Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen
  • Fotograf: Jan Pedersen
    Foto: Jan Pedersen
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken

Atlas

: Almindelig Dyndflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Ca. 10 mm lang. Hanner og hunner er meget forskellige i udseende, hvilket ofte forvirrer det utrænede øje. Hunnen er ganske mørk med lyse striber mellem bagkropsleddene. Ofte mangler de gule tegninger på 2. bagkropsled, men kan indimellem være der i større eller mindre grad. Hannen har derimod tydelige store orange felter på 1. og 2. bagkropsled, således at det sorte midterparti, hvor det er smallest, kun er ca. 1/4 af bredden på kropsleddet.

Det bedste kendetegn er imidlertid, at ansigtet er gråt i gråt og mangler den sorte midterstribe.

Ellers er antennebørsten fjergrenet, og bagfødderne sorte. Forskinnebenene er noget langhårede. Spidsen på de mellemste skinneben er sorte.

Almindelig Dyndflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Variation

: Udstrækningen af det orange på bagkroppen varierer noget.

Forveksling

: Arten kan forveksles med Lille Dyndflue (Eristalis abusiva), som dog ikke har fjergrenet antennebørster, og spidsen af de mellemste skinneben er ikke sorte.

Arten kan ligeledes forveksles med Mark-Dyndflue (Eristalis interrupta) og Have-Dyndflue (Eristalis lineata), som dog begge har tydelig sort midterstribe i ansigtet.

Mark-Dyndflue har helt klare vinger med et punktformet vingemærke.

Have-Dyndflue har tydelige sorte bånd på vingen.

Udbredelse

: Almindelig dyndflue findes over hele landet og er i øvrigt talrig i hele Europa.
Almindelig Dyndflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra april til november.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Dyndflue baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Dyndflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Dyndflue - månedlig fordeling

Biologi

: Som andre dyndfluer lægger Almindelig dyndflue æg i stillestående og ofte ganske ulækkert vand. Her lever larven som "rottehale"; udviklingen går formentlig ganske hurtigt, og der kan nås flere generationer på et år. Den ses allerede i april, og på solskinsdage kan den ses helt ind i november, hvis man finder en varm og læfyldt krog i en fyrrebevoksning.

Levested

: Arten er ekstremt almindelig i nærmest alle naturtyper, og da den strejfer vidt omkring, behøver det ikke være i nærheden af vand. Den er således særdeles talrig i haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Torp, E, 1994: Danmarks Svirrefluer. Apollo Books, Stenstrup.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Det
Det Hvide C
Polygonia c-album
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Det
Det Hvide C
Polygonia c-album
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Blå
Blå Anemone
Hepatica nobilis
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Jernspurv
Jernspurv
Prunella modularis
Bølget
Bølget Katrinemos
Atrichum undulatum
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Gulspurv
Gulspurv
Emberiza citrinella
Pebertræ
Pebertræ
Daphne mezereum
Blå
Blå Anemone
Hepatica nobilis
Dugesia
Dugesia gonocephala
Forårsfereje
Forårsfereje
Eubranchipus grubii
Pibeand
Pibeand
Anas penelope
Sølvmåge
Sølvmåge
Larus argentatus
Blishøne
Blishøne
Fulica atra