Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Keld Skytte Petersen
    Foto: Keld Skytte Petersen
  • Fotograf: Peder Wiese
    Foto: Peder Wiese
  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Kendetegn

: 14,5 cm. Jeg havde nær sagt - en helt anonym fugl. Men altså, en lille piber (mindre end f.eks. Skær- og Bjergpiber) med rundt hoved og lille, slankt sangernæb, som ofte er mørkt på afstand, men virker slankere end Skovpibers og uden dennes lyse basis.

Ligner med sin olivenbrunlige overside (især i frisk dragt; mere gråbrun i slidt dragt) og lyse, plettede underside mest Skovpiber, men kendes normalt let på kald og biotop. Endvidere har Engpiberen ingen hvidlige rygstriber (brede, hvide skinner på forryggen) som Rødstrubet Piber.

Bryst og flanker blegt gullighvide med pletter (ikke ordnet i linjer som hos Skovpiber, men forskudt i forhold til hinanden).

Utydelig skægstribe, ender ikke i sort plet på halssiden, kun kort hvid stribe under kind (går ikke op bag) og meget kort og utydelig øjenbrynsstribe.

Typisk i det ellers kontrastløse ansigt er den hvide øjenring.

Benene er lyserøde, halesiderne hvide. Ses mest på jorden, men lander ofte på stolper, tråde eller i toppen af buske. Et tydeligt træk er den påfaldende lange bagklo, som nemt afskiller fuglen fra f.eks. Skovpiber.

Overgumpen er ustribet i frisk dragt.

Når den letter høres et karakteristisk, spidst psit, psit.psit; har i flugten også et fint, kvidrende tjytt eller tjitt, et lyst, jernspurveagtigt, ringende tisitsi. Sangen, som er enklere og lyder mere mekanisk end Skovpibers, er oftest opdelt i 3-4 afsnit: langsomt accelererende tsvit, spredte, mere langtrukne tsyht og en dirrende trille, der nogle gange bliver til en næsten vokalløs summen, normalt i nævnte rækkefølge. Synger først i en stigende, siden langsomt dalende sangflugt (med udbredte vinger og hale), men også fra sangpost og typisk da kun indledningen.

Som generelt for pibere lever også denne en noget skjult tilværelse. Typisk jager man den op foran sig. Fuglen udstøder da et par skarpe zit-lyde, tøver gerne i luften nogle øjeblikke, måske for at vurdere situationen, og flyver så videre i korte buer i nogle meters højde for at gå ned et stykke borte

JIZZ: En prikstor fugl der, på en vis afstand i det åbne land, flyver "stødvist", uroligt og hoppende, på bedste mejsemanér, er oftest en Engpiber.

Engpiber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Inge Linden

Forveksling

: Skovpiber, Rødstrubet Piber, Skærpiber, Bjergpiber.

Udbredelse

: Almindelig ynglefugl i Danmark (bestandsstørrelse iflg. Fuglereg.gruppens punkttællinger i 1993-94 anslået til 40.000 par), meget almindelig trækgæst (sept.-dec., mar.-maj) og fåtallig vintergæst.

Yngler i samtlige lande i Nord- og Mellemeuropa og østover gennem Sibirien til Ob, samt i sydøstlige Grønland.

Engpiber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Overvintrer i V og S Europa, men ses året rundt herhjemme. Ses ofte i store, rastende flokke på trækket, ulig andre pibere.

På visse trækdage om efteråret er der i de seneste år set et tusindtalligt indtræk af Engpiber ved Fornæs, Djursland. Fuglene kommer nogle gange i småflokke på 30-50 individer ad gangen. Der er tale om skandinaviske fugle.

Tidsmæssig fordeling

af Engpiber baseret på Naturbasens observationer:
Engpiber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Engpiber - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1-2 år gammel. Danner par for en sæson, men gamle mager kan atter mødes på territoriet. Reden bygges godt skjult i et lille hulrum i siden af en græstue. De 4-6 æg lægges fra ult. april og udruges på 13 dage af hunnen. Ungerne forlader reden ca. 10 dage gamle, men er først flyvefærdige en uges tid senere. Lægger ofte to kuld pr. år.

Lever i sommerhalvåret helt overvejende af insekter, men tager i vinterhalvåret også andre smådyr og frø.

Levested

: Det åbne, udyrkede land. Her er den specielt talrig på fugtige strandenge, men træffes også langs bredder af åer, søer og moser, på fugtige heder m.m. Uden for yngletiden er fuglen en almindelig trækgæst også på dyrkede arealer.

Levestedet, de fugtige enge, har imidlertid i disse år en negativ indvirkning på bestandstætheden. "Dræning og opdyrkning af engene har reduceret antallet af egnede levesteder. Så snart et engområde dækkes af andre afgrøder end græs, forsvinder Engpiberen som ynglefugl. Store områder, hvor den tidligere forekom almindeligt, er i dag drænede og tilsåede med korn og derfor uegnede som ynglepladser". (Citat: "Fuglene i Danmark v. Meltofte og Fjeldså, Gyldendal, 2. udgave 2002)

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v. Mullarney m.fl., Gad 1999.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v. Beaman, Madge og Olsen, Gad 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: