Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Brian  Thomsen
    Foto: Brian Thomsen
  • Fotograf: Erik Larsen
    Foto: Erik Larsen
  • Fotograf: Dan Hillgaard
    Foto: Dan Hillgaard

Kendetegn

: Malthonica ferruginea er nok den smukkeste af de 4 husedderkoppearter, der findes i Danmark. Hunnen har en kropslængde på 11 – 14 mm, hannen 9 – 11 mm. Forkroppens (Carapace) farve er lysebrun med mørke pletter. Bagkroppen (Abdomen) er mørkebrun med lyse streger og et rødbrunt bånd på oversiden, der flankeres med lyse pletter. Benene har mørkebrune ringtegninger.
Rustrød Husedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Overgaard Nielsen

Variation

: Båndet på bagkroppens overside varierer fra brun til rigtig rød farve. Når bagkroppen er udvidet på grund af enten et godt måltid eller æg, vil farverne komme tydeligere frem.

Forveksling

: Den kan forveksles med andre husedderkoppearter ved en overfladisk betragtning. Syd for Danmark bliver den nogle gange forvekslet med den største Tegenaria art, T. parietina, der har en lignende tegning på bagkroppen, men er meget større.

Udbredelse

: Mere eller mindre almindelig over hele landet
Rustrød Husedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra tidligt forår til sent efterår, og hele året hvis det er indendørs.

Tidsmæssig fordeling

af Rustrød Husedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Rustrød Husedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rustrød Husedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Den laver et spind, der afviger noget fra de andre to arter. Den laver også et tæppespind med et silkerør, der udmunder i spindets underside (flugtvej), men spindets underside er forsynet med støttetråde, der er fikseret i omgivelserne. Dette øger stabiliteten, men trækker dele af spindet nedad, så der opstår to lommer på hver side af retræterøret. Forfra set har spindet en form som et W. Livscyklussen af M. ferruginea holder sig inden for tre år, formentlig to. Der kan ses kønsmodne hunner hele året, hanner mest om sommeren. Efter parringen forlader hunnen sit fangnet for at væve et barnekammer, hvori ægspindet bliver anbragt og bevogtet af hunnen, til ungerne udklækkes og forlader det. Æglægning foregår sidst i juni, starten af juli.

Levested

: Den lever i og ved bygninger under tag, men også på havestakitter og hegn. Desuden på træstammer af gamle træer i skove, der ligger nær ved bygninger. Den ses ofte i større kolonier for eksempel i den Gamle By i Århus eller ved Moesgård Museum.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Spiders of Britain & Northern Europe (Michael J.Roberts), The Hamlyn Guide to Spiders of Britain and Europe (Dick Jones), E. Nielsen The Biology of Spiders.

De senest indberettede arter i Naturbasen: