Artsleksikon

Vælg den art du leder efter på listen, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.
Sortering:   

 Beskrivelse af familien

Vandplanter med stængler, der er rodfæstet i sedimentet på bunden af vandområdet, og hvis blade og blomster hæves op fra sø- eller åbunden, enten et stykke op i vandsøjlen eller til eller en smule over vandfladen.

Blomsterne er store og iøjnefaldende og sidder enkeltvis på stilke. De er regelmæssige og tvekønnede. Både kronblade og støvdragere er til stede i stort tal, og støvdragerne går jævnt over i kronbladene og omvendt, således at de yderste støvdragere i forhold til blomstens centrum er næsten kronbladsagtige.

Frugten er dannet af flere frugtblade. Den kan være en flerfoldsfrugt, men hos de danske slægter er den et ret blødt og svampet flerrummet bær.

På verdensplan er der ca. 60 arter fordelt på ca. 6 slægter. I Danmark har vi slægterne Nøkkerose og Åkande med hhv. 1 og 2 arter samt for Nøkkeroses vedkommende et par underarter.

Familiens kendteste medlem er den kæmpestore Victoria regia, der stammer fra Amazonfloden, og har blade, der er så store, at de kan bære mindre børn. - En idé der optræde i en lidt anden form i H.C. Andersens eventyr om Tommelise. Victoria regia er selvfølgelig opkaldt efter dronning Victoria fra England.

Fænomenet "åkandernes indre vind", som er den måde, hvorpå åkander o.a. sump- og flydeplanter skaffer ilt til jordstængel og rødder, er beskrevet i artsomtalen af Hvid Nøkkerose. Fænomenet blev først forstået og beskrevet så sent som 1981.

At åkandefamilien har den gradvise overgang fra støvdragere(støvblade) til kronblade regnes for et primitivt, d.v.s. gammelt og oprindeligt træk. Åkandefamilien regnes da også for at være meget gammel. Den ser ud til at være sidegruppe til alle andre dækfrøede blomsterplanter, men sættes ofte i de tokimbladede, som da heller ikke er en monofyletisk gruppe: De enkimbladede derimod er monofyletiske og regnes for at være udsprunget fra de tokimbladede.

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen: