Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Michael Arleth
    Foto: Michael Arleth
  • Fotograf: Michael Arleth
    Foto: Michael Arleth
  • Fotograf: Michael Arleth
    Foto: Michael Arleth

Atlas

: Japan-Pileurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver et par meter høj og har store ca. 30 cm. lange blade, der sidder spredt på stænglen, og er spidst hjerneformede bortset fra, at de har lige afskåret grund.

Stænglen er kraftig, hul og nikkende og i reglen noget grenet foroven.

Blomsterstanden består af små hvide blomster i endestillede klaser.

Den er kraftigt bestanddannende med sin krybende jordstængel.

Japan-Pileurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Arleth

Variation

: Der er betydelig variation, og hybrider med Kæmpe-Pileurt er ikke sjældne.

Forveksling

: Kæmpe-Pileurt er væsentligt større, ofte 3 meter eller højere, og har større blade med hjerteformet grund med tydelige lapper.

Den forveksles ret let med Hybrid-Pileurt, der er krydsningen mellem Japan- og Kæmpe-Pileurt, indtager en mellemstilling med svagere udviklede bladlapper.

Der findes flere meterhøje forvildede arter af pileurter af slægten Persicaria, f.eks. Syren-Pileurt (Persicaria wallichii) www.fugleognatur.dk/gallery... som kan findes sjældent forvildet og ikke ligner synderligt, bl.a. med helt anden bladform.

Udbredelse

: Japan-Pileurt er almindelig i Danmark, især omkring byer og landsbyer og i bynære skove og moser.
Japan-Pileurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer september-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Japan-Pileurt baseret på Naturbasens observationer:
Japan-Pileurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Japan-Pileurt - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig tvebo urt med særskilte han- og hunplanter og insektbestøvning af blomsterne..

I Danmark er der dog kun hunplanter, og spredningen er derfor udelukkende vegetativ med stykker af jordstænglen. Den kan dog bestøves at pollen fra Kæmpe-Pileurt, hvorved hybriden fremkommer. Hybriden dyrkes også.

Den spredes med haveaffald og jordstængelstykker, der flyttes rundt ved jordarbejder, og er en ret ubehagelig invasiv, der kan blive meget dominerende, hvor den får frit spil, f.eks. i gamle moser.

Den dyrkes stadigvæk en del.

Levested

: Vejkanter, opgivne græsningsenge, ruderater, ikke for våde moser, skovkanter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Se også Care4Natures udmærkede beskrivelse: care4nature.dk...japansk

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Brunflagermus
Brunflagermus
Nyctalus noctula
Troldflagermus
Troldflagermus
Pipistrellus nathusii
Skimmelflagermus
Skimmelflagermus
Vespertilio murinus
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Sødskærm
Sødskærm
Myrrhis odorata
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Sortspætte
Sortspætte
Dryocopus martius
Silkehale
Silkehale
Bombycilla garrulus
Rød
Rød Hestehov
Petasites hybridus
Bjergvipstjert
Bjergvipstjert
Motacilla cinerea
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Ravn
Ravn
Corvus corax
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Fjer-Måler
Fjer-Måler
Phigalia pilosaria
Hydroporus
Hydroporus figuratus
Roset-Springklap
Roset-Springklap
Cardamine hirsuta
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mistelten
Mistelten
Viscum album
Rød
Rød Brandmand
Cyanea capillata
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor