Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Maria Iversen
    Foto: Maria Iversen
  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen
  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen

Atlas

: Jordhumle-Svirreflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Længde: 12,5-14 mm. En stor, humlebilignende svirreflue. Hovedet lille, ca. halvt så bredt som brystet set ovenfra. Ansigtet kort med en kraftigt fremtrukket forreste mundkant, men uden centralknop. Antenner rødbrune, antennebørste uhåret, mørkere udadtil. Brystet sort, ret langt blegbrunt håret på den forreste halvdel, sorthåret på den bageste; scutellum sorthåret. Brystskællene sortagtige. Bagkrop sort, sorthåret på den basale halvdel, med et bælte af orange hår på 3. led, spidsen langt hvidhåret. Vingerne med et mørkt tværbånd over vingemærket. Baglårene ikke fortykkede.
Jordhumle-Svirreflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karsten Thomsen

Forveksling

: Den absolut mest humlebilignende danske svirreflueart, minder om en Jordhumle (Bombus terrestris). Flere andre svirrefluer kan have lignende udseende. Tjørne-pelssvirreflue (Criorhina berberina) har et hoved, der er lige så bredt som brystet. Foranderlig humlesvirreflue (Volucella bombylans) og Gul bjørnesvirreflue (Arctophila bombiformis) har fjerhåret antennebørste. Stor narcisflue (Merodon equestris), Bremse-dyndflue (Eristalis oestraceus) og Håret dyndflue (Eristalis intricarius) har den længste vingeribbe buet ned i cellen bagved.

Udbredelse

: Meget sjælden i Danmark; kun få fund i Nordøstsjælland, Sydsjælland og Falster. De ældste danske eksemplarer stammer fra første halvdel af 1800-tallet; den er ikke fundet i Danmark mellem 1909 og 1979. Det danske navn blev givet af Torp i 1994, som skrev det med bindestreg, idet han opsamlede en række forskellige slægter uden at give dem særskilte slægtsnavne og blot gav arterne artsnavne endende på Svirreflue. Uden bindestreg fungerer navnet imidlertid sprogligt set nødtørftigt som såvel artsnavn som slægtsnavn. Det latinske artsnavn betyder forsynet med maske, det latinske slægtsnavn uldtottet. Tidligere har artsnavnet været apiformis, men personata er et ældre og tidligere overset navn.
Jordhumle-Svirreflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra slutningen af maj til begyndelsen af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Jordhumle-Svirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Jordhumle-Svirreflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Jordhumle-Svirreflue - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i hulheder i levende løvtræer, kendt fra bøg, ahorn, ask, hestekastanje og poppel. Larven overvintrer. De voksne ses mest på yngletræerne, kun sjældent på blomster. De er yderst fåtallige på lokaliteterne, men der kan godt være mange larver i et enkelt træhul.

Levested

: Løvskove og parker.

De senest indberettede arter i Naturbasen: