Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per Hoffmann Olsen
    Foto: Per Hoffmann Olsen
  • Fotograf: Jonas Lutz
    Foto: Jonas Lutz
  • Fotograf: Jonas Lutz
    Foto: Jonas Lutz

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Hun, copyright Ugis Piterans. Uploadet med tilladelse.

Svær at bestemme!

Hunnerne minder utroligt meget om den meget almindelige Stor sabelhveps. Sidstnævntes hanner og hunner har altid tværgående hvide tegninger på det meste af bagkroppen.

Kendetegn

: Sort kæmpesabelhveps er en sjælden men yderst imponerende sabelhveps. Hvis man regner læggebrodden med kan hunnerne blive over 15cm lange! Hunnerne har hvide pletter på hele kroppen, hvoraf dem på siden af bagkroppen er længdegående. Hannerne er omtrent 4 cm lange og er plettede på forkroppen, men har en meget lang, sort, nærmest poleret, bagkrop med kun få svage lyse pletter på oversiden og to på første bagkropsled. Arten har rødlige ben og små lyse striber på oversiden af brystet, striber der udvider sig mod hovedet.
Sort Kæmpesabelhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Nielsen

Variation

: Arten kan varierer i størrelse, længde og en smule i farver. Størrelsen har meget med værtslarvens beskaffenhed at gøre. Nogle af de hvide pletter kan være lidt gullige eller rødlige

Forveksling

: Den helt store forveksling skal findes med den meget almindelige Stor sabelhveps, Rhyssa persuasoria. Stor sabelhveps har to rækker, oftest tværgående, hvide pletter på det meste af bagkroppen, hvorimod Sort kæmpesabelhveps stort set kun har én række længdegående bagkropsstriber. Sidstnævnte sabelhveps har desuden en betydeligt længere læggebrod i forhold til kropslængde, og arten er generelt, som navnet antyder, en god del større, idet store eksemplarer af Stor sabelhveps er som små eksemplarer af Sort kæmpesabelhveps.

Den supersjældne Rhyssa amoena ligner mest Stor sabelhveps hvad angår bagkropspletterne, men har yderligere nogle hvide antenneled midtvejs på antennerne.

De øvrige danske arter i slægten Megarhyssa er meget farverige men kan have mørke variationer. Dog ingen der ligner Sort kæmpesabelhveps.

Udbredelse

: I vore nabolande og mod øst
Sort Kæmpesabelhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Maj til juli

Tidsmæssig fordeling

af Sort Kæmpesabelhveps baseret på Naturbasens observationer:
Sort Kæmpesabelhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sort Kæmpesabelhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Hunnerne leder efter Kæmpetræhvepse i døde nåletræer. Med antennerne kan hun lugte den svamp som Kæmpetræhvepsehunnen har efterladt sammen med sin larve, og som får veddet til at blive spiseligt for larven. Her kan kæmpesabelhvepsen, ved hjælp af sin meget lange læggebrod, nå træhvepselarver der ligger dybt. Læggebrodden er så lang at den ofte må foldes, eller drejes, op under en særlig fold i bagkropsleddene, så den kan styres mod sit mål. Hun borer brodden ned i træet og ned i kæmpetræhvepselarven som paralyseres med gift. Derefter lægges et meget aflangt sabelhvepseæg ved larven. Kæmpesabelhvepsens larve vil nu fortære kæmpetræhvepselarven, og komme ud ved næste sæson. Film youtu.be/KxHckvpbopQ

Hannerne er så ivrige efter at komme til at parre sig, at de ikke venter på at de nye hunner er brudt ud gennem træet. Derfor vil parringen ofte foregå ved at hannernes utroligt aflange bagkrop bliver stukket ned i de huller som hunnerne skal bruge for at komme ud af træet.

Levested

: Skal ses efter ved træhvepseangrebne nåletræsstammer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
A REVIEW OF THE SUBFAMILY RHYSSINAE (HYMENOPTERA, ICHNEUMONIDAE) FROM THE UKRAINIAN CARPATHIANS by A. Varga content.sciendo.com...article-p27.pdf

De senest indberettede arter i Naturbasen: