Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kjeld Brem
    Foto: Kjeld Brem
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun

Kendetegn

: Arten er kendt som en op til 11mm aflang dråbeformet wannabe-fugleklat sortslimet skinnende bladhvepselarve der typisk er muligt at møde på blade af Pære, Æble, Blomme, Sur-Kirsebær, Slåen, Tjørn, Røn, Dværgmispel (Cotoneaster), Bærmispel og Kvæde. De voksne individer er omkring 5mm, men fordi de er helsorte er de i felten utrolig svære at kende fra de tonsvis af andre sorte bladhvepse derude. Tibia 1 og 2 er brunlige. 3. antennesegment er kortere end det 4. og 5. segment. Savtakkerne på hunnens sav består af 17 lige lange tænder som peger mod savspidsen.
Frugttræbladhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Harald Dühmert

Variation

: Larverne kan variere i størrelse og mængde af sort slim. Kort før forpupningen mister larven sit ydre sorte slimlag. I den tilstand er larven kraftigt gul.

Forveksling

: Frugttræbladhvepselarven er umiskendeligt. Dog er slægtningen Caliroa varipes dækket af gulligt slim, og kan derfor ligne C. cerasi i sit sidste larvestadie. Se billedet over beskrivelsen. Kig i det tilfælde på træets øvrige blade om der er flere larver og om de er sorte eller sort/gule.

Udbredelse

: Europa og Asien, indslæbt til andre kontinenter fx Amerika.
Frugttræbladhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: larvetiden er august-oktober, og de voksne så tidligt som maj.

Tidsmæssig fordeling

af Frugttræbladhveps baseret på Naturbasens observationer:
Frugttræbladhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Frugttræbladhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Caliroa cerasi lever på buske og træer af Rosenfamilien - primært frugttræer, hvilket er grunden til det danske navn Frugttræbladhveps. Tjørn hører også til denne familie, selvom man vel næppe vil kalde det et frugttræ. Den voksne hun bruger sin sav til at skære sine æg ned i værtstræets blade. De nyudklækkede 1mm lange larver lever her af bladets yderste lag på oversiden og undersiden, og efterlader sig et bladskeletspor. Efter 6 eller 7 larvestadier og en længde på ca 11mm, forpupper larven sig i jorden i en blanding af silke og jord hvor den overvintrer. Den kan dog ikke vide sig sikker i jorden idet snyltehvepse som Aptesis nigrocincta leder efter den som vært. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse . Når den flyvefærdige bladhveps kommer frem er det meget sjældent hanner, idet hunner kan reproducere ved hjælp af partenogenese.

Levested

: Hele landet
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Helina
Helina evecta
Skovblåfugl
Skovblåfugl
Celastrina argiolus
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Syvplettet
Syvplettet Mariehøne
Coccinella septempunctata
Puccinia
Puccinia albescens
Kratløber
Kratløber
Carabus nemoralis
Piratedderkop
Piratedderkop sp.
Ero sp.
Nebria
Nebria salina
Stor
Stor Pelssvirreflue
Criorhina ranunculi
Smuk
Smuk Lædersvamp
Stereum subtomentosum
Almindelig
Almindelig Birketæge
Elasmucha grisea
Admiral
Admiral
Vanessa atalanta
Blygrå
Blygrå Lavspinder
Eilema lurideola
Mørk
Mørk Kornsmælder
Agriotes obscurus
Almindelig
Almindelig Kuglebæ...
Armadillidium vulgare
Droneflue
Droneflue
Eristalis tenax
Spidssnudet
Spidssnudet Frø
Rana arvalis
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Stor
Stor Pelssvirreflue
Criorhina ranunculi
Mos
Mos ubest.
Bryophyta indet.
Pattedyr
Pattedyr ubest.
Mammalia indet.
Skorpiontæge
Skorpiontæge
Nepa cinerea
Almindelig
Almindelig Mosesnegl
Ampullaceana balthica
Podura
Podura aquatica
Dyr
Dyr ubest.
Animalia indet.
Firbladet
Firbladet Mangefrø
Polycarpon tetraphyllum