Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Svend Carstensen
    Foto: Svend Carstensen
  • Fotograf: Svend Carstensen
    Foto: Svend Carstensen
  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech

Kendetegn

: Vingefang 18-27mm. Arten er typisk rød-brun, men både farve og størrelse kan variere meget. Fuldvoksne individer (imago) kendes nemt i hvile, da dens fjerlignende vinger er stramt oprullede og sammen med de aflange segmenter på bagkroppen (abdomen) danner et skarpt ”T”, hvor ribbestrukturen i vingerne ikke kan observeres. Selve kroppen har typisk markeringer, som et brun-gulligt og stribet længdegående bånd, der findes på ryggen af bagkroppen (dorsalt på abdomen). På det bagerste benpar kan der på andet benled (tibia) observeres to sæt af torne, der er uens i længde.

Larven er grøn-gullig af farve, og har et bredt grønt bånd, der findes på ryggen (dorsalt) og løber langs hele kroppen. Central i dette grønne bånd findes gule stribede linjer. Variation kan forekomme i farven på prikkerne langs de længdegående bånd på ryggen (dorsale pinacula).

Det voksne Snerlefjermøl overvintrer, hvilket er et træk der ses hos meget få arter af fjermøl (Pterophoridae). Det er derfor sandsynligt at du har fundet en Snerlefjermøl, hvis ovenstående kendetegn er opfyldt og du observerer den uden for maj-september, hvilket er den typiske flyvesæson blandt voksne fjermøl af andre arter.

Snerlefjermøl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kent Christensen

Variation

: Farven hos voksne Snerlefjermøl kan variere meget, arten kan findes i alt fra off-white nuancer til dybe rustbrune farver.

Larvens prikker langs de længdegående bånd på ryggen (dorsale pinacula) kan variere i farve fra sort til grøn-gullig. Nogle larver er observeret med vinrøde markeringer langs ryggen (dorsalt).

Puppen varierer fra grøn til rødlig, nogle pupper findes med sorte markeringer.

Forveksling

: Arten kan nemt forveksles med den tætbeslægtede E. argoteles, denne art er dog ifølge naturbasens registreringer ikke fundet i Danmark, og forventes også at være sjælden i hele Europa.

En anden forvekslingsmulighed er A. microdactyla, som dog er meget mindre med et vingefang hos imago på kun 13-17 mm.

Snerlefjermøl kan også overfladisk forveksles med andre arter af Fjermøl-familien, som S. bipunctidactyla, A. acanthadactyla & P. pentadactyla. Disse andre arter har dog ikke lige så stramt oprullede vinger ved hvile som E. monodactyla, dermed kan ribbestrukturen i disse lignende arters fjer-lignende vinger observeres.

Udbredelse

: Arten er yderst udbredt i Europa og følger udbredelsen af dens værtsplanter. Arten kan findes i hele Danmark året rundt
Snerlefjermøl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan observeres hele året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Snerlefjermøl baseret på Naturbasens observationer:
Snerlefjermøl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Snerlefjermøl - månedlig fordeling

Biologi

: Det voksne fjermøl (imago) lægger æg i perioden fra det sene forår til de tidlige sommermåneder (maj-juni). Larven lever på arter af Snerle (Convolvulus & Calystegia), Tragtsnerle (Ipomoea) og er også observeret på arter af Mælde (Atriplex) samt Gåsefod (Chenopodium).

Larven spiser af værtsplantens blade, blomster og sommetider stængler. På værtsplanten gennemgår larven samtlige af sine vækststadier før den forpuppes. Larven forpuppes i en velkamufleret puppe, som alt efter vejrforholdene vil klækkes efter få uger.

Pupperne klækkes normalvis i september-november, hvorefter de voksne fjermøl overvintrer for at starte en ny generation det følgende år. De voksne individer er aktive fra de sene aftentimer og er tiltrukket af lys, hvorfor den ofte kan findes på stuens ruder ved skumringstid.

Da voksne individer overvintrer, kan disse findes flyvende året rundt i Danmark, da den på varme dage kan være aktiv selv om vinteren.

Levested

: Larver af Snerlefjermøl lever på en bred vifte af værtsplanter (se ovenfor). Larver samt fuldvoksne fjermøl (imago) forventes at kunne findes i områder, hvor værtsplanterne er til stede.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
• Toth, Peter & Tothova, Monika & Cagáň, Ľudovít. (2003). Emmelina monodactyla (Linnaeus, 1758) (Lepidoptera: Pterophoridae), its parasitization and potential as a biological control agent of Field or Lesser Bindweed (Convolvulus arvensis L.). Entomologist's Gazette. 54. 233-241.

• Boyes D, University of Oxford and Wytham Woods Genome Acquisition Lab, Wellcome Sanger Institute Tree of Life programme et al. The genome sequence of the Common Plume moth, Emmelina monodactyla (Linnaeus, 1758) [version 1; peer review: awaiting peer review]. Wellcome Open Res 2023, 8:97 (doi.org...wellcomeopenres.19035.1)

De senest indberettede arter i Naturbasen: