Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Harald Dühmert
    Foto: Harald Dühmert
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: Elisabeth Siegel
    Foto: Elisabeth Siegel

Atlas

: Hvidplettet Agersvirreflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Længde 10-15 mm. En relativt stor svirreflue med aflang oval bagkrop med 6 hvidlige seglformede pletter. Typisk for slægten er de tæt behårede øjne og de nøgne glasklare vinger (store områder uden mikroskopiske hår). Panden er hvælvet (særligt hos hannen) med udstående sort behåring og hannens øjevinkel er tydeligt stump cirka 150 grader. De parvise pletter på 3. og 4. bagkropsled har en artsspecifik form: den del af pletten længst ind mod midten af bagkropsleddet er tættere på leddets forkant end den del af pletten, der er længst ud mod sidekanten. Hvis man kigger direkte ind på siden af 3. eller 4. bagkropsled vil den første 1/3 af leddets kant være sort, den næste 1/3 hvidlig og den sidste 1/3 sort.
Hvidplettet Agersvirreflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Variation

: Farven på de hvidlige pletter kan varierer fra helt hvid til flødegul. Døde eksemplarer mister den hvide farve og får i stedet mere gule pletter. Der findes en sjælden variation, unicolor, hvor hunnen mangler de hvidlige pletter og derfor har en helt sort bagkrop.

Forveksling

: Hvidplettet agersvirreflue kan forveksles med de to andre danske arter i slægten: Gulplettet agersvirreflue (Scaeva selenitica) og den meget sjældne Sydlig agersvirreflue (Scaeva dignota). Sydlig agersvirreflue har en normal pande, der ikke er hvælvet/opsvulmet og hannens øjevinkel er kun svagt stump (cirka 90-106 grader). Pletterne er desuden gullige og breder sig stærkt udover sidekanterne. Gulplettet agersvirreflues pletter er gullige og har en anderledes form: den inderste og yderste del af pletterne er lige tæt på leddets forkant og set direkte ind på sidekanten vil den første 1/7 af leddets kant være sort, den næste 1/7 være gul og den sidste 5/7 være sort.

Hvidplettet agersvirreflue kan derudover umiddelbart ligne arter i slægten Marksvirrefluer (Eupeodes) grundet de lignende seglformede pletter på bagkroppen. Der findes dog ingen Eupeodes med hvide pletter, behårede øjne eller glasklare vinger (områder uden mikroskopiske hår). Laplands-svirreflue (Lapposyrphus lapponicus) kan også ligne, men har ingen af de tre sidstnævnte karaktertræk.

Udbredelse

: Jævnt udbredt over hele landet. Er i øvrigt vidt udbredt i Europa, Nordasien, Vest- og Nordafrika.
Hvidplettet Agersvirreflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Der er tale om en træksvirreflue. Befrugtede hunner flyver hertil fra Mellemeuropa fra slutningen af maj til midten af juli. De lægger æg i bladlusekolonier på urteagtige planter og grundlægger en ny bestand. De første hanner ses i juli. Arten dør ud i Danmark hvert år, og bestanden er helt afhængig af tilflyvningen sydfra.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidplettet Agersvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Hvidplettet Agersvirreflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvidplettet Agersvirreflue - månedlig fordeling

Biologi

: Larverne er typiske repræsentanter for de mange, ofte livligt farvede svirrefluelarver, der lever af at udsuge bladlus. De er grønlige og flade, med en lys længdestribe. De opholder sig i selve bladlusekolonierne, hvor de i det sidste larvestadie kan udsuge indtil 80-100 bladlus i døgnet - én enkelt larve kan fortære ca. 500 bladlus. De kommer derved til at spille en betydelig rolle som begrænsende faktor i somre med mange bladlus. Under udsugningen, der sker ved hjælp af de stiletformede mundkroge, og som ofte varer omkring et minut, holdes bladlusene løftet til vejrs, klæbet fast til larvens forende med et sejt spytsekret.

De voksne lever af pollen og nektar og ses ofte på blomster i haver.

Levested

: Findes almindeligt overalt, men synes at foretrække det åbne land: landbrugsområder, beplantninger, parker og haver.

Som hos andre trækkende arter er bestanden meget varierende efter vindretning og sommertemperaturer de enkelte år.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna. Tvåvingar: Blomflugar. Diptera: Syrphidae: Syrphinae. Uppsala 2009.

Torp, E, 1994: Danmarks Svirrefluer. Apollo Books, Stenstrup.

Myg og fluer i farver, v/Henning Anthon, Politikens Forlag 1978.

Danmarks insekter, v/Peter Friis Møller, Politikens Forlag 1999.

De senest indberettede arter i Naturbasen: