Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. De indre kurvblade, som er lige lange og sidder i en regelmæssig kreds, og er sortsvedne i spidsen, er karakteristisk for slægten brandbæger. Eng-Brandbægers kurvblade er rent grønne, bortset fra den sortsvedne spids, hvor den ret lignende Vand-brandbæger har hvidrandede kurvblade.

Atlas

: Eng-Brandbæger overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil meterhøj kurvplante, der kan variere fra (næsten) glat til moderat tæt spindelvævhåret. Stænglen er furet og i reglen rødbrun. Den er grenet, men typisk først foroven.

Grundbladene er 1-2 gange fjersnitdelte og visner ofte, når planten blomstrer. Stængelbladene er ligeledes 1-2 x fjersnitdelte og med fligede ører ved basis. - Der er dog store variationer i bladenes form, og de kan undertiden være langt mindre opdelte.

Blomsterne har mørkegule skivekroner og lysere gule randkroner og er af de velkendte brandbægertype, hvor de indre kurvblade er lige lange og sidder i en regelmæssig kreds, som er karakteristisk for slægten. De ydre kurvblade er meget fåtalligere og sidder helt uregelmæssigt. Både indre- og ydre kurvblade er "mørktsvedne" i spidsen, hvilket også er slægtskarakteristisk.

Bortset fra den sortsvedne spids er kurvbladene rent grønne. Frugterne har hårformet fnok; ved de indre blomster er de korthårede, ved de ydre blomster glatte.

Eng-Brandbæger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Variation

: Der er meget stor variation i plantens forgrening og bladenes indskæring, men den har sjældent de næsten hele nedre stængelblade som Vand-Brandbæger har.

Forveksling

: Eng-Brandbæger spottes på de fligede stængelblade og den røde stængel. Den væsentlige forvekslingsmulighed er med Vand-Brandbæger.

Vand-Brandbæger har nedre stængelblade som er næsten hele eller med få flige og et stort endeafsnit. Vand-Brandbæger har tydeligt hvidrandede kurvblade og i reglen færre og ret iøjnefaldende større, 2-3 cm. brede kurve. Man har hidtil antaget, at Vand-Brandbæger var næsten fraværende øst for Storebælt, men denne opfattelse er måske fejlagtig.

Vår-Brandbæger er kraftigt spindelvævhåret (dog ret variabelt), skælklædte blomsterstilke og ca. 20 indre kurvblade (ca. 13 hos Eng- og Vand-Brandbæger)

Eng-Brandbæger (og især Vand-Brandbæger) er ofte helt eller næsten glatte, Vår-Brandbæger ofte ret udpræget spindelvæshåret, med begge arter har stor variation i behåringsgraden.

Klæbrig Brandbæger er fedtet-klæbrig og ildelugtende.

Udbredelse

: Eng-Brandbæger er almindelig i næsten hele landet, i nogle egne må den betegnes som meget almindelig.
Eng-Brandbæger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Planten blomstrer juli-primo oktober, men med stor variation.

Tidsmæssig fordeling

af Eng-Brandbæger baseret på Naturbasens observationer:
Eng-Brandbæger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Eng-Brandbæger - månedlig fordeling

Biologi

: En i reglen flerårig urt, hvis blomster bestøves af pollensamlende insekter. Frugterne er nød-frugter med hårformet fnok (d.v.s. fnokstrålerne er ikke forgrenede) - og spredes med vinden.

Planten har giftige indholdsstoffer: pyrrolizidinalkaloider som har forårsaget forgiftningstilfælde hos græssende dyr, især heste - hvor dødsfald er kendt. De giftige indholdsstoffer ødelægges ikke ved tørring. Pyrrolizidinalkaloider kan skade leveren og er også mistænk for at have carcinogene egenskaber www.biosite.dk...pyrrolizidin-alkaloider .

Kreaturerne undgår den dog i vid udstrækning ved græsning, hvor den sjældent udgør noget reelt problem, men ikke i hø. Hø med for meget Eng-Brandbæger er uanvendeligt og kan giver forgiftningssymtomer hos dyrene. Af denne grund bekæmpes planten.

Sommerfuglen Blodplets larver lever i høj grad af Eng-Brandbæger og bruges til økologisk bekæmpelsen af den. Larverne optager de giftige alkaloider, som de selv kan tåle, og bliver derved giftige for potentielle fjender. Giftstofferne genfindes også i de voksne Blodplet. Dyret tåler og ophober stoffet, og nedbryder det ikke, eller kun i begrænset omfang. Derfor forefindes det opkoncentreret gennem larvetilværelsen hos den voksne sommerfugl, ...  Vis mere

Levested

: Græsningsenge, overdrev, vejkanter, skråninger flerårig græs.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola
Silkehejre
Silkehejre
Egretta garzetta
Tortricodes
Tortricodes altern...
Almindelig
Almindelig Engelsød
Polypodium vulgare
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Isfugl
Isfugl
Alcedo atthis
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hedelyng
Hedelyng
Calluna vulgaris
Bjerg-Fyr
Bjerg-Fyr
Pinus mugo
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo