Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Walther Gritsch
    Foto: Walther Gritsch
  • Fotograf: Walther Gritsch
    Foto: Walther Gritsch

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Palperne består af fire led. 1. led er kort; 2. led har en karakteristisk rund sansegrube basalt; 3. led er næsten dobbelt så bredt på det bredeste sted som 4. led.

Svær at bestemme!

Sikker bestemmelse kun via hannens hypopygium.

Kendetegn

: Vingelængde 3,5 mm. Mycetophila ruficollis er en gulbrun Svampemyg med fire brede, bagtil tilspidsede mørkebrune striber på mesonotum. Hofter og ben er lysere end thorax, og hofterne er som hos alle Svampemyg meget lange. Ved spidsen af skinnebenene sidder kraftige sporer: 1 på forskinnebenene og 2 på midter- og bagskinnebenene. På indersiden af midterskinnebenet (ventralt) mangler Mycetophila ruficollis børster. Dette er forholdsvis usædvanligt i slægten Mycetophila, hvor langt de fleste arter har en, to eller tre markante børster.

Bagkroppen er mørk med lysere rande ved kanten af tergitterne. Især de første tergitter har også lyse sidepletter. Hannens hypopygium er gulligt.

Antennerne består af 14 flagellomerer plus de to basale led, scapus og pedicel. Scapus og pedicel er gule, mens resten af antenneleddene er brune. Palperne er gule, og har fire led.

Vingerne har et svagt gulligt anstrøg, og midt på ved tværårerne sidder en tydeligt defineret sortbrun plet. Som del af underfamilien Mycetophilinae er det karakteristisk, at vingemembranen har mikrotrichia (ultrafin behåring) i parallelle linjer især ud mod vingespidsen.

De to køn ligner hinanden, men hunner kan ikke bestemmes til art, udover at de kan henføres til ruficollis-gruppen.

Mycetophila ruficollis
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Walther Gritsch

Variation

: Ingen variation.

Forveksling

: Slægten Mycetophila tæller mindst 45 arter i den danske fauna, så der er rig mulighed for forveksling. De fleste arter kommer man ikke uden om at skulle mikropræparere, hvis de skal artsbestemmes. Yderligere har det vist sig, at flere arter rent faktisk er artskomplekser. Det man tidligere opfattede som små variationer, typisk i formen på hannens genitalier, er i virkeligheden stabile morfologiske træk, der kan genfindes uden mellemformer hos mange individer. Dette er også tilfældet med Mycetophila ruficollis. Arten er oprindeligt beskrevet som Mycetophila lineola, og det var ikke før Petr Lastovka (1972) reviderede arten, at der kom klarhed over forholdene. De klassiske naturhistorikere i 1800-tallet havde beskrevet forskellige varianter af Mycetophila lineola, men havde netop ikke opfattet dem som andet end varianter.

Lastovkas revision af ruficollis-gruppen i holarktis resulterede i 11 separate arter. Af dem kendes tre (plus tre potentielle) fra Danmark. Det skal understreges, at de alle ligner hinanden! Alle har 0 ventrale børster på midterskinnebenet og en mørkebrun plet midt på vingen. Forskellene ligger i detaljer i hypopygiet primært i formen og behåringen på surstyli og basistyli. Alt sammen noget, der kræver præparation og mikroskop for at kunne erkendes. Ikke mindst fordi Svampemyg i forvejen er små insekter.

På et punkt adskiller den rigtige ruficollis sig dog fra de andre på en måde, der kan ses uden præparation. Hos hannen af Mycetophila ruficollis er tredje palpeled markant bredere end fjerde, > 1,7 gange. Hos de andre i gruppen er det < 1,3 gange. Dette er det tætteste, man kommer på et synligt artskendetegn.

Udbredelse

: Arten er en af de aller mest almindelige Svampemyg i landet, og vil sikkert kunne findes overalt. Man skal dog huske, at der er tale om et artskompleks, så ikke alle med ruficollis-habitus behøver at være Mycetophila ruficollis selv. Faktisk befinder der sig flere eksemplarer af Mycetophila ichneumonea i samlingerne på ZMUC end af M. ruficollis. Af de resterende fem arter, britannica, evanida, idonea, strobli og uninotata, kendes kun Mycetophila britannica og Mycetophila evanida fra få belægseksemplarer. De tre sidste er potentielle.
Mycetophila ruficollis - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Typisk har Mycetophila spp. to hovedflyvetider: En om foråret, og en om efteråret, hvor den om foråret delvist består af overvintrede imagines fra sidste år. Henover sommeren er det langt sjældnere at støde på Svampemyg i al almindelighed.

Tidsmæssig fordeling

af Mycetophila ruficollis baseret på Naturbasens observationer:
Mycetophila ruficollis - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mycetophila ruficollis - månedlig fordeling

Biologi

: Mycetophila spp. er knyttet overvejende til svampe i ordenen Agaricales, hvor larverne lever af svampesporer, de fanger i et netværk af klæbrige silketråde. De voksne individer opholder sig sjældent langt fra larvesubstratet, og kan optræde i mængde ved egnede svampe. Mycetophila ruficollis overvintrer som imago.

Levested

: Mycetophila ruficollis holder til på fugtige, skyggefulde steder. Altid dybt nede i vegetationen og gerne ved væltede træstammer og hulrum under rødder. På grund af den nære tilknytning til svampe vil man uden at skulle lede længe ofte finde arten i forbindelse med svampe.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Landrock, K. 1940: Die Tierwelt Deutschlands und der angrenzenden Meeresteile. Zweiflügler oder Diptera. VI: Pilzmücken oder Fungivoridae (Mycetophilidae).

Lastovka, P. 1972: Holarctic species of Mycetophila ruficollis-group (Diptera, Mycetophilidae). Acta Entomologica Bohemoslovaca, 69: ss. 275-294.

Mamaev, G.P & Stakel´berg, A.A. 1969: Opredelitel´ nasekomych evropejskoj casti SSSR, Dvukrylyje, Blochi. Pervaja cast´ : ss. 265-320.

Petersen, F.T. & R. Meier (eds.): A preliminary list of the Diptera of Denmark. - Steenstrupia 26 (2): 119-276, 2001.

Søli, G.E.E., J.R. Vockeroth & L. Matile 2000: A.4. Families of Sciaroidea. Contributions to a Manual of Palaearctic Diptera. Appendix. ss. 49-92.

Zaitzev, A. 2003: Fungus gnats (Diptera, Sciaroidea) of the fauna of Russia and adjacent regions (Part II). An International Journal of Dipterological Research. Vol. 14 No. 2-4 2003.

De senest indberettede arter i Naturbasen: