Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gerth Nielsen
    Foto: Gerth Nielsen
  • Fotograf: Gerth Nielsen
    Foto: Gerth Nielsen
  • Fotograf: Gerth Nielsen
    Foto: Gerth Nielsen

Atlas

: Manna-Sødgræs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den vokser i løse tuer med nedliggende til opstigende skud, hvis blade har sammentrykte bladskeder. Stråene kan blive indtil 1 meter lange og ender i en ensidigt top, hvis grene er af forskellig længde. Før og efter blomstringen er toppens grene tiltrykte hovedaksen, under blomstringen er de udspærrede.

Småaksene er indtil 2 cm. lange og med indtil 13 blomster, der har violette støvknapper. Dækbladene er spidse.

Manna-Sødgræs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Forveksling

: Den kendes fra de andre arter af sødgræs i Danmark således:

Høj Søgræs ligner slet ikke, men er en høj græs med kraftige oprette strå.

Butblomstret Søgræs har butte avner. Butblomstret Sødgræs har ret tydeligt kortere og mere but skedehinde end Manna-Sødgræs.

Tandet Sødgræs har butte, tandede avner, hvor nerveenderne er sortspidsede og løber ud i tænderne. Tandet Sødgræs har ret tydligt længere og mere spids skedehinde.

Sterile hybrider forekommer og Manna- x Butblomstret Sødgræs er givetvis ikke ualmindelig. Den er intermediær og steril; ligeså med Manna- x Tandet Sødgræs.

Udbredelse

: Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder, dog mindre almindelig vest for isens hovedstilstandslinje og i Nordjylland.
Manna-Sødgræs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Manna-Sødgræs baseret på Naturbasens observationer:
Manna-Sødgræs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Manna-Sødgræs - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig græs med vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Glyceria af græsk glykeros = sød, fordi mange arter smager sødt. Forklaringen på det danske navn er den samme. Fluitans er latin for "flydende" og hentyder til, at de nedre blade i skuddene ofte flyder på vandets overflade. "Manna" kommer af, at kornene, de såkaldte "mannagryn", smager sødt og mandelagtigt og tidligere blev samet til spisebrug, også i Danmark. "Mannagryn" som måske stadig er i handelen, er dog lavet af hvede.

Levested

: Næringsrig, fugtig bund ved vandløb, vandhuller, søbredder og på våde enge, i skovsumpe etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Stor
Stor Vandsalamander
Triturus cristatus
Egetandspinder
Egetandspinder
Peridea anceps
Purpurbrun
Purpurbrun Månemåler
Selenia tetralunaria
Rødlig
Rødlig Forårsugle
Orthosia miniosa
Almindelig
Almindelig Bladmåler
Epirrhoe alternata
Grå
Grå askeslørvinge
Nemoura cinerea
Kildefødt
Kildefødt askeslør...
Nemoura dubitans
Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Landsvale
Landsvale
Hirundo rustica
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Grågås
Grågås
Anser anser
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Landsvale
Landsvale
Hirundo rustica
Rødben
Rødben
Tringa totanus
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Musvit
Musvit
Parus major
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Dræbersnegl
Dræbersnegl
Arion cf. vulgaris
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Bjergvipstjert
Bjergvipstjert
Motacilla cinerea
Broget
Broget Fluesnapper
Ficedula hypoleuca