Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jesper Lund
    Foto: Jesper Lund
  • Fotograf: Gert Rasmussen
    Foto: Gert Rasmussen
  • Fotograf: Jakob Meier
    Foto: Jakob Meier

Kendetegn

: Kropslængde ca. 5 mm. Af danske våbenfluer er Oxycera trilineata den eneste art under Oxycera, som har en overvejende grønlig farve med sorte mønstre. Den kan dog i nogle tilfælde være mere gullig, og dermed nemmere blive forvekslet med andre lignende arter. Oversiden af brystet (thorax) er henholdsvis grøn/gul med tre brede vertikale sorte striber, imens oversiden af bagkroppen (tergum) har tværgående bånd i samme farver på tværs af bagkropsleddene (tergitter), hvor de tre forreste sorte bånd kan være forbundet af et sort mønster, der i midten af det sorte danner to brede grøn/gule pletter. Som på mange andre våbenfluer, er der et par bagudrettede lyse torne på oversiden af den bagerste del af brystet (scutellum) (heraf navnet ”våbenflue”), og i hvile ligger vingerne over bagkroppen (abdomen), hvor den ene vinge ligger ovenpå den anden. Antennerne er kortere end fluens hoved, og det første antenneled er under den dobbelte længde af andet led. Larven bliver op til 10 mm lang og har ingen ventralkroge (kroge på undersiden af larven). Manglen på disse kroge er karakteristisk for de arter af Oxycera, der findes ved stillestående (lentisk) ferskvand, hvorimod larver i rindende (lotiske) vandløb er afhængige af disse kroge til fasthæftning. Larvens bagerste segment er længere, end det er bredt, og der sidder en krans af fjergrenede hår herpå.
Oxycera trilineata
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Camilla Lund Kristensen

Variation

: I de fleste tilfælde har O. trilineata en overvejende grøn kropsfarve med sorte mønstre, men findes også i en mere gullig farve.

Forveksling

: Kan måske forveksles med slægtningene Oxycera fallenii og Oxycera nigricornis, i tilfælde af en overvejende gul kropsfarve. Hvis den har en grøn kropsfarve, kan den ikke forveksles med andre i Oxycera-slægten. O. trilineata er dog overvejende grøn eller gul med mindre sorte mønstre, hvorimod O. fallenii og O. nigricornis er overvejende sorte med gule mønstre. O. trilineata er desuden den eneste i slægten med klare bånd på tværs af bagkropssegmenterne, og kan let kendes herved.

Udbredelse

: O. trilineata er udbredt i Vesteuropa og op til det sydlige Sverige, samt dele af Rusland og Centralasien. I Danmark er den relativt sjælden, men er mest udbredt på Sjælland, Fyn og de omkringliggende øer samt Bornholm.
Oxycera trilineata - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: O. trilineata ses oftest i start og midt juli.

Tidsmæssig fordeling

af Oxycera trilineata baseret på Naturbasens observationer:
Oxycera trilineata - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Oxycera trilineata - månedlig fordeling

Biologi

: Larverne er akvatiske eller amfibiske og findes i stillestående vand og mudrede sumpområder, hvor de sandsynligvis lever af mikroskopiske alger og cyanobakterier, som de rasper af sten og lignende. O. trilineata bliver kønsmoden i løbet af foråret og sommeren. Der findes endnu ikke meget viden vedrørende lige netop O. trilineata’s liv, men generelt for våbenfluer gælder, at de i deres voksenstadie enten lever af nektar fra diverse blomster (glukofagi) eller slet ikke spiser, men i stedet bruger deres korte liv til at reproducere. De fleste arter indenfor Oxycera har en flyvetid fra start juli og ca. tre uger frem, og deres tilstedeværelse er sandsynligvis en indikation af et godt naturområde.

Levested

: O. trilineata lever i larvestadiet ved stillestående vand og mudder. I voksenstadiet lever de tæt ved deres larvehabitat. Generelt findes våbenfluer ofte på blade eller jorden i solrigt vejr.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bygebjerg, R. & T. Munk (2008) Soldierflies of the genus Oxyrera Meigen (Diptera: Stratiomyidae) in Denmark. Ent. Meddr 76: 81-91. Copenhagen, Denmark 2001-\. ISSN 0013-8851.

Chinery, M. (1986) Collins Guide to the Insects of Britain and Western Europe. Domino Books, Ltd., Birmingham.

Hauser, M., Woodley, N. & Fachin, D. (2017) Manual of Afrotropical Diptera. Volume 2. Nematocerous Diptera and lower Brachycera, Chapter: 41, Publisher: Pretoria: SANBI Graphics & Editing, pp.919–979.

Johannsen, O. A. (1922) Stratiomyiid Larvæ and Puparia of the North Eastern States. Journal of the New York Entomological Society, Vol. 30, No. 4 (Dec., 1922), pp. 141-153.

De senest indberettede arter i Naturbasen: