Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Atlas

: Liden Nælde overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er indtil 50 cm høj og har firkantet stængel, som er ugrenet eller med korte sideskud foroven. Undertiden er den dog mere grenet.

Bladene er græsgrønne, blanke, ovale og dybt savtakkede med kileformet til svagt indrandet basis.

Planten er enbo: han- og hunblomster sidder mellem hinanden i blomsterstanden.

Nødden er ca. 2 mm lang og gulgrøn.

Fodflige små, kun 1-2 mm.

Den er velforsynet med brændehår, som er kraftigere og stærkere virkende end Stor Nældes.

Liden Nælde
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Woelders

Variation

: Der er betydelig variation i højde og frodighed.

Forveksling

: Med den lysegrønne farve, de blanke blade og den kraftige bevæbning med brændehår er den svær at forveksle med andre planter, i alt fald ikke efter, at man har mærket brændehårene.

Stor Nælde er større og med større mørkegrønne blade, der ikke er blanke.

Udbredelse

: Den er temmelig almindelig på egnede voksesteder landet over, men ikke nær så almindelig som Stor Nælde.
Liden Nælde - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Liden Nælde blomstrer juni-september, i milde år frem til hen i oktober. I opvarmede drivhuse o.l. blomstrer den året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Liden Nælde baseret på Naturbasens observationer:
Liden Nælde - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Liden Nælde - månedlig fordeling

Biologi

: Sommer-enårig, der kun overlever vinteren som frø. Længere sydpå kan den blomstre hele året, og det kan i stigende grad blive tilfældet også hos os på baggrund af temperaturstigningerne.

I modsætning til Stor Nælde, som i praksis er fosforbegrænset, er Liden Nælde sandsynligvis reelt udelukkende kvælstofbegrænset, d.v.s. den trives kun ved høje niveauer af plantetilgængeligt kvælstof. Den findes typisk på stærkt gødede steder som køkkenhaver og på marker med kraftig gylletilførsel, hvor der er høje niveauer af N og P. Medens Stor Nælde kan findes, hvor man med sikkerhed ved, at det plantetilgængelige P-niveau er højt, som f.eks. ved gamle ruiner og bebyggelser.

Som for Stor Nælde gælder, at brændehårene er kanyleformede; når spidsen brækker af forårsager den fremkomne kant et lille sår, hvor nældens giftstoffer trænger ind.

Det er ikke, som man tidligere troede, myresyre der forårsager den sviende virkning, men tre stoffer indgår:

Histamin irriterer huden, acetylcholin giver svien, medens et tredie stof: 5-hydroxytryptanin aktiverer de to andre.

Levested

: Den vokser meget næringsrigt og næsten kun i forbindelse med menneskelig aktivitet: gartneri, møddinger, gødede haver, ruderater etc. Den er almindelig som markukrudt, hvor der tilføres meget gylle o.a. organisk gødning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9) og

Danmarks Vilde Planter (Skytte-Christiansen)

De senest indberettede arter i Naturbasen: