Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Snerle-Pileurt med smalvingede frugter forneden til venstre (det er de ydre blosterblade, som bliver ved frugterne, der er vingede). Til højre: Vinge-Pileurt med bred, lys vingekant på frugterne. Forskellen er til at tage og føle på.

Atlas

: Snerle-Pileurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En sommer-enårig plante med indtil meterlange kantede stængler, der slynger sig højre om græs- og urtestængler eller ligger henad jorden.

Bladene er hjerte-pilformede og blomsterne er trekantede i tværsnit.

Frugterne er er 3-kantede og med ingen eller smal vingekant.

Snerle-Pileurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Woelders

Forveksling

: Eneste indlysende forvekslingsmulighed er med Vinge-Pileurt, som har kraftigere vækst, trinde, lidt stribede, stængler og frugter, der er bredt vingede.

Etymologi:

Slægtsnavnet er en nylatin og efter den italienske botaniker og anatom Gabriello Fallopio, som levede 1523-1562.

Convolvolus af latin for "snerle", "slygplante": af convolvo: ruller rundt omvikler.

Udbredelse

: Stadig almindelig på agerjord m.v., men mindre almindelig end tidligere p.g.a. herbicidsprøjtning. Den ligger i udpræget grad i frøpulje og kan spire frem, hvor gamle jordlag rodes op eller blottes.
Snerle-Pileurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september eller sjældnere længere hen på vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Snerle-Pileurt baseret på Naturbasens observationer:
Snerle-Pileurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Snerle-Pileurt - månedlig fordeling

Biologi

: Enårig, sommerenårig, plante med insektbestøvning.

Den overlever vinteren kun som frø, der spirer om foråret. Den er kendt for at kunne ligge mange år i frøpuljer og spire frem, når forholdene er gunstige.

Dens frø er så store og næringsrige, at de i oldtiden, bl.a. i vores stenalder, blev indsamlede og brugt til føde; de minder i formen om boghvede-frø.

Den ser ud til at være kommet til landet allerede i senglacialtiden, og er ikke som sådan tilført med agerbruget.

Levested

: Agerjord, haver, ruderater.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: