Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Martin Bjerg
    Foto: Martin Bjerg
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Man skal lede efter den ovenjordiske del af spindet. En lille lukket pølse (eller sok) på størrelse med en lillefinger, som tilsyneladende kommer op af jorden. Pølsen af virkelig godt camoufleret, idet der ofte sidder både sand, alger og planterester i.

Men edderkoppen ser man ikke meget til, med mindre vi er i oktober, og hannerne er på vandring efter hunnernes spind. I så fald bemærker man en skinnende sort, kompakt, men alligevel ganske langbenet edderkop, som ved første øjekast næsten ligner en bille. Man bemærker straks fugleedderkoppernes karakteristiske kæber, som er rettet fremover, hvor alle andre edderkopper bider fra siden.

Hunnerne, som man kun finder ved forsigtigt at udgrave hele den 30 cm lange underjordiske del af røret, er fløjls-brunviolette og meget kortbenede, idet man ikke behøver lange ben, når man bor nede i jorden. Hunnernes kæber er gigantiske, mindst 5 mm lange, og hun minder mest af alt om en lille kampvogn.

VIGTIGT: Hvis kæberne ikke er enorme og peger direkte fremad, er det ikke en fugleedderkop

Nordlig Fugleedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Poul Urbrand

Forveksling

: Ingen - kombinationen af spind og udseende udelukker alle andre arter. Dog findes spind af mariehøneedderkop på samme lokaliteter og kan ved første øjekast godt minde lidt om fugleedderkoppens.

Udbredelse

: Efter at have været anset for uddød i over 70 år blev den i 1994 genfundet på en fugletur ved Salten Langsø - i al beskedenhed af Anders Aasberg Pedersen og undertegnede. Det skabte en vis opmærksomhed om arten, og efter at folk havde fået søgebilledet på plads, er den fundet rigtig mange steder i landet, bla. flere steder i Midtjylland, Helgenæs, Samsø, Æbelø, Bornholm, Røsnæs og andre steder på Sjælland, Østfyn og Ærø.
Nordlig Fugleedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Balloonende unger ses marts-april, hanner i oktober. Spindene findes hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Nordlig Fugleedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Nordlig Fugleedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Nordlig Fugleedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Ungerne spredes ved flyvende sommer fra moderens spind på solrige dage ult. marts - pri. april. Efter at være landet på en egnet lokalitet graver de sig ned, bygger spind og lever så de næste fire år under jorden. Kun når en bænkebider roder rundt ved spindet, vælter de op gennem røret, hugger til gennem spindet, trækker byttet ind, forsegler hullet og dykker ned i bunden igen.

Men vi skal alle parre os, og efter 4 år drager hannen på jagt efter hunner - det sker normalt altid i oktober. Han kravler ned til hunnen (modigt), som lukker ham ind, parrer sig med ham og i de fleste tilfælde møvrer sig op over ham, så hun lukker udgangen. Så er der mad til senere tider. Ungerne klækker den efterfølgende sommer og bor med moderen ind til næste forår. Hunnerne kan blive tudsegamle og altså yngle flere gange.

Fugleedderkoppen lever af alt, der kommer for tæt på spindet. Selv store græshopper og biller får kniven.

Levested

: Da Danmark udgør nordgrænsen for den varmekrævende art, findes den udelukkende på S-SSV-vendte skråninger med sparsom vegetation og udelukkende på sandet jord. Med den lange generationstid opnår den kun egentlige bestande på lokaliteter med meget lang driftsmæssig kontinuitet, dvs. lokaliteter, som har ligget uforandret i århundreder. Kystskrænter er selvsagt gode, ligesom gamle hedeskråninger med rig opvækst af lyng også huser store bestande. På en enkelt lokalitet, Nyborg Slot, som er den eneste fynske, lever den på 400-800 år gamle menneskeskabte volde. Derfor kan det nok betale sig at lede på gamle volde andre steder i landet. Der må gerne være lægivende småbuske i omegnen, bare de ikke skygger for selve kolonien
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Roberts, MJ 1995: Spiders of Britain & Northern Europa.

Pedersen, A. Aa. & V. Loeschcke 2001: Conservation genetics of peripheral populations of the mygalomorph spider Atypus affinis (Atypidae) in northern Europe. - Molecular Ecology 10 (5), 11331142 (om de danske fugleedderkoppers populationsgenetik)

De senest indberettede arter i Naturbasen: