Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk

Atlas

: Kæmpe-Svingel overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En flerårig løst tuet skovgræs med indtil 1,5 meter høje strå, der har mørkebrune knæ og forneden med purpurrøde bladskeder.

Mange af toppens hovedgrene sidder parvis.

Bladene er mørkegrunde, ca. 1 cm. brede og slappe og hængende; ved grunden omslutter de stænglen med meget tydelige, store krumme bladtænder kaldet skedelukke (ikke at forveksle med "svingelører", der ses på de "små" svingler som Rød og Fåre-Svingel, og som er lodrette forlængelser opad fra siderne af bladskeden).

Bladskederne er glatte.

Toppen har lange, tynde og hængende grene. Småaksene er langstakkede og med 4-8 blomster.

Kæmpe-Svingel
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Forveksling

: Den mest oplagte forvekslingsmulighed er vel Sildig SkovHejre, som har lukkede, sammenvoksede, hårede bladskeder, men også tydelige tænder ved bladgrunden og mange parvise hovedgrene i toppen.

Tidlig Skovhejre har lukkede, hårede bladskeder, og ikke parvise hovedgrene i toppen. Den har også skedelukke (bladtænder).

Blandt de bredbladede svingelarter bemærker man:

Skov-Svingel har en masse blegbrune bladskeder uden bladplade ved grunden og ingen bladtænder (intet skedelukke) og har desuden stakløse småaks.

Strand-Svingel vokser i tætte tuer, har ligeledes tydelige tænder (skedelukke), men stakløse småaks, og den har hår på randen af skedelukket.

Strand-Svingel og Eng-Svingel har stakløse eller næsten stakløse småaks.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Kæmpe-Svingel - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-september.

Tidsmæssig fordeling

af Kæmpe-Svingel baseret på Naturbasens observationer:
Kæmpe-Svingel - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kæmpe-Svingel - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig græs med vindbestøvning som næsten alle græsser.

Den har dyrespredning, da stakkene bliver siddende ved kornet og hager sig fast ved dyrepelse, tøj m.v.

Etymologi:

Se Fåre-Svingel! Det danske og latinske artsnavn er selvforklarende.

Levested

: Ret næringsrig bund i løvskove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Curculio
Curculio villosus
Rødmus
Rødmus
Clethrionomys glareolus
Småspove
Småspove
Numenius phaeopus
Næbmundet
Næbmundet Insekt u...
Hemiptera indet.
Gul
Gul Vipstjert
Motacilla flava
Stor
Stor Fladstjerne
Stellaria holostea
Lille
Lille Lappedykker
Tachybaptus ruficollis
Gråstrubet
Gråstrubet Lappedy...
Podiceps grisegena
Skeand
Skeand
Anas clypeata
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Tipula
Tipula lateralis
Hare
Hare
Lepus europaeus
Stenskolopender
Stenskolopender
Lithobius forficatus
Trichosirocalus
Trichosirocalus tr...
Larinus
Larinus carlinae
Jordbærøresnudebille
Jordbærøresnudebille
Otiorhynchus ovatus
Tipula
Tipula vittata
Gråkrage
Gråkrage
Corvus cornix
Rød
Rød Jordmide
Trombidium holosericeum
Langbenet
Langbenet Bænkebider
Philoscia muscorum
Glat
Glat Bænkebider
Oniscus asellus
Grå
Grå Bænkebider
Porcellio scaber
Almindelig
Almindelig Kuglebæ...
Armadillidium vulgare
Væksthusspinder
Væksthusspinder
Parasteatoda tepidariorum
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Fugle-Kirsebær
Fugle-Kirsebær
Prunus avium