Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gerth Nielsen
    Foto: Gerth Nielsen
  • Fotograf: Tania Jensen
    Foto: Tania Jensen
  • Fotograf: Tania Jensen
    Foto: Tania Jensen

Kendetegn

: Almindelig Skøjteløber en ferskvandslevende næbmund, der som oftest har en længde på 8-10mm. Kropsbygningen er langstrakt, og munddelene er stikkende/sugene med en sugesnabel, der hos Gerris-slægten er kort, kraftig og 4-ledet. Slægtens fødder er 2-ledede, og artens farve er brun-sort med gulligt islæt, hvor lårene (femur) på forreste benpar er gullige. Rygskjold (pronotum) er sortfarvet. Almindelig skøjteløber har desuden sorte markeringer på indersiden af de forreste bens, som findes op til 2/3 af lårets (femur) længde, men ikke længere, dette er et ret generelt kendetegn for denne art. Dyret har seks ben, hvoraf forbenene er korte og bruges til at fastholde bytte, mens de resterende ben er lange og bruges til bevægelse på vandoverfladen; bagerste benpar bruges som ror og midterste benpar til mobilitet og fremdrift. På bagerste benpar er længden af foden og skinnebenet tilsammen kun lidt kortere end låret (femur), og følehornene er ca. 1/3 af kropslængden. Fødderne (tarserne) er dækket af små, fine og vandskyende hår, hvilket tillader Skøjteløbere at ”skøjte” på vandets overflade. I Danmark findes G. lacustris både med, uden og med reducerede vinger, hvoraf den vingede form er den typiske.
Almindelig Skøjteløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gerth Nielsen

Variation

: Afhængigt af årstid og habitat har nogle individer enten lange, reducerede eller ingen vinger. Hunner har i varierende grad lyse streger på undersiden (ventralt) af bagkroppen (abdomen).

Forveksling

: Almindeligt Skøjteløber kan til en grad forveksles med alle skøjteløberarter, især da disse ofte findes i samme habitater. Blandt andet forveksles Almindelig skøjteløber med Søskøjteløberen (Aquarius paludum). Her skal man bemærke, at Søskøjteløberen er en smule større og har lange, opadvinklede pigge bagerst på bagkroppen (abdomen). Gulbrystet Skøjteløber (Gerris thorcicus) er en anden forveksningsmulighed, men kan differentieres fra Almindelig Skøjteløber ved sin gulorange plet midt på forkroppen (thorax).

Vorteskøjteløber (Gerris gibbifer) og Tandet Skøjteløber (Gerris odontogaster) har næsten samme farveprofil som Almindelig Skøjteløber. Den kan dog differentieres ved de sorte markeringer på indersiden af første benled (femur) på det forreste ben, der ved disse arter breder sig længere end 2/3 af længden. Desuden har Vorteskøjteløberen en gul plet på undersiden (ventral) af sidste segment af forkroppen (metasternum).

Udbredelse

: Almindelig Skøjteløber er kosmopolit og findes over hele verden. Arten er meget almindelig i Europa, herunder Danmark og findes i søer og vandløb landet over.
Almindelig Skøjteløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: G. lacustris begynder så småt at dukke op i midten af marts og det højeste antal findes fra slut marts til midt maj, fordi 1. generation klækker i denne periode. I slutningen af juli klækker 2. generation hvilket resulterer i endnu en stigning i antallet af individer - denne stigning er dog mere beskeden. Omkring midt oktober går de på land for at overvintre. De ses meget sjældent om vinteren da de er inaktive og skjuler sig.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Skøjteløber baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Skøjteløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Skøjteløber - månedlig fordeling

Biologi

: Til trods for at individer af G. lacustris (særligt hunner) kan være territoriale, ses arten tit i flok på vandoverfladen. I de små, vandafvisende hår på benene sidder der luft, så fødderne aldrig bliver våde. Hårene bruges desuden til at sanse små krusninger på vandoverfladen, som dyret orienterer sig efter i forbindelse med fødesøgning og bølgekommunikation (ripple communication). Byttet er smådyr, der er blevet fanget i overfladespændingen. Det fastholdes med forreste benpar, mens de stikkende og sugende munddele penetrerer byttet, der opløses indefra og udsuges. Taktikken for at undgå deres egne prædatorer er ofte at lave et stort hop væk fra vandoverfladen - også bevingede individer der ellers kan flyve.

Almindelig Skøjteløber udviser forskellige livscyklusser afhængigt af habitatet og årstid. Populationer som findes uden for skove, har ofte en bivoltin livscyklus, altså 2 generationer årligt, i den tidlige sommer og sensommeren. Vingelængden afhænger af generation, derfor optræder alle vingemorfologier året rundt dog i varierende proportioner. Variationerne opstår bl.a. fordi, de fleste individer i 1. generation har reducerede vinger. Den 1. generation klækker i den tidlige sommer, og tidligt klækkede hunner fra denne generation har oftest hvid underside. Disse tidligt klækkede hunner bliver kønsmodne og lægger æg i sa...  Vis mere

Levested

: Almindelig Skøjteløber lever udelukkede i ferskvand. Mens andre arter i Gerris-slægten trives på hurtigere strømmende vand, vil G. lacustris foretrække det rolige vand i søer, vandhuller, damme og moser og til tider åer og vandløb, hvor vandet er relativt stillestående. Arten foretrækker desuden lave vanddybder, høje temperaturer og dække fra høj vegetation på bredden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Common Pondskater - Gerris lacustris. [cited 2024 28 July]; Available from: www.naturespot.org.uk...common-pondskater.

Gerris lacustris. [cited 2024 28 July]; Available from: aquaticbugs.com....

Britannica. Water Strider. 2018 [cited 2024 28 July]; Available from: www.britannica.com...water-strider.

Møller Andersen, N., Seasonal Polymorphism and Developmental Changes in Organs of Flight and Reproduction in Bivoltine Pondskaters (Hem. Gerridae). Insect Systematics & Evolution, 1973. 4(1): p. 1-20.

Aquarius paludum. [cited 2024 28 July]; Available from: www.naturespot.org.uk...aquarius-paludum.

Gerris thoracius. [cited 2024 28 July]; Available from: www.naturespot.org.uk...gerris-thoracisus.

Gerris gibbifer. [cited 2024 28 July]; Available from: ...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Hjelmskallesluger
Hjelmskallesluger
Lophodytes cucullatus
Acantholycosa
Acantholycosa lign...
Skægmejse
Skægmejse
Panurus biarmicus
Rækkepunkteret
Rækkepunkteret Gul...
Chrysolina oricalcia
Nordlig
Nordlig Blåhals
Luscinia svecica svecica
Sortblå
Sortblå Bredfodsflue
Platycheirus albimanus
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Rødhals
Rødhals
Erithacus rubecula
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Havørn
Havørn
Haliaeetus albicilla
Grågås
Grågås
Anser anser
Skærm-Vortemælk
Skærm-Vortemælk
Euphorbia helioscopia
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Engpiber
Engpiber
Anthus pratensis
Viol
Viol sp.
Viola sp.
Kanelbjørn
Kanelbjørn
Phragmatobia fuliginosa
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Grøn
Grøn Sandspringer
Cicindela campestris
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Løgkarse
Løgkarse
Alliaria petiolata
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Hvid
Hvid Anemone
Anemone nemorosa
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs
Ringdrossel
Ringdrossel
Turdus torquatus