæssig fordeling

af Lyngsilkebi baseret på Naturbasens observationer:
Lyngsilkebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lyngsilkebi - månedlig fordeling

Biologi

: En årlig generation. Reder anlægges i sandet - ofte ganske tæt på hinanden, så der nærmest bliver tale om små kolonier. Hannerne dukker op fra midten af juli og patruljerer konstant efter hunner eller holder nøje øje med kolonien for at være klar, når en hunbi graver sig ud. Når en uparret hunbi dukker op, bliver hun overfaldet af talrige hanner, så der nærmest dannes en parringsbold. Når en han har fået fat hunnen, flyver de væk, mens parringen fortsætter. Yngelceller anlægges i sidegange til en 15-30 cm dyb mineskakt. I Danmark er arten oligolektisk på hedelyng, og en silkebi på hedelyng er næsten med statsgaranti en hedesilkebi.

Filtbien Epeolus cruciger er redeparasit hos hedesilkebi.

Levested

: I Danmark er arten udbredt i de fleste større hedeområder, hvor den nogle gange kan træffes i store mængder. Den kan helt dog også trives på ganske små lyngarealer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Falk, S & R Lewington: 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Publishing

Peeters et al. 2012: De Nederlandse Bijen. - www.bestuivers.nl...Bijen_v_Nederland.pdf

Rasmussen, C., HT Schmidt & HB Madsen, 2016. Distribution, phenology and host plants of Danish bees, Hymenoptera, Apoidea. Zootaxa 4212, 1-100

De senest indberettede arter i Naturbasen: