Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mogens Frost Christensen
    Foto: Mogens Frost Christensen
  • Fotograf: Mogens Frost Christensen
    Foto: Mogens Frost Christensen
  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt

Kendetegn

: Arbejder: 4,5-9,5mm. Hun: 9,5-11,3mm. Han: 9,5-11,5mm. Stor myre med to karakteristiske meget mørke pletter på forkroppen. Kroppen er rødbrun og tæt besat og meget kraftig behåring, specielt på baghoved og forkrop. Arten har små kraftige hår på øjnene. Hovedets bagrand er lige og mundskjoldet er uden udskæring.
Hedeskovmyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mogens Frost Christensen

Variation

: De mørke pletter på forkroppen er sammensmeltede hos mange individer. Varianten Formica pratensis var. nigricans er endnu mørkere og mere behåret end den normale variant, og har en meget brat overgang fra den mørke plet og den rødbrune krop. Den kan findes sammen med den normale variant eller i en koloni for sig selv. I Danmark og Nordeuropa er der en større bestand af den normale variant end F. pratensis var. nigricans, mens det omvendte gør sig gældende i Sydeuropa.

Forveksling

: Hedeskovmyre er del af Formica. rufa-gruppen, hvis medlemmer kan være svære at adskille fra hinanden. Kombinationen af den sorte plet på ryggen og den meget kraftige behåring burde være nok til at adskille hedeskovmyre fra de andre i F. rufa-gruppen. Myren kan også forveksles med andre myrearter der ligner andre i F. rufa-gruppen, se evt. afsnittet Forveksling på F. rufas side.

Formica aquilonea kan i nogle tilfælde have kraftig behåring og hår på øjnene, men mangler den mørke plet på forkroppen.

Formica polyctena har i nogle tilfælde en mørk plet på forkroppen der kan ligne den hos hedeskovmyre, men kan adskilles ved ikke at være behåret.

F. rufa kan være meget behåret, og har i visse tilfælde mørke afmærkninger på forkroppen. Den vil dog ikke være nær så behåret som hedeskovmyre, og forkroppens afmærkning vil på arbejdere kun blive mørkebrun. Er man stadig i tvivl, kan øjenbehåring bruges som adskillende karaktertræk – F. rufa har ingen eller meget få tynde hår på øjnene, hvor hedeskovmyren har mange kraftige hår. Da hår nemt afslides, er det nødvendigt at undersøge flere individer for en sikker artsbestemmelse.

På særligt soleksponerede steder bygger F. rufa fladere reder, der kan forveksles med hedeskovmyrens. Reder bygget af F. rufa kan dog genkendes ved deres brug af finere materialer.

Udbredelse

: Arten findes i hele Europa såvel som dele af Centralasien i en række forskellige habitater. I Danmark findes arten i Midt- og Nordjylland Den findes på åbne og soleksponerede områder, specielt i klitter og på heder. Den kan også findes i skove, hvor den ikke er blevet fordrevet af f.eks. F. rufa. Arten er truet nogle steder og er f.eks. uddød i Storbritannien.
Hedeskovmyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Dens tidsmæssige fordeling minder meget om de øvrige skovmyrer, dvs. fra foråret til efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Hedeskovmyre baseret på Naturbasens observationer:
Hedeskovmyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hedeskovmyre - månedlig fordeling

Biologi

: F. pratensis har to årlige generationer: den første i maj-juni og den anden i august. Dette står i modsætning til andre myrer i F. rufa-gruppen som kun danner én ny generation om året. Flyvemyrer (alater) findes derfor i længere tid end hos andre myrer i F. rufa-gruppen, og endda også i større antal – i nogle tilfælde kan over 400 flyvemyrer ses på én tue.

Arten har oftest én rede (monodom) og én dronning (monogyn), men det er også muligt for én koloni at have én rede og få dronninger (oligogyn), såvel som flere reder (polydom) og mange dronninger (polygyn). Der er dog sjældent mere end 6-8 dronninger i én koloni.

F. pratensis kan også erobre reder fra andre arter, f.eks. Lasius flavus. Hvor F. rufa overtager reder fra andre myrerarter ved at F. rufa dronningen bryder ind i reden og slår den originale dronning ihjel, bruger F. pratensis koloniens arbejdere til at invadere reder i et stort krigstog. Er målet en L. flavus rede er det dog en kort kamp, da de typisk vil flygte for livet når deres rede invaderes.

Bladlusnektar og insekter er dens primære fødekilder. Transport af begge gøres hurtigere ved at den bygger- og benytter sig af myreveje, der leder fra reden og f.eks. i retning mod et sted med produktive bladlus.

Levested

: Der bygges reder på åbne soludsatte steder. Reden er typisk flad og bygget med grove materialer, såsom smågrene og vedstykker. Sammenlignet med andre myrer i F. rufa-gruppen, er reden mindre, og består af færre individer. Består kolonien af F. pratensis var. nigricans, er reden mindre flad, og kan evt. forveksles med reder bygget af andre arter i F. rufa-gruppen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Abenius J, Douwes P, Wahlstedt U (2012) Hymenoptera: formicidae - vespidae. Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna, Uppsala

Collingwood, C. (1979) The Formicidae (Hymenoptera) of Fennoscandia and Denmark. Fauna Entomol. Scand. 8: 1-174.

Klimetzek D, Faas G (1994) Influence of weather and nest site on the nuptial flight of hill‐building wood‐ants of the Formica rufa‐group. J. Appl. Ent. 117: 508-518

Larsson, S. (1943) Danmarks Fauna 49 - Myrer. G.E.C. Gads Forlag, København

Nielsen M, Larsen R (2012) Myrer i Danmark. Natur og Museum 3: 4-33

Online kilde 1. www.antwiki.org...Formica_pratensis Set 05/08/2020

Online kilde 2. en.wikipedia.org...Formica_pratensis Set 05/08/2020

Online kilde 3. de.m.wikipedia.org/wiki/Große_Wiesenameise Set 05/08/2020

Rosengren, R., Sundström, L., & Fortelius, W. (1993), Monogyny and polygyny in Formica ants: the results of alternative dispersal tactics. Queen Number and Sociality in Insects. 1: 308-333

Seifert, B (1992) Formica nigricans Emery, 1909 - an ecomorph of Formica pratensis Retzius, 1783. Entomol. Fennica 2: 217-226

Seifert, B. (1996) Ameisen: Beobachten, Bestimmen. Naturbuch Verlag, Augsburg

De senest indberettede arter i Naturbasen: