Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Carsten Pedersen
    Foto: Carsten Pedersen
  • Fotograf: Magnus Vest Hebsgaard
    Foto: Magnus Vest Hebsgaard
  • Fotograf: Magnus Vest Hebsgaard
    Foto: Magnus Vest Hebsgaard

Atlas

: Slåensommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 26-32 (han). Vingefang: 28-34 mm (hun). Oversiden mørkebrun med tyndt, orange sømfelt. Hos hannen kun på bagvingerne og hos hunnen også på den nederste del af forvingerne. Tendens til lys midtcelleplet. Bagvingerne med en lille "hale". Undersiden glinsende mørk olivenbrun, med blå bestøvning i sømmen og tydelige og kraftige orange bånd med sorte pletter. Hvid stribe på forvingen fortsætter ad bagvingen og buer indad mod bagkrop i en blød bue.
Slåensommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Carsten Pedersen

Variation

: Ingen synderlig variation. I slutningen af flyvetiden bleges dyrene noget og bliver ofte flossede og fuglebidte.

Forveksling

: Forveksles nemt med Det Hvide W (Satyrium w-album), der kendes på det tydelige hvide w på bagvingens underside og med Egesommerfugl (Satyrium ilicis), der kendes på, at bagvingeundersidens orange områder er mindre og svagere tegnet.

Udbredelse

: Slåensommerfugl har altid været en meget sjælden art i Danmark, og der er da også kun fund fra lidt over 10 lokaliteter herhjemme. Størstedelen af findestederne er placeret rundt omkring på Sjælland og Lolland, men Slåensommerfugl er også kendt fra Jylland (2 eks. Kirstinebjerg Skov på Trelde Næs, 1936) samt Marielyst (1 eks. Marielyst, 1904) og Mellemskoven på Falster. På Sjælland er den i Nordsjælland kun fundet i Fortunens Indelukke (1 eks., 1962) og på Vestsjælland kun ved Bromølle Kro i Kattrup Skov (1 eks. 1913, 1 eks. 1970, 2 eks. 1971). På Midtsjælland er Slåensommerfugl fundet i Allindelille Fredsskov (senest 1 eks. i 1922), Vigersted nordøst for Ringsted (1 eks., 1906) og Lellingeskovene (enkelte eks. 1898-1915). På Lolland er den fundet ved Knuthenborg (senest 1 eks. i 1900), ved Bremersvold (enkelte larver i 1907), skovene ved Vindeholme (senest nogle få eks. i 1948), og endelig Kosteskov/Radsted Mose (oftest blot kaldet Krenkerup), hvor den første gang blev fundet i 1970, og holdt sig nogenlunde talrigt indtil den sidste gang blev fundet der i 1987, hvor medlemmer af Århus Entomologklub fandt 10 larver 6.-7. juni. I 1942 havde arten et hyppighedsår, hvor den blev set i hundredsvis i Mellemskoven på Østfalster. Underligt nok er den ikke fundet på lokaliteten senerehen.

Slåensommerfugl er muligvis uddød i Dan...  Vis mere
Slåensommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra sidst i juni til de første dage af august. Individantallet topper ca. 5-15 juli, hvilket derfor er det bedste tidspunkt at eftersøge arten.

Larven kan findes i maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Slåensommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Slåensommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Slåensommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Slåensommerfugl er i Danmark knyttet til gamle slåenkrat i åbne skove, skovkanter eller på gamle skovenge.

Slåenkrattene skal være soleksponerede og stå i læ bag høje, men ikke for tætte træer. Slåenkrat på fugtig lerbund i en lavning mellem bakker i et sydvendt skovhjørne med åben høj græsvegetation er ideelt. For at Slåensommerfugl til stadighed kan trives på lokaliteten, er det vigtigt at forhindre tilgroning med skyggetræer og forynge slåenkrattet delvist. Den kan udmærket trives fåtalligt i et gammelt krat i en lang årrække, for så, når lejlighed byder sig, at ekspandere til sekundære slåenopvækster i nærheden, hvor den kan etablere større bestande i kortere tidsrum.

Slåensommerfugl opholder sig om dagen mest siddende mellem slåenbuskene inde i krattet og flyver ikke meget. Lejlighedsvis strejfer enkelte hanner ud langs krattet eller til nærmeste skovkant, hvorfra de senere returnerer. Slåensommerfugl fouragerer ofte på tidsler eller roser om formiddagen i tidsrummet 9-11 i umiddelbar nærhed af sine levesteder.

Æggene lægges på Slåen, gerne i en grenkløft på en forveddet del af planten. Larven overvintrer inde i ægget og kommer ud ca. i april, hvor den begynder at spise slåenblomster, indtil den senere går over til blade. Forpupning i starten af juni.

Levested

: Ældre slåenkrat i gammel skov. Helst på lune, soleksponerede steder, f.eks. skovenge o. lign.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Stoltze, Collins, Higgins, Kreutzer, Thomas

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Plettet
Plettet Sørgebi
Melecta albifrons
Slank
Slank Græstæge
Stenodema laevigata
Hjerteplettet
Hjerteplettet Tæge
Orthops basalis
Kongefasan
Kongefasan
Syrmaticus reevesii
Natugle
Natugle
Strix aluco
Hvid
Hvid Anemone
Anemone nemorosa
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Museumsklanner
Museumsklanner
Anthrenus museorum
Mårdyr
Mårdyr ubest.
Mustelidae indet.
Havørn
Havørn
Haliaeetus albicilla
Hare
Hare
Lepus europaeus
Sangsvane
Sangsvane
Cygnus cygnus
Ræv
Ræv
Vulpes vulpes
Toppet
Toppet Skallesluger
Mergus serrator
Blåhals
Blåhals
Luscinia svecica
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Havørn
Havørn
Haliaeetus albicilla
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Pibeand
Pibeand
Anas penelope
Grågås
Grågås
Anser anser
Krikand
Krikand
Anas crecca
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Trane
Trane
Grus grus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Fiskeørn
Fiskeørn
Pandion haliaetus
Grågås
Grågås
Anser anser