Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karenmarie Simonsen
    Foto: Karenmarie Simonsen
  • Fotograf: Inge Linden
    Foto: Inge Linden
  • Fotograf: Jesper H. Andersen
    Foto: Jesper H. Andersen

Atlas

: Tidselsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 50-60 mm. Oversiden er broget i orange og brune nuancer og med et rosa skær. Forvingespidserne er sorte med hvide pletter. Undersiden er ligeledes broget og med 5 øjepletter langs bagvingeranden.

Æggene er grønne og ligger enkeltvis. Larven er 35-40 mm og gråsort med fine gule og blå prikker, gule linier og grenede torne.

Tidselsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørn Skeldahl

Variation

: Kun ringe variation.

Forveksling

: Tidselsommerfugl kan for nybegynderen forveksles med Admiral, men denne er meget mørkere.

Udbredelse

: Tidselsommerfuglen er vel nok verdens mest udbredte dagsommerfugl alene på grund af dens evne til at trække over lange afstande. I Danmark kan den ses overalt.
Tidselsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tidselsommerfuglene ankommer i maj-juni, og en ny generation er på vingerne i juli-oktober. Hyppigheden af Tidselsommerfugl er meget svingende alt efter tilflyvningen fra syd. Den kan pludselig være meget høj efter nogle år, hvor den faktisk har været næsten helt fraværende. Eksempelvis var arten meget talrig i sommeren 2003, for herefter at være kun sporadisk forekommende i 2004 og 2005.

Tidsmæssig fordeling

af Tidselsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Tidselsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tidselsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Tidselsommerfuglen er en af vores trækkende dagsommerfugle. Den tåler ikke frost og overvintrer ved Middelhavet for herefter af trække nordpå om foråret. Æggene lægges på tidsler, brændenælde og forskellige kurvblomster. De klækker efter ca. en uge, og larverne forpupper sig efter en måneds tid.

Levested

: Tidselsommerfuglen lever i det åbne land, på enge, overdrev, grøftekanter, i haver og andre steder, hvor værtsplanterne gror.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Møller, P.F. (1999): Danmarks Insekter, Politikens Forlag.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Stor
Stor Husedderkop
Eratigena atrica
Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Trane
Trane
Grus grus
Blå
Blå Kærhøg
Circus cyaneus
Svaleklire
Svaleklire
Tringa ochropus
Snerlefjermøl
Snerlefjermøl
Emmelina monodactyla
Agatugle
Agatugle
Phlogophora meticulosa
Top-Star
Top-Star
Carex paniculata
Indigofinke
Indigofinke
Passerina cyanea
Stor
Stor Rovedderkop
Dolomedes fimbriatus
Gyrinus
Gyrinus sp.
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Musvit
Musvit
Parus major
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Skovhornugle
Skovhornugle
Asio otus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Kernebider
Kernebider
Coccothraustes coccothraus...
Bogfinke/Kvækerfinke
Bogfinke/Kvækerfinke
Fringilla coelebs/montifri...
Stær
Stær
Sturnus vulgaris
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis