Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Nelly Hansen
    Foto: Nelly Hansen
  • Fotograf: Nelly Hansen
    Foto: Nelly Hansen
  • Fotograf: Erik Nielsen
    Foto: Erik Nielsen

Kendetegn

: Længde 11-14 mm. Imago er overvejende grøn, i vinterperioden bliver den dog ofte mere brunlig. De yderste led på antennerne er delvis sorte eller mørkerøde. Bagkropsranden ofte med gule tegninger. Nymfen er også grøn, før hvert hudskifte med sorte tegninger.
Grøn Bredtæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gerda Mogensen

Variation

: Farven kan variere en del, fra mørkegrøn til brunlig.

Forveksling

: Den kan især forveksles med Gyvelbredtæge (Piezodorus lituratus), som i reglen er lysegrøn efter sin overvintring, den har dog mere ensfarvede, lyse antenner, smallere pronotum og er mere skinnende. Desuden med Enebærbredtæge (Chlorochroa juniperina) og Fyrrebredtæge (Chlorochroa pinicola), men mangler disse arters lysegule siderand på pronotum. Brunlige eksemplarer evt. med Almindelig bærtæge (Dolycoris baccarum), hvis antenner dog er helt anderledes farvede. Overvintrende eksemplarer i skovbunden er normalt brunlige og kan f.eks. forveksles med Gyvelbredtæge.

Udbredelse

: Den er udbredt og almindelig i de fleste landsdele, dog sjælden i det vestlige Jylland.
Grøn Bredtæge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Grøn Bredtæge baseret på Naturbasens observationer:
Grøn Bredtæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grøn Bredtæge - månedlig fordeling

Biologi

: Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-oktober. Den suger saft på forskellige løvtræer, buske og urter, ofte på skærmplanter, nælde, hindbær og brombær, hvor den ofte efterlader en irriterende smag. Der er én årlig generation.

Levested

: Den findes på mange forskellige biotoper, især i krat, skovbryn og haver, idet den klarer sig udmærket i kulturlandskabet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Tolsgaard, S., 2001: Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger. Ent. Meddr. 69: 3-46.

Wagner, E., 1966: Wanzen oder Heteropteren. I: Pentatomorpha. Die Tierwelt Deutschlands. 54. Teil.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Stor
Stor Bæltespringhale
Orchesella cincta
Pogonognathellus
Pogonognathellus f...
Lepidocyrtus
Lepidocyrtus sp.
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Stavedderkop
Stavedderkop sp.
Tetragnatha sp.
Skovflåt
Skovflåt
Ixodes ricinus
Cyphon
Cyphon padi
Forårsmejer
Forårsmejer
Rilaena triangularis
Sommerfuglemyg
Sommerfuglemyg ube...
Psychodidae indet.
Dorytomus
Dorytomus majalis
Fiskeørn
Fiskeørn
Pandion haliaetus
Enkytræ
Enkytræ
Enchytraeidae indet.
Metellina
Metellina sp.
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Almindelig
Almindelig Buskspr...
Entomobrya nivalis
Pogonognathellus
Pogonognathellus f...
Tomocerus
Tomocerus vulgaris
Havørn
Havørn
Haliaeetus albicilla
Hare
Hare
Lepus europaeus
Nikkende
Nikkende Kobjælde
Anemone pratensis
Dicyrtomina
Dicyrtomina ornata
Hare
Hare
Lepus europaeus
Nælde-Sumpfrøtæge
Nælde-Sumpfrøtæge
Scolopostethus thomsoni
Tubulifera
Tubulifera ubest.
Tubulifera indet.