Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
    Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
  • Fotograf: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
    Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. De indre kurvblade, som er lige lange og sidder i en regelmæssig kreds, og er sortsvedne i spidsen, er karakteristisk for slægten brandbæger. Eng-Brandbægers kurvblade er rent grønne, bortset fra den sortsvedne spids, hvor den ret lignende Vand-brandbæger har hvidrandede kurvblade.

Atlas

: Eng-Brandbæger overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil meterhøj kurvplante, der kan variere fra (næsten) glat til moderat tæt spindelvævhåret. Stænglen er furet og i reglen rødbrun. Den er grenet, men typisk først foroven.

Grundbladene er 1-2 gange fjersnitdelte og visner ofte, når planten blomstrer. Stængelbladene er ligeledes 1-2 x fjersnitdelte og med fligede ører ved basis. - Der er dog store variationer i bladenes form, og de kan undertiden være langt mindre opdelte.

Blomsterne har mørkegule skivekroner og lysere gule randkroner og er af de velkendte brandbægertype, hvor de indre kurvblade er lige lange og sidder i en regelmæssig kreds, som er karakteristisk for slægten. De ydre kurvblade er meget fåtalligere og sidder helt uregelmæssigt. Både indre- og ydre kurvblade er "mørktsvedne" i spidsen, hvilket også er slægtskarakteristisk.

Bortset fra den sortsvedne spids er kurvbladene rent grønne. Frugterne har hårformet fnok; ved de indre blomster er de korthårede, ved de ydre blomster glatte.

Eng-Brandbæger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Claus Danielsen

Variation

: Der er meget stor variation i plantens forgrening og bladenes indskæring, men den har sjældent de næsten hele nedre stængelblade som Vand-Brandbæger har.

Forveksling

: Eng-Brandbæger spottes på de fligede stængelblade og den røde stængel. Den væsentlige forvekslingsmulighed er med Vand-Brandbæger.

Vand-Brandbæger har nedre stængelblade som er næsten hele eller med få flige og et stort endeafsnit. Vand-Brandbæger har tydeligt hvidrandede kurvblade og i reglen færre og ret iøjnefaldende større, 2-3 cm. brede kurve. Man har hidtil antaget, at Vand-Brandbæger var næsten fraværende øst for Storebælt, men denne opfattelse er måske fejlagtig.

Vår-Brandbæger er kraftigt spindelvævhåret (dog ret variabelt), skælklædte blomsterstilke og ca. 20 indre kurvblade (ca. 13 hos Eng- og Vand-Brandbæger)

Eng-Brandbæger (og især Vand-Brandbæger) er ofte helt eller næsten glatte, Vår-Brandbæger ofte ret udpræget spindelvæshåret, med begge arter har stor variation i behåringsgraden.

Klæbrig Brandbæger er fedtet-klæbrig og ildelugtende.

Udbredelse

: Eng-Brandbæger er almindelig i næsten hele landet, i nogle egne må den betegnes som meget almindelig.
Eng-Brandbæger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Planten blomstrer juli-primo oktober, men med stor variation.

Tidsmæssig fordeling

af Eng-Brandbæger baseret på Naturbasens observationer:
Eng-Brandbæger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Eng-Brandbæger - månedlig fordeling

Biologi

: En i reglen flerårig urt, hvis blomster bestøves af pollensamlende insekter. Frugterne er nød-frugter med hårformet fnok (d.v.s. fnokstrålerne er ikke forgrenede) - og spredes med vinden.

Planten har giftige indholdsstoffer: pyrrolizidinalkaloider som har forårsaget forgiftningstilfælde hos græssende dyr, især heste - hvor dødsfald er kendt. De giftige indholdsstoffer ødelægges ikke ved tørring. Pyrrolizidinalkaloider kan skade leveren og er også mistænk for at have carcinogene egenskaber www.biosite.dk...pyrrolizidin-alkaloider .

Kreaturerne undgår den dog i vid udstrækning ved græsning, hvor den sjældent udgør noget reelt problem, men ikke i hø. Hø med for meget Eng-Brandbæger er uanvendeligt og kan giver forgiftningssymtomer hos dyrene. Af denne grund bekæmpes planten.

Sommerfuglen Blodplets larver lever i høj grad af Eng-Brandbæger og bruges til økologisk bekæmpelsen af den. Larverne optager de giftige alkaloider, som de selv kan tåle, og bliver derved giftige for potentielle fjender. Giftstofferne genfindes også i de voksne Blodplet. Dyret tåler og ophober stoffet, og nedbryder det ikke, eller kun i begrænset omfang. Derfor forefindes det opkoncentreret gennem larvetilværelsen hos den voksne sommerfugl, ...  Vis mere

Levested

: Græsningsenge, overdrev, vejkanter, skråninger flerårig græs.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Solsort
Solsort
Turdus merula
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Stor
Stor Bæltespringhale
Orchesella cincta
Pogonognathellus
Pogonognathellus f...
Lepidocyrtus
Lepidocyrtus sp.
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Stavedderkop
Stavedderkop sp.
Tetragnatha sp.
Skovflåt
Skovflåt
Ixodes ricinus
Cyphon
Cyphon padi
Forårsmejer
Forårsmejer
Rilaena triangularis
Sommerfuglemyg
Sommerfuglemyg ube...
Psychodidae indet.
Dorytomus
Dorytomus majalis
Fiskeørn
Fiskeørn
Pandion haliaetus
Enkytræ
Enkytræ
Enchytraeidae indet.
Metellina
Metellina sp.
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Almindelig
Almindelig Buskspr...
Entomobrya nivalis
Pogonognathellus
Pogonognathellus f...
Tomocerus
Tomocerus vulgaris
Havørn
Havørn
Haliaeetus albicilla
Hare
Hare
Lepus europaeus
Nikkende
Nikkende Kobjælde
Anemone pratensis
Dicyrtomina
Dicyrtomina ornata
Hare
Hare
Lepus europaeus
Nælde-Sumpfrøtæge
Nælde-Sumpfrøtæge
Scolopostethus thomsoni