Våbenfluerne er en lille, let kendelig familie af små til store primitive fluer. Mange af dem er iøjnefaldende solskinsdyr med flotte farver, enten metalglinsende eller med gule eller hvide striber på sort baggrund, f.eks. de store flotte arter i slægten Stratiomys. Nogle kan stå svirrende i luften.
Våbenfluerne har en bred, flad bagkrop, der hos mange arter er bredere end brystet og bredest bag midten, men hos nogle arter er slankere. Det danske familienavn skyldes, at en stor del af arterne har et til flere par bagudrettede torne på den bageste del af brystet, scutellum. Antennerne viser, at familien tilhører de primitiveste fluer: det tredje antenneled er altid mere eller mindre tydeligt opdelt i 3-8 småled, undertiden endende i en griffel eller børste. Det vigtigste kendetegn for familien er den lille kantede celle midt på vingen, diskcellen, hvorfra 3-4 mere eller mindre svage ribber forløber på den forreste del af vingens bagrand. Herved adskiller Våbenfluerne sig fra f.eks. Svirrefluer (Syrphidae), som de ofte forveksles med.
Våbenfluernes larver lever for de flestes vedkommende i vand eller mudder og de voksne træffes derfor gerne på fugtige steder; flere arter er i stand til at leve i saltholdigt vand og kan derfor findes på strandenge. I haver træffes ofte metalskinnende våbenfluer, hvis larver lever i rådnende plantedele og gødning (slægterne Chloromyia, Microchrysa og Sargus). En gruppe med specialiseret økologi er de små sorte arter i slægter som Pachygaster, Eupachygaster og Zabrachia. Deres larver lever i trøsket træ; de er alle sjældne og er indikatorarter for værdifulde naturskovslokaliteter.
Der kendes 37 arter Våbenfluer fra Danmark, fordelt på 12 slægter i 5 underfamilier.
Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.