Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Ohm Lundager
    Foto: Ole Ohm Lundager
  • Fotograf: Svavar Andreasen
    Foto: Svavar Andreasen
  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen

Kendetegn

: Hannen har en længde på 3-3,5 mm, mens hunnen er en smule større med sine 3,5-4 mm. På oversiden (dorsalt) af den olivenbrune, spidse bagkrop (abdomen) ses et mønster af flere par gule, skinnende sølvprikker, deraf navnet ”Plettet”. Mønsteret ses hos begge køn, om end det er mindre udtalt hos hunnen. Forkroppen (cephalothorax) er 1,2 mm lang og okker-farvet, hvor den forreste (frontale) del og kanterne er mørkere i farven. Alle fire par ganglemmer er orangebrune, medens brystpladen (sternum) er gul. Arten minder som følge af sine farver om en myre, hvilket hænger sammen med edderkoppens karakteristiske rov på selvsamme insekt (se biologiafsnittet). Kloen er lang på mundlemmerne med giftkirtler (chelicererne), og spindevorterne er synlige set fra oven, begge ting er karakteristiske for slægten Euryopis.
Plettet Myrefanger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Svavar Andreasen

Variation

: Hos nogle eksemplarer er de to yderste led af benene (tarsus og metatarsus) mørkere i enderne (apikalt). Tibia, dvs. tredje-yderste led af benene, kan i nogle tilfælde være mørkebrune ved benpar I og II.

Forveksling

: Ud over plettet myrefanger (Euryopis flavomaculata) har vi i Danmark også andre myrelignende arter af edderkopper, herunder smuk voksedderkop (Asagena phalerata). Sammenholdes farverne, samt mønsteret på bagkroppen (abdomen), burde arterne dog være til at skelne fra hinanden.

Udbredelse

: Arten er almindelig at finde i det meste af Europa, dele af Nordafrika, og findes også mod øst hele vejen til Japan. I Danmark findes arten hist og her, særligt tæt på kysterne.
Plettet Myrefanger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Plettet myrefanger ses mest hyppigt i perioden fra april til august. Er man meget heldig, kan man måske i de kolde måneder finde arten overvintrende i forladte sneglehuse, da dette er observeret for individer i Slovakiet.

Tidsmæssig fordeling

af Plettet Myrefanger baseret på Naturbasens observationer:
Plettet Myrefanger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Plettet Myrefanger - månedlig fordeling

Biologi

: Plettet myrefanger er en aktiv jæger (predator), og i modsætning til blandt andet hjulspindere (Araneidae) producerer den ikke silkenet. Arten er desuden en såkaldt myrmecophag, dvs. at den foretrukne føde er myrer, særligt arbejdermyrer. Fangstmetoden med aktiv jagt ses hos flere arter i samme slægt. Edderkoppen angriber ved, at silketråde fra spindevorterne smides mod myren ved hjælp af bagerste sæt bagben. Dette gentages flere gange, mens edderkoppen bevæger sig i en cirkel rundt om byttet. Herved bliver myren indhyllet i silke og bliver immobil, hvorved det skaber en mulighed for edderkoppen til at bide den. Edderkoppen ses eventuelt gentagne gange bide, flygte fra gerningsstedet, og vende tilbage. Foregår angrebet tæt på byttets egen koloni, undgår edderkoppen dermed potentielt dødelige overfald fra patruljerende arbejdermyrer. Giften fra bidet paralyserer med tiden myren, og efterfølgende hægtes den silke-indhyllede myre på spindevorterne og trækkes væk. Adfærden med at trække byttet væk fra de resterende myrer anses som en tilpasning mod eventuelle angreb fra myrens artsfæller. Plettet myrefanger lever typisk tæt på myrekolonier, og naturlig selektion har derfor ledt til, at arten med sine orangebrune farver og mørke bagkrop minder om myrer. Dette skal ikke ses som en kamuflage (krypsis) til at narre myrerne, men derimod som beskyttelse mod fælles fjender: Mange dyr undgår myrer som fødevalg grundet disses aggressive adfærd og dårlige smag. Ved at efterligne myrerne af udseende bliver plettet myrefanger ligeledes fravalgt, hvilket kaldes for mimicry (af ”mimic”: imitation).

Levested

: I Danmark er arten at finde mange steder i landet ved lysåbne habitater. Specielt finder man den ved sandet bund, hvor myrer er at finde i store mængder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hale A, Bougie T, Henderson E, Sankovitz M, West M, Purcell J (2018) Notes on hunting behavior of the spider Euryopis californica Banks, 1904 (Araneae: Theridiidae), a novel predator of Veromessor pergandei (Mayr, 1886) harvester ants (Hymenoptera: Formicidae). The Pan-Pacific Entomologist. 94(3):141-145. doi.org/10.3956/2018-94.3.141

Líznarová E, Pekár S (2019) Trophic niche and capture efficacy of an ant-eating spider, Euryopis episinoides (Araneae: Theridiidae). The Journal of Arachnology. 47(1):45-51. doi.org...0161-8202-47.1.45

Nørgaard E (1978) Spindlere. In: Hvass H (ed) Danmarks dyreverden. Bind 1: Hvirvelløse dyr, 2nd edn. Rosenkilde og Bagger, Odense, pp 274-275

Online kilde 1. araneae.nmbe.ch...Euryopis_flavomaculata. Set 26/7 2024

Online kilde 2. araneae.nmbe.ch/genkey/44. Set 26/7 2024

Online kilde 3. ecos.au.dk...soeg-en-art... Set 26/7 2024

Online kilde 4. www.naturbasen.dk...plettet-myrefanger. Set 26/7 2024

Štempáková K, Hula V (2017) Overwintering of Spiders in Terrestrial Molluscs Shells in the Wider Area of Vranov nad Topľou (Slovakia). Acta Universitatis Agriculturae et Silviculturae Mendelianae Brunensis. 65(3):947-956. doi.org...actaun201765030947

Zakerzade R, Moradmand M, Jäger P (2022) A new ant-hunting cobweb spider, Euryopis mallah sp. N. (Araneae: Theridiidae) from Iran. Arachnology. 19(3):632-634. doi.org...arac.2022.19.3.632

De senest indberettede arter i Naturbasen: