Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Vognsen
    Foto: Kim Vognsen
  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen
  • Fotograf: Robert Luttik
    Foto: Robert Luttik

Kendetegn

: Med et vingefang på ca. 130 mm er hunnen af Dødningehoved den sommerfugl i Danmark, der har det største vingefang. (Til sammenligning måler f.eks. en Fuglekonge 135-155 mm). Grundfarven er på forvingerne overvejende brunlig med lysere og mørkere tegninger, bagvingerne gule med to brune bånd. Brystet har en lysere figur, der kan minde om et dødningehoved; deraf artens danske navn.

Arten er mere strømlinet end de fleste andre aftensværmere og æder siddende. Besøger ikke blomster, men ses ofte i nærheden af bistader. Dødningehovedet kan udstøde en pibende eller knitrende (museagtig) lyd, som ikke skyldes stridulation, men en luftstrøm gennem snablen. Denne evne er så velkendt, at den yderligere har bidraget til at forøge den overtro, sommerfuglen i forvejen var omspundet af på grund af den kranielignende figur på forkroppens rygside, den usædvanlige størrelse, de dystert farvede forvinger og den omstændighed, at den næsten altid observeres i nærheden af menneskeboliger. Dette sidste skyldes udelukkende sommerfuglens forkærlighed for honning, som lokker den til bistader. Når den forskrækkes, giver den en slags hulkende piben eller knitren fra sig.

Dødningehovedet synes at være til en vis grad uimodtagelig for bigiften. Det kunne man også forvente hos et dyr, hvis sugesnabel er specialtilpasset til at gennembore og uds...  Vis mere
Dødningehoved
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Vognsen

Forveksling

: Kan evt. forveksles med Ligustersværmer eller Snerlesværmer.

Udbredelse

: Arten er ikke egentlig hjemmehørende i Europa, men har sit egentlige hjemsted i Afrika. Udbrudscentrene for deres vandringer - nogle år i stort, andre år i mere beskedent antal - ligger i egnene syd for Sahara, og de store sommerfugle observeres regelmæssigt så højt nordpå som ved den nordlige polarkreds. Visse undersøgelser synes at pege på, at Dødningehovederne er i stand til på ret kort tid at tilbagelægge denne uhyre afstand, ca. en fjerdedel af Jordens omkreds, fordi de udnytter jetstrømme i stor højde over jordoverfladen, hvad enten de så selv søger op eller trækkes med op af den hede tropeluft. (Problemet er behandlet af Norgaard i Masseindvandringen af Dødningehovedet i 1956 i Naturens Verden 1964, s. 311 ff.) I Danmark bliver den derfor fanget eller iagttaget meget uregelmæssigt. Oftest er den meget sjælden.

At arten lever på nytteplanter har sikkert ikke, qua insekticidbehandlingen, medvirket til at øge hyppigheden.

Dødningehoved - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er sommergæst fra Afrika, og ses kun sporadisk hos os. Kommer her til landet i august-september, en sjælden gang i juni. Er hyppigere mod syd, hvor den kan overvintre som puppe.

Foruden at opdage arten i nærheden af bistader, kan man være heldig at finde den f.eks. ved en kraftig lyskilde.

Tidsmæssig fordeling

af Dødningehoved baseret på Naturbasens observationer:
Dødningehoved - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dødningehoved - månedlig fordeling

Biologi

: Larven er op til 100-125 mm lang. Kendes på det S-formede horn. Farven varierer mellem grøn, brun eller gul. Kan leve på mange forskellige planter, hos os dog næsten altid på kartoffel (den del af planten, der er over jorden) og andre natskyggeplanter. Man ser dens tilstedeværelse på de store gnav og de store, grønne ekskrementer. I jorden i kartoffelmarker finder man om efteråret den karakteristiske puppe, der er 70-80 mm lang.

Udviklingen er meget hurtig. De æg, der lægges på kartoffelplanterne i august, kan blive til sommerfugle i oktober hos os.

Levested

: Se bl.a. under "biologi".
Litteratur brugt til denne beskrivelse
: Torben W.Langer: Sommerfugles adfærd, P.Haase & Søns Forlag 1967.

Danmarks sommerfugle v/M.Top-Jensen og M.Fibiger, Danmark 2009.

Chinery: Vesteuropas insekter. Gads Forlag 1998.

Smådyr på træk (Natur og museum, nr. 2, 2002), Morten D.D.Hansen.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Følfod
Følfod
Tussilago farfara
Toogtyveplettet
Toogtyveplettet Ma...
Psyllobora vigintiduopunct...
Elm
Elm sp.
Ulmus sp.
Stor
Stor Løvtæge
Acanthosoma haemorrhoidale
Selje-Pil
Selje-Pil
Salix caprea
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Liden
Liden Singrøn
Vinca minor
Kratløber
Kratløber
Carabus nemoralis
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Hvid
Hvid Anemone
Anemone nemorosa
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Krondyr
Krondyr
Cervus elaphus
Almindelig
Almindelig Bingelurt
Mercurialis perennis
Spøjs
Spøjs Løg
Allium paradoxum
Tørbundsspringtæge
Tørbundsspringtæge
Saldula orthochila
Rørspurv
Rørspurv
Emberiza schoeniclus
Krikand
Krikand
Anas crecca
Klyde
Klyde
Recurvirostra avosetta
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Skeand
Skeand
Anas clypeata
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Husskade
Husskade
Pica pica
Taffeland
Taffeland
Aythya ferina
Troldand
Troldand
Aythya fuligula