Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Kendetegn

: Længde 14-15 cm. Størrelse og form som Engpiber, men tydeligt mere stribet end Eng- og Skovpiber. I yngledragt let at kende på mere eller mindre rustrød strube og bryst. De fleste adulte fugle har rødbrun strube også om vinteren, hunner normalt svagere og mere gultonede end hanner.

Uden for yngletiden kendes den på kraftige mørke striber på ryggen, hvor der desuden er en hvid stribe langs kanten på mere rødbrun grundfarve, mørkstribet overgump, gulhvid stribe fra næb under og op bag kind og kraftig, mørk skægstribe, som ender i en sort plet på halssiden; herfra kraftige, sorte striber ned over gulligt til orange bryst og flanke. Bug hvid.

Næbbet er mørkt med skarpt afgrænsede gule kanter på inderdelen, især ved basis af undernæb.

Flyver i forhold til Engpiber i længere og mere flade buer.

Opdages ofte på det karakteristiske, skarpe kald, der lyder, som når en cykel piftes eksplosivt, udtrukket og hvislende som psiiii, i konstant tonehøjde og uden u-lyd, som i Rørspurvs og Pungmejses tilsvarende kald. (Ligner også kald fra Vindrossel).

Raster tit i samme biotop som Engpiber. Her i landet møder vi næsten udelukkende Rødstrubet Piber under rast ved kysten, typisk på strandenge, mudderflader med pytter og spredt vegetation, i opskyllet tang o.l., hvor fuglen går ret skjult og fouragerer ud og ind m...  Vis mere
Rødstrubet Piber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Forveksling

: Engpiber.

Udbredelse

: Yngler ikke i Danmark, men fra nordlige Fennoskandinavien østover i et smalt bælte til Beringshavet.
Rødstrubet Piber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hovedtrækket af Rødstrubet Piber til og fra vinterkvarteret i tropisk Afrika går øst om Danmark. Men en mindre del af bestanden (den er kun en fåtallig trækgæst i DK) trækker gennem landet, hyppigst om efteråret, i tiden med. aug. med. okt., med flest 10.-25. sept. Om foråret registreres kun ganske få (1-3 pr. år), i maj måned.

Tidsmæssig fordeling

af Rødstrubet Piber baseret på Naturbasens observationer:
Rødstrubet Piber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rødstrubet Piber - månedlig fordeling

Biologi

: Reden placeres på jorden i en græstue eller under en busk. Som hos Skovpiberen er reden meget svær at finde, idet fuglene spadserer et stykke i vegetationen, inden de går til boet. Æglægning sker ult. maj/pr. juni. I øvrigt ligner yngleforholdene de andre piberes.

Lever i sommertiden af insekter og andre smådyr i vintertiden også af snegle, orme og frø.

Levested

: Yngler i det nordligste Skandinavien, hvor fuglen træffes i birke- og pilezonen i ret frodig, åbent og fugtigt terræn, hyppigst i kystegnene, men også i fjeldområderne inde i landet, hvor den ofte ses i bæltet langs elvene. Den svenske bestand er lille (ca. 1.000 par, 1976). I Norge er arten visse steder almindelig, med en anslået bestand på 100.000 par (1978).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v. Mullarney m.fl., L&R 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v. Beaman, Madge og Olsen, Gad 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Mark-Frytle
Mark-Frytle
Luzula campestris
Hvidbrystet
Hvidbrystet Jordbi
Andrena vaga
Torngræshoppe
Torngræshoppe sp.
Tetrix sp.
Myrespringedderkop
Myrespringedderkop
Synageles venator
Ene-Jomfruhår
Ene-Jomfruhår
Polytrichum juniperinum
Rhyzobius
Rhyzobius chrysome...
Sørgekåbe
Sørgekåbe
Nymphalis antiopa
Spidssnudet
Spidssnudet Frø
Rana arvalis
Egetandspinder
Egetandspinder
Peridea anceps
Agonopterix
Agonopterix yeatiana
Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Tornirisk
Tornirisk
Carduelis cannabina
Phyllonorycter
Phyllonorycter mae...
Jernspurv
Jernspurv
Prunella modularis
Almindelig
Almindelig Sumpsvi...
Helophilus pendulus
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Gråspurv
Gråspurv
Passer domesticus
Lille
Lille Kålsommerfugl
Pieris rapae
Langstilket
Langstilket Lærkes...
Corydalis solida
Bøge-Svirreflue
Bøge-Svirreflue
Fagisyrphus cincta
Landsvale
Landsvale
Hirundo rustica
Vinbjergsnegl
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Bysvale
Bysvale
Delichon urbicum
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Kratsnegl
Kratsnegl
Arianta arbustorum