Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen

Atlas

: Rørgræs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil 2 meter høj græs, hvis blomsterstand er en stor, bleggrøn eller rødviolet anløben top, som er 5-12 cm lang. Toppens grene er udstående under blomstringen og ellers ret sammentrængte.

Stråene er stive, rette, glatte og med 4-6 knæ. Bladene er flade, 10-18 mm brede, langt tilspidsede og ru på oversiden. Skedehinden er 4-7 mm lang, but og tandet-flosset.

Småakset er 1-blomstret, 5-7 mm langt og sidder i ret ensidigt samlede duske på ru grene. Yderavnen er ru og med 3 tydelige strenge. Inderavnen (dækbladet) er 3-4 mm lang, lidt tiltrykt håret og 5-strenget. Ved frømodningen bliver inderavnerne blanke, hårde og omslutter frøet som en skal (jfr. Det danske slægtsnavn ”Glansfrø”).

Rørgræs er næsten altid bestanddannende ved sin krybende jordstængel.

Båndgræs (Phalaris arundinacea var picta), som har brogede blade, dyrkes i haver for sit udseende - træffes ikke sjældent forvildet.

Rørgræs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Variation

: Der er betydelig variation i højden. Højest bliver planten på lidt fugtig, næringsrig bund i kanten af moser o.l.

Forveksling

: Rørgræs er den græs, der på afstand visuelt mest ligner Tagrør. Den adskilles let fra Tagrør ved at have skedehinde, hvor Tagrør har hårkrans i skedehindens sted, og ved ikke at have hår i småakset som Tagrør. Den kan i øvrigt kendes fra Tagrør på den bleggrønne eller rødviolet anløbne top, hvor Tagrørs top er meget mørkere blåviolet.

Små eksemplarer kan have en ret overfladisk lighed med Almindelig Hundegræs, men denne har kølede, langt brodspidse, stivhårede avner (kun kortspidsede og højst tiltrykt hårede hos Rørgræs), 4-5 blomstrede småaks, og i reglen tydelig trekantet top. Man kan godt blive narret af, at Almindelig Hundegræs også har but-flosset skedehinde.

Naturbasen registrerer løbende, hvilke observationer, der efter indberetning redigeres og får nyt artsnavn. Disse data viser, at Naturbasens medlemmer har forvekslet eller fejlindtastet Rørgræs som Sand-Hvene (1). Tallet i parentes viser antallet af gange, dette er sket siden 2020. Redigering af artsnavne sker ofte som led i kvalitetssikringen af observationerne.

Udbredelse

: Meget almindelig på Øerne og i Øst- og Sydøstjylland – ellers temmelig almindelig.
Rørgræs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Rørgræs blomster juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Rørgræs baseret på Naturbasens observationer:
Rørgræs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rørgræs - månedlig fordeling

Biologi

: Et flerårigt græs, der som andre græsser bestøves af vinden. Frøene spredes af vinden, med vand ved forårsoversvømmelser og evt. med dyr.

Slægtsnavnet Phalaris er det gamle græske navn på en græsart. Artsnavnet ”arundinacea” kommer af latin ”arundo” = ”rør”, og hentyder som det danske navn til den ret store overfladiske lighed med Tagrør.

Det danske slægtsnavn ”Glansfrø” hentyder til de hårde, blanke inderavner, der omslutter frøet som en skal.

Rørgræs anbringes i samme slægt, Glansfrø (som i Den Ny Nordiske Flora dog hedder ”Rørgræs”), som Kanariegræs – Phalaris canariensis. Kanariegræs forekommer hist og her forvildet fra fuglefrø og lignende. Det kan undre, da de to arter er meget visuelt forskellige, men Kanariegræs har meget lignende opbygning af blomsten og samme type frø, hvor inderavnen slutter om frøet som en hård, blank skal ved modenhed.

Levested

: Fugtig, næringsrig bund i kanten af moser, ved grøfter, på enge, forsømt agerjord, brakmarker, ruderater etc. Rørgræs kan dog godt gro ret tørt, men bliver da højst 1 meter høj.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora – Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion), Signe Frederiksen har behandlet græsfamilien, Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992 (og senere udgaver, intet ISBN-nummer.)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Trane
Trane
Grus grus
Trapez-Svirreflue
Trapez-Svirreflue
Meliscaeva auricollis
Selje-Pil
Selje-Pil
Salix caprea
Brakvands-Dyndflue
Brakvands-Dyndflue
Eristalinus aeneus
Lang
Lang Græssvirreflue
Melanostoma scalare
Sortblå
Sortblå Bredfodsflue
Platycheirus albimanus
Hekse-Sækdug
Hekse-Sækdug
Taphrina betulina
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Sø-Kogleaks
Sø-Kogleaks
Schoenoplectus lacustris
Stor
Stor Kransemos
Rhytidiadelphus triquetrus
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Sorthvid
Sorthvid Jordbi
Andrena cineraria
Tyrkerdue
Tyrkerdue
Streptopelia decaocto
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Grankogletæge
Grankogletæge
Gastrodes abietum
Brun
Brun Barkløber
Dromius agilis
Otiorhynchus
Otiorhynchus raucus
Sortkloet
Sortkloet Urtesvir...
Cheilosia psilophthalma
Tidlig
Tidlig Urtesvirref...
Cheilosia urbana
Butsnudet
Butsnudet Frø
Rana temporaria
Nældesommerfugl
Nældesommerfugl
Araschnia levana
Kanelbjørn
Kanelbjørn
Phragmatobia fuliginosa
Myopa
Myopa sp.