Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peder Jakobsen
    Foto: Peder Jakobsen
  • Fotograf: Jes Elnif
    Foto: Jes Elnif
  • Fotograf: Bent Navne
    Foto: Bent Navne

Kendetegn

: Længde: 5,0-6,5 mm, hvor hunnen er størst. Prosoma og opisthosoma er sort og sammen med de hvide bånd der går tværs over den dorsale overflade af abdomen, skabes de karakteristiske zebrastriber. Almindelig Zebraedderkop er derfor let genkendelig jævnfør dens danske navn. Øjnene er veludviklede og ud af de 8 øjne, er de anteromediane øjne større, hvorfor orienteringsevnen er særlig god hos denne type af edderkopper. Derudover kan edderkoppen kendes på en karakteristisk dans, der typisk udføres ved møde med dens artsfæller. Det latinske navn er sandsynligvis inspireret heraf, hvor Salticus kommer fra danser og scenicus fra skuespiller.
Almindelig Zebraedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Bloch

Variation

: De hvide bånd kan variere i antal (typisk 3-4) og kan være mere eller mindre gennemgående.

Hannerne skelnes bedst fra hunnerne ved at have store sorte chelicerer.

Forveksling

: Den mest åbenlyse forvekslingsmulighed er Skovzebraedderkop (S. cingulatus), der oftest findes på bark. Levestedet kan derfor afsløre arten, da Almindelig Zebraedderkop sjældent findes på bark.

Andre dyr der ved første øjekast kan forveksles er Rhagoletis zephyria, der er en nordamerikansk art, men i samme slægt findes også dansk fundne arter som Hybenfluen (R. alternata) og Berberisfluen (R. meigenii). De nævnte fluer udnytter at Zebraedderkopper undgår konfrontationer med sine artsfæller, hvorfor det kan være en fordel for disse byttedyr at ligne sine fjender. Begrebet kaldes for mimicry og udtrykkes synligt hos disse arter ved de karakteristiske sorte vingebånd. Desuden har nogle af fluerne gennem naturlig selektion tilegnet sig evnen til at imitere Zebraedderkoppens dans, ved at sprede vingerne ud og bevæge sig fra side til side. Ved nærmere eftersyn er det dog hurtigt afklaret, om man har med en edderkop at gøre.

Udbredelse

: Arten er vidt udbredt i Nordamerika, Europa, Nordafrika og Sibirien.
Almindelig Zebraedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra april til oktober, men særligt på de varme sommerdage.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Zebraedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Zebraedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Zebraedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Zebraedderkoppen er en såkaldt ambush-predator, der sniger sig ind på byttedyret, inden den forbereder sit angreb. Jagten indledes efter at have opdaget et potentielt byttedyr. Her begynder edderkoppen at løbe rundt om byttet, mens den orienterer sig frontalt mod det. De store anteromediane øjne, menes på den måde at fiksere byttet. Derefter presser den sig fladt mod substratet imens byttet forfølges. Jagten foregår normalt direkte orienteret mod byttet, men hvis byttedyret er relativt stort, er edderkoppens tilgang mere cirkulær, og den vil ende op bagved byttet. Når byttedyret er indenfor rækkevidde, sættes angrebet ind, ved at kaste sig frem med de forreste ben udstrakte. Hvis angrebet udføres succesfuldt, vil det giftige bid føre til, at byttet hurtigt immobiliseres, hvorefter det kan fortæres af edderkoppen. Dens bytte inkluderer fluer, møl, biller og bladlus op til 3 gange dens egen størrelse, mens der også findes tegn på kannibalisme inden for arten.

Arten er territorial og patruljerer sit territorium aktivt, på udkig efter byttedyr, fjender eller artsfæller. Støder Zebraedderkoppen på en artsfælle udvises ofte en agonistisk adfærd, der defineres som social adfærd relateret til kamp. Denne adfærd kan ligne en form for dans og ses ved, at de to edderkopper rejser forbenene vertikalt over kroppen eller når palperne rører hinanden.

Springedderkopper har et veludviklet respirationssystem med både boglunger og trachésystem. Det menes at være en tilpasning til den meget varierende aktivitet, der kendetegner springedderkopper, når de eksempelvis skifter fra patruljering til jagt, hvor de altså bruger trachésystemet for at optimere gasudvekslingen.

Levested

: Den kan findes overalt i landet. På varme sommerdage ser man den ofte jage på udvendige vægge af bygninger, hegnspæle eller stenoverflader.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dill, L. M. (1975). Predatory behaviour of the zebra spider, Salticus scenicus (Araneae: Salticidae). Canadian Journal of Zoology, 53(Dill 1974), 12841289. doi:10.1139/z75-153

Jacques, A. R., & Dill, M. L. (1980). Zebra spiders may use uncorrelated asymmetries to settle contests. The American Naturalist, 116(6), 899901. doi:10.2307/2678832

Mather, M. H., & Roitberg, B. D. (1987). A Sheep in Wolfs Clothing: Tephritid Flies Mimic Spider Predators. Science (New York, N.Y.), 236(4799), 308310. doi:10.1126/science.236.4799.308

Okuyama, T. (2007). Prey of two species of jumping spiders in the field. Japanese Society of Applied Entomology and Zoology, 42(4), 663668.

Schmitz, a, & Perry, S. F. (2001). Bimodal breathing in jumping spiders: morphometric partitioning of the lungs and tracheae in Salticus scenicus (Arachnida, Araneae, Salticidae). The Journal of Experimental Biology, 204(Pt 24), 43214334.

www.arkive.org...

www.araneae.unibe.ch...Salticus_scenicus

www.wildlifetrusts.org...zebra-spider

De senest indberettede arter i Naturbasen: