Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai

Kendetegn

: Her har vi at gøre med en rigtig arketype på en snyltehveps i Ichneumon-slægten. Ichneumon extensorius er en af de mere almindelige snyltehvepse med dette umiddelbare udseende, som i øvrigt bliver delt med et væld af andre Ichneumon-hvepse. Hannerne af arten regnes for umulige at bestemme via almindelige naturbilleder, da de minder for meget om andre Ichneumon-hanner - nemlig aflang og sort men med gult på ben, bagkrop og ansigt. Hannens kendetegnende tyloider (langsgående strukturstreger) på antennerne skal findes fra det 4-6. led og op til det 12-17. led.

Beskrivelsen herfra vil være rettet mod hunner af I. extensorius og en sikker bestemmelse via billeder vil kræve gode nærbilleder af de beskrevne kendetegn og især af antal antenneled og disses form. De umiddelbare kendetegn, som deles af flere arter, er: omtrent 11-12mm lang, sort og lidt buttet snyltehveps med hvidt på scutellum (plet på forkroppens overside), hvide antenneled ca midtvejs på de ellers sorte antenner og en relativ smal hvid plet på både T6 og T7 (bagkropsled 6 og 7 set oppefra). T2-3 SKAL være røde. Benene er sorte fra kroppen af men bliver røde fra skinnebenene (tibia) og ud, med undtagelse af bagbenets tibia hvis sidste femtedel er sort. Der kan være meget smalle rødbrune render ved øjnenes overside. Nu kommer vi til nøglekaraktererne: 33-38 antenn...  Vis mere
Ichneumon extensorius
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulf Bjerre

Variation

: Snyltehvepse har det med at variere lidt i farver og længde - man har set arten være ned til 8mm og op til 13. Derfor skal de ovenstående nøglekarakterer passe helt hvis man vil være sikker på sit fund.

Forveksling

: Som nævnt kan hannen ikke bestemmes fra almindelige naturbilleder da de har overlappende umiddelbare kendetegn med andre arters hanner. Det samme kan næsten siges om hunnerne, men med skarpe billeder fra forskellige vinkler bør det kunne lade sig gøre. Her følger nogle af de mest almindelige forvekslinger af hunnerne i den danske natur:

Ichneumon albiger: Har 30-33 antenneled (almindeligvis 31). Hvis man tæller 33 antenneled på sit fund er det nødvendigt med detaljer af undersiden af bagbenshofterne - I. albiger har ikke behåring der dækker for overfladestrukturen ( www.discoverlife.org...20p... ) og I. extensorius har en smule ( www.fugleognatur.dk/gallery... ). Desuden kan I. albiger have gul ring på bagskinnebenet (tibia III).

Ichneumon haemorrhoicus: Den lyse udgave af denne art kan ligne I. extensorius utroligt meget - ofte har denne forvekslingsart T2-3 sorte eller mørkerøde ( www.artsobservasjoner.no...1269308 ), men sandsynligvis ligeså ofte bare røde. I. haemorrhoicus er dog normalt større, gennemsnitligt 13...  Vis mere
Naturbasen registrerer løbende, hvilke observationer, der efter indberetning redigeres og får nyt artsnavn. Disse data viser, at Naturbasens medlemmer har forvekslet eller fejlindtastet Ichneumon extensorius som Ichneumon sp. (2), Ichneumon stramentarius (2). Tallet i parentes viser antallet af gange, dette er sket siden 2020. Redigering af artsnavne sker ofte som led i kvalitetssikringen af observationerne.

Udbredelse

: Europa.
Ichneumon extensorius - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra marts til november.

Tidsmæssig fordeling

af Ichneumon extensorius baseret på Naturbasens observationer:
Ichneumon extensorius - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ichneumon extensorius - månedlig fordeling

Biologi

: Arten har en typisk snyltehvepselivsstil hvor hunnerne, efter parring, leder efter sommerfugleværtspupper at stikke sine æg ind i. Hvepsen har hang til Ugler (Noctuidae) da værterne blandt andre tæller pupperne af Anaplectoides prasina, Cerastis rubricosa, Diarsia brunnea, Noctua fimbriata, N. janthina, N, orbona, Orthosia cerasi, Xestia baja, X. c-nigrum, X. ditrapezium, X. rhomboidea og X. triangulum.

Levested

: Arten kan findes ved levende hegn og velbevoksede områder. Hunnen kan også mødes overvintrende under bark eller i græstotter og lignende.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Über Wirtsbeziehungen europäischer Ichneumon-Arten

Hilpert, H., 1992, Zur Systematik der Gattung Ichneumon LINNAEUS, 1758 in der Westpalaearktis

The evolution of host associations in the parasitic wasp genus Ichneumon (Hymenoptera: Ichneumonidae): Convergent adaptations to host pupation sites www.researchgate.net...Body-shape-and-antennal-shape-of-Ichneumon-extensorius-and-I-gracilicornisI_fig1_236088953

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Musvit
Musvit
Parus major
Solsort
Solsort
Turdus merula
Diapriidae
Diapriidae ubest.
Diapriidae indet.
Ceutorhynchus
Ceutorhynchus typhae
Mørk
Mørk Skovfrøtæge
Drymus ryeii
Stenus
Stenus flavipes
Balalajkaedderkop
Balalajkaedderkop
Episinus angulatus
Kratbaldakinspinder
Kratbaldakinspinder
Neriene clathrata
Tachyporus
Tachyporus dispar
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Knapsnegl
Knapsnegl
Discus rotundatus
Dværgspringer
Dværgspringer
Neon reticulatus
Uldgumpmåler
Uldgumpmåler
Alsophila aescularia
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Halemejse
Halemejse
Aegithalos caudatus
Skovspurv
Skovspurv
Passer montanus
Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Solsort
Solsort
Turdus merula
Sumpmejse
Sumpmejse
Poecile palustris
Butsnudet
Butsnudet Frø
Rana temporaria
Hugorm
Hugorm
Vipera berus
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Toplet
Toplet Forårsugle
Anorthoa munda
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Hvid
Hvid Anemone
Anemone nemorosa
Blomme-Ildporesvamp
Blomme-Ildporesvamp
Phellinus pomaceus