Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Tania Jensen
    Foto: Tania Jensen
  • Fotograf: Per Bo Ravnå
    Foto: Per Bo Ravnå

Kendetegn

: Imago er okker-olivenfarvet til karminrød, med meget variabel tegning. Pronotums siderande er bagtil noget fremstående. Scutellum dækker næsten hele bagkroppen. Længde 9-11 mm. Nymfen er okker-olivenfarvet.
Starskjoldtæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Krone

Variation

: Den varierer meget i farvetegningen, idet nogle eksemplarer er helt ensfarvede, mens andre er temmelig spraglede. Farvevariationen spænder over det samme spektrum som hos Græsskjoldtæge.

Forveksling

: Den kan forveksles Græsskjoldtæge, som dog har bagtil mere afrundede siderande på pronotum. Desuden er hovedets midterkøl (tylus) hos maura lidt fremstående, mens den hos testudinaria er tydeligt indsænket i forhold til sidestykkerne. Evt. kan den også forveksles med den herhjemme vistnok forsvundne Stor skjoldtæge, som dog er betydeligt større.

Udbredelse

: Den er ikke helt almindelig, men udbredt i de sydøstlige landsdele, mens den mangler i de vestlige og nordlige egne af Jylland. Dens forekomst beror på tilstedeværelsen af Star, og den er derfor gået en del tilbage i takt med opdyrkningen af vedvarende engarealer og mere rationel skovdrift. Dens tilstedeværelse er i reglen tegn på en god naturlokalitet.
Starskjoldtæge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Starskjoldtæge baseret på Naturbasens observationer:
Starskjoldtæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Starskjoldtæge - månedlig fordeling

Biologi

: Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juli-september. Den kan leve på mange forskellige Star-arter og kan lejlighedsvis træffes på Lysesiv og forskellige græsser. Der er én årlig generation.

Levested

: Den findes ofte på ret fugtige biotoper, som skovenge og skovlysninger, men også på mere tørre steder som strandenge og overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Tolsgaard, S., 2001: Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger. Ent. Meddr. 69: 3-46.

Wagner, E., 1966: Wanzen oder Heteropteren. I: Pentatomorpha. Die Tierwelt Deutschlands. 54. Teil.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Stor
Stor Bæltespringhale
Orchesella cincta
Pogonognathellus
Pogonognathellus f...
Lepidocyrtus
Lepidocyrtus sp.
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Stavedderkop
Stavedderkop sp.
Tetragnatha sp.
Skovflåt
Skovflåt
Ixodes ricinus
Cyphon
Cyphon padi
Forårsmejer
Forårsmejer
Rilaena triangularis
Sommerfuglemyg
Sommerfuglemyg ube...
Psychodidae indet.
Dorytomus
Dorytomus majalis
Fiskeørn
Fiskeørn
Pandion haliaetus
Enkytræ
Enkytræ
Enchytraeidae indet.
Metellina
Metellina sp.
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Almindelig
Almindelig Buskspr...
Entomobrya nivalis
Pogonognathellus
Pogonognathellus f...
Tomocerus
Tomocerus vulgaris
Havørn
Havørn
Haliaeetus albicilla
Hare
Hare
Lepus europaeus
Nikkende
Nikkende Kobjælde
Anemone pratensis
Dicyrtomina
Dicyrtomina ornata
Hare
Hare
Lepus europaeus
Nælde-Sumpfrøtæge
Nælde-Sumpfrøtæge
Scolopostethus thomsoni
Tubulifera
Tubulifera ubest.
Tubulifera indet.